Generelt om byggematerialer

Fakta | 

Der stilles mange forskellige krav til byggematerialer, både i lovgivning og fra kommunen, håndværkeren og boligejeren. Et godt byggemateriale er et, der lever op til så mange af kravene som muligt.

Hvad er byggematerialer?

Når vi her skriver om byggematerialer, mener vi ikke grundmaterialer som kalk, sand og soda, men derimod de færdigproducerede enkeltdele, som indgår i husbyggeri. Det kan f.eks. være mursten, trælægter, fliser og diverse søm og skruer, som du kan gå ned og købe i den lokale trælast. Men det er også færdige bygningskomponenter som f.eks. døre og vinduer, selvom de er bygget op af flere slags materialer.

Byggematerialer dækker over en bred vifte af varer. Fx træ, skruer og beslag.
Byggematerialer dækker over en bred vifte af varer. Fx træ, skruer og beslag.

Hvad hedder de forskellige byggematerialer?

Hvis du skal i gang med et større byggeprojekt, kan det være nødvendigt at lære navnene på nogle af de væsentligste byggematerialer, så du har en chance for at forstå, hvad håndværkeren eller folkene i trælasthandlen taler om. Hvad menes der f.eks. med en trælægte, hvilke dimensioner har sådan én, og hvad er hel- og halvtømmer?

Mange byggematerialer har flere forskellige navne. Et eksempel er flamingo, som i byggesprog kaldes "ekspanderet polystyren", "EPS" eller "hård slagfast isolering". Andre navne på byggematerialer er samlebetegnelser, der dækker over flere forskellige produkter. For eksempel er mineraluldsisolering ikke et bestemt produkt, men kan både være glasuld fra producenten Isover og stenuld fra Rockwool.

I bogen "Illustreret byggeordbog" kan du få en lettilgængelig forklaring på, hvad de fleste bygningsdele og byggematerialer hedder. Ordbogen indeholder, som navnet antyder, også en masse billeder, så du kan se, hvordan de forskellige materialer ser ud.

Bogen "Byggeriets materialer" er en anden god bog om emnet. Den er lidt mere tør og uden billeder, men til gengæld går den mere i dybden med materialernes oprindelse og opbygning.  

Hvilke krav skal byggematerialer leve op til?

Der stilles mange forskellige krav til byggematerialer, både i lovgivning og fra kommunen, håndværkeren og boligejeren. Det er alle disse krav, som kan gøre det svært at finde det helt rigtige materiale til den konkrete opgave. Derfor må man mange gange afveje de forskellige krav og ønsker og finde det bedst mulige kompromis.

I forbindelse med et byggeprojekt er det vigtigt at undersøge, hvilke krav der er til byggematerialernes kvalitet. Foto: Torben Klint
I forbindelse med et byggeprojekt er det vigtigt at undersøge, hvilke krav der er til byggematerialernes kvalitet. Foto: Torben Klint

Krav i bygningsreglementet
De love og regler, der gælder for byggematerialer i rækkehuse og enfamiliehuse, findes i Byggeloven og i Bygningsreglementet for småhuse. Reglerne stiller bl.a. krav om, at materialerne skal være stærke nok til opgaven og brandsikre, samt at de ikke må være skadelige for menneskers sundhed eller miljøet. Der stilles også krav om, at materialerne isolerer tilstrækkeligt og er fugttætte.

Krav i lokalplanen
Kommunen kan også stille krav om, hvilke materialer der bruges til husene i bestemte områder, f.eks. udvendigt på taget eller facaden. Disse krav fremgår af lokalplanen eller evt. af servitutter i tingbogen vedrørende din ejendom.

Krav fra håndværkerne
Håndværkernes krav til materialer går i sagens natur især på, hvor lette de er at arbejde med, og at de f.eks. ikke støver for meget og lign. Håndværkerne vil også helst bruge materialer, som er lette at få fat i, og de er interesserede i, hvad varen koster, og dermed om de kan få en stor eller lille fortjeneste på at sælge den videre til dig.

Dine krav som boligejer
Det er de færreste boligejere, der har et indgående kendskab til forskellige byggematerialers egenskaber. Derfor kan det være svært at vurdere, om det ene materiale er bedre end et andet. Det er umiddelbart lettere at forholde sig til prisen og til materialernes udseende. Men på længere sigt er det selvfølgelig også vigtigt for dig, at materialerne holder, at de ikke skal vedligeholdes alt for ofte, og at de udfylder deres funktion, så du slipper for problemer.

Husets krav
Endelig kan man sige, at huset selv stiller nogle "krav" til materialerne. Materialerne skal passe til husets udseende, og teknisk skal de kunne virke sammen med de materialer, som huset er bygget af. Ejer du f.eks. et ældre hus, skal du være varsom med uden videre at bruge moderne byggematerialer. De fungerer nemlig ikke altid sammen med de gamle materialer. Det kan kræve lidt benarbejde at finde frem til de rigtige materialer, som måske ikke lige findes på byggemarkedets hylder ? og at finde de håndværkere, som kan finde ud af at bruge dem.

LÆS OGSÅ: Love og regler om byggematerialer.

Hvad er et godt byggemateriale?

Et godt byggemateriale er et, der lever op til så mange af de nævnte krav og ønsker som muligt. De færreste byggematerialer kan dog leve op til alle kravene på en gang. For eksempel kan det være svært at finde et byggemateriale, der både er lovligt, lever op til kravene i lokalplanen, er let at bruge og få leveret, er billigt, som passer til huset og er pænt.

Det vil ofte være nødvendigt at gå på kompromis, men så er det vigtigt, at det er de rigtige krav, du slækker på. Det kan f.eks. blive dyrt i længden, hvis du går på kompromis med kravene til materialernes styrke og holdbarhed. Hvis materialerne alt for hurtigt skal udskiftes eller vedligeholdes, er det jo både mere besværligt og dyrere, end at du betaler lidt mere her og nu for et bedre produkt.

Du skal også tøve med at gå på kompromis med materialernes udseende, i hvert fald hvis de skal sættes op på synlige steder. Det vil være synd at vælge materialer, som ikke passer til huset blot fordi de er billigere.

LÆS OGSÅ: Byggematerialers kvalitet.

Trælasthandler og byggemarkeder er gode steder at besøge, hvis du er på jagt efter byggematerialer.
Trælasthandler og byggemarkeder er gode steder at besøge, hvis du er på jagt efter byggematerialer.

Hvor køber du byggematerialer?

Når du skal bestille eller købe materialer til et byggeprojekt, hvad enten det er stort eller lille, er internettet et godt sted at starte. Her kan du søge på de materialer, du har brug for, og få et indtryk af priserne hos forskellige forhandlere.

Du kan også få rigtig god vejledning ved at klikke dig ind på de hjemmesider, som mange producenterne af byggematerialer har. Her kan du finde gode anvisninger, som også er til private. Derudover kan du helt gratis ringe direkte til producenternes tekniske afdelinger og få forklaringer, som måske ikke lige står på hjemmesiden. Herefter vil du være godt rustet til at gå i byggemarkedet og købe dine materialer. I en del byggemarkeder er det også muligt at få god rådgivning.

Skal du i gang med et større byggeprojekt, hvor du alligevel skal have håndværkere til at hjælpe dig, vil vi anbefale dig at lade håndværkerne købe de materialer, der skal bruges. Det kan være sin sag at få målt rigtigt op og finde alle de rigtige materialer, der skal bruges.

Går du selv ud og køber materialer, enten til dig selv eller til en håndværker, du har hyret, skal du vide, at du ofte kan få endog store rabatter, hvis du samler indkøbene i en stor ordre i stedet for flere små. Det er nemlig tit ordrens størrelse, der er afgørende for, hvor stor en rabat du kan forhandle dig til.

LÆS OGSÅ: Køb af byggematerialer.

Publiceret: mandag 16. oktober 2006

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Gusta Clasen
byggetekniker Lasse Lyck
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Henvisninger

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen