Kend dine rettigheder, når du selv køber byggematerialer
Hvem har ansvaret, hvis de byggematerialer, du har købt, går i stykker? Få gode råd, hvis du selv skal købe byggematerialer.
Når du køber en håndværkerydelse, hvor det er håndværkeren, der køber byggematerialer, er det håndværkerens ansvar, at byggematerialerne er i orden. Vælger du derimod selv at stå for indkøb og levering af materialerne, er ansvaret dit.
Derfor bør du kende dine rettigheder og dit ansvar, inden du kaster dig ud i en fristende besparelse ved selv at købe byggematerialer.
Hvem har ansvaret, hvis noget går i stykker?
Hvis du f.eks. ønsker nyt sanitet i badeværelset og indgår en aftale med en håndværker om at stå for hele det samlede projekt, er det håndværkerens ansvar, hvis den vask, han kommer med, får et skår.
- Er det dig som husejer, der har stået for købet af vasken, er det også håndværkeren, der får et problem, hvis han ødelægger vasken under opsætningen. Men viser der sig fejl og mangler ved vasken under opsætning eller inden for garantiens udløb, er det leverandøren, du skal gå til, fortæller Peter Fogh Knudsen, chef hos Forbruger Europa, hvor forbrugerne kan klage, hvis de har haft problemer, når de handler i et andet EU-land.
- Netop situationen hvor produktet skal opsættes af en anden kan give ansvarsmæssige problemer. For mens håndværkeren kan sige, at det er produktet, der ikke fungerer, kan firmaet, der har stået for salget af varen sige, at det er håndværkeren, der ikke har behandlet varen korrekt. Det stiller forbrugeren i en situation, der kan trække opgaven i langdrag, og hvor han kan ende med selv at bære omkostningen, advarer Peter Fogh Knudsen.
Husk at få en skriftlig garanti
- Hvis du selv står for indkøb af byggematerialer gælder det som hovedregel, at reklamation sker hos sælgeren af varen. Er varen købt i udlandet eller hos en udenlandsk netleverandør, betyder det typisk, at du skal sende varen til sælgeren for at få den repareret.
- Vil du sikre dig mod ikke at skulle sende varen til reparation i udlandet, skal der tydeligt stå i garantipapiret, at det også er muligt at indlevere varen i Danmark. Det vil typisk kunne lade sig gøre med elektroniske indkøb som f.eks. varmepumper, og i mindre grad med byggemateriale, der skal indbygges i noget, fortæller Peter Fogh Knudsen.
Brug dit kreditkort, når du handler på nettet
Forbrugereuropa mener, det er en god ide at tage en håndfuld forholdsregler, inden du kaster dig ud i et køb med en udenlandsk forhandler af byggematerialer. Dels er du ikke ekspert på området, og dels kan de lidt anderledes betalingsbetingelser koste dig unødigt dyrt.
- Der er grund til at være mere forsigtig end ellers. Handler du materialerne over nettet, sikrer du dig bedst ved at betale med betalingskort frem for bankoverførsel. Står firmaet i en konkurssituation, har du bedre mulighed for at få dem retur, såfremt det sker med betalingskort.
- Det er den enkeltes banks afgørelse, om pengene skal refunderes, og selv om de ikke vil lade pengene gå tilbage i alle tilfælde, er det langt mere sikkert end en bankoverførsel. Her vil pengene altid være tabt, forklarer Peter Fogh Knudsen.
Tjek din leverandør ud, inden du betaler
- Indgår du aftale med et byggemarked i f.eks. Tyskland, hvor man kræver betaling, før varen er leveret, kan det være en god ide at forsøge at finde frem til, hvor velkørende firmaet er. Er det nemt at finde afsenderen på en website, er det ofte et tegn på pålidelighed.
Derudover er der ikke så meget at gå efter end gode anbefalinger. Når du har købt varen kan du samtidig sikre dig, at varen ankommer umiddelbart efter betaling.
- Er det et stort beløb, du har købt for, kan du undersøge, om byggemarkedet vil acceptere en garanti fra dit pengeinstitut som alternativ til, at du betaler det fulde beløb inden levering. Garantien koster penge at stille, men du minimerer din risiko i forhold til den ukendte leverandør, forklarer Peter Fogh Knudsen.
Betal udenlandsk moms og ikke told ved køb i EU-lande
Når du handler varer med forhandlere i andre EU-lande, skal du betale den moms, der gælder i de pågældende lande. Det er som regel en fordel, da den ofte er lavere end den danske.
- Der er dog situationer, hvor det er dansk moms, der skal betales. Det gælder for udenlandske EU-butikker, der sælger for mere end 300.000 kr. om året. Men det er sælgerens ansvar at sørge for, reglerne følges, og derfor ikke noget køberen skal spekulere på. Told skal du ikke betale, så længe du handler med EU-lande, forklarer Peter Fogh Knudsen.
Ansvar for fragten ligger hos den, der bringer
Får du leveret dine varer - det være sig alt fra teglsten til trægulv, - er det fragtmanden, der har ansvaret for, at varen kommer hel frem.
I det tyske byggemarked Bauzentrum Christiansen i Nordtyskland er 10 procent af kunderne danske. Firmaet kører derfor løbende varer til Danmark.
|
Fordele og ulemper ved at købe byggematerialer selv Fordele:
Ulemper:
|
- Hvis det, vi leverer, ikke er i orden, er det vores opgave at få det bragt i orden, fortæller tyske Christoph Nöttelmann på klingende dansk.
Betal ved levering anden gang du handler
Hos Bauzentrum Christiansen betaler du netop for varen, før den er leveret. Det oplever Christoph Nöttelmann ikke som noget problem for kunderne.
- Det er en betalingsmetode, vi benytter, første gang en kunde køber noget af os. Anden gang de kommer, kan de betale ved levering, fortæller Nöttelmann.
|
Køb sikkert på nettet
|
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer