Planlægning kan mindske ventetid på byggematerialer

Nyhed |  Publiceret: mandag 27. november 2006

Planlægning kan mindske ventetid på byggematerialer   Der er lang ventetid på beton, isolering, døre og vinduer. Hvis du vil undgå forsinkelser, er det bedste råd at planlægge et nyt byggeri grundigt.

Planlægning i god tid. Det er det vigtigste, du kan gøre, hvis du vil undgå forsinkelser i byggeriet.

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri er der fortsat lang ventetid på byggematerialer, selv om situationen er blevet en anelse bedre siden i sommer. Hver femte producent må sige nej til flere ordrer, mens halvdelen kan levere med forsinkelser. Mindre end en tredjedel af producenterne har ingen problemer med at følge med.

Ventetid på beton, isolering, døre og vinduer
Det er fortsat betonelementer, der er størst ventetid på, men det er dog blevet lidt bedre siden i sommer. Der er fortsat også pæn ventetid på vinduer og døre, og det nye er, at boligejere og håndværkere også må vente på isoleringsmaterialer og nogle teglprodukter.

Materialer håndværkere har særlig svært ved at få

Bestil byggematerialer mens du venter på byggetilladelse
Men du kan undgå forsinkelser, hvis du planlægger ordentligt i god tid og ikke laver ændringer, når byggeriet er i gang.

- Hvis du kontakter håndværkeren og bestiller materialer så hurtigt som muligt, vil det ikke forsinke byggeriet. Materialerne kan bestilles hjem, mens byggetilladelsen ligger hos kommunen, fortæller økonom i Dansk Byggeri, Maria Hyldahl.

Lav en realistisk tidsplan
Også videnformidlingschef i Bolius Boligejernes Videncenter, Jan Felland, mener, at en god planlægning er vigtigst.

- Sørg for at komme i gang med at planlægge i god tid. Få udfærdiget kontrakten med byggefirmaet grundigt, og få lagt en realistisk tidsplan sammen med håndværkeren. Få firmaet til at lægge hovedet på blokken over, at de vil overholde planen - så skal de nok få undersøgt leveringstiderne, inden de skriver under, påpeger Jan Felland.

Pres ikke håndværkeren på tiden
Han advarer samtidig imod at presse håndværkeren tidsmæssigt, når aftalen indgås.

- Hvis håndværkeren siger, at det tager seks måneder, men du siger, at du vil gå til en anden, hvis det tager mere end fire måneder, kan han føle sig presset til sige ja velvidende, at tidsplanen ikke kan overholdes, siger Jan Felland.

Spørg håndværker om ventetid
Normalt vil det tage længere tid at få leveret for eksempel specielle døre eller vinduer. Hvis du vil have dit nye hus, tilbygning eller ombygning klar så hurtig som muligt, kan det tidsmæssigt være en fordel at få mere standardiserede byggematerialer. Spørg din håndværker om ventetiden på forskellige produkter.

- Det er også muligt at justere projektet undervejs og for eksempel vælge nogle andre vinduer, hvis der er lang ventetid på dem, du har valgt. Du kan også vende blikket mod udlandet, siger Jan Felland, Bolius.

Fortsat ventetid på byggematerialer
Der vil formentlig fortsat være en del ventetid på at få leveret fremover. Maria Hyldahl, Dansk Byggeri, forventer, at leverancetiden vil stige igen hen mod sommer.

Læs Dansk Byggeris rapport Ventetid på materialer , november 2006

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen