Hvorfor skal træ sorteres?

Træ vokser naturligt over stort set hele kloden og har været anvendt som byggemateriale i flere tusind år. En af træets gode egenskaber er at det kan bruges til mange forskellige opgaver. Træ er desuden lettilgængeligt og nemt at skille sig af med.

Da træ fra naturens side naturligvis ikke vokser efter byggebranchens normer eller standarder, er det nødvendigt at sortere det i forskellige klasser. Træ varierer ekstremt meget. Ikke kun mellem forskellige sorter, men også inden for samme sort kan der være tale om store forskelle i udseende og egenskaber. Det skyldes vækstbetingelser - hvor har det enkelte træ vokset, hvor meget sol og vand har det fået osv.

Træ sorteres oftest, når det kommer ind på savværket, men i nogle tilfælde sker det allerede ude i skoven.

Hvilke forarbejdninger og størrelser handles træ i?

Træet handles både som savet træ og som høvlet træ. Det høvlede træ er det fineste. Savet træ har en ru overflade fra rundsav eller båndsav, hvorimod det høvlede træ er glat og blankt efter høvling på maskine. Høvlet træ er normalt rettet, så egentlige skævheder er høvlet bort.

Savet træ
Dansk Standard (DS 146) beskriver de gængse størrelser, som savet træ findes i. I nogle tilfælde er det muligt at få træ i andre størrelser end standardmålene. Men i de fleste situationer kan det bedst betale sig at bruge standardstørrelser, da specielt fremstillede mål hurtigt kan blive en kostbar affære.

Der findes fire handelsbetegnelser for savet træ. Det er træets dimensioner, dvs. størrelse, der er afgørende for, om der er tale om et bræt, en lægte, en planke eller tømmer:

• Antal, størrelse og placering af knaster.
• Vækstringenes bredde.
• Bomkantens størrelse (også kaldet vankant).
• Krumning og vindskævhed.
• Omfanget og arten af revner.
• Veddets udseende, dvs. det indvendige træs udseende.
• Blåsplint, der er en ubetydelig svampeart, men som misfarver træet. Der kan godt være blåsplint i styrkesorteret træ, men der må ikke være decideret råd, insektskader, indre brud, skør kerne eller løs bark.

Sorteringen i styrkeklasser kan også foregå maskinelt. En maskine afprøver træets evne til at bøje, altså hvor stærkt er det. I denne test må der ikke opstå brud i træets fibre. Træet skal dog stadig bedømmes visuelt, især for at tjekke antallet af knaster.

Træ, som er styrkeprøvet, kaldes konstruktionstræ og bruges i bærende konstruktioner. Træet skal overholde Dansk Standards "Norm for trækonstruktioner", DS 413. Konstruktionstræ opdeles i fire styrkeklasser, og i Danmark betegnes de: K0, K1, K2 og K3. K'et står for konstruktionstræ.