Hvad er søm?

Et søm er en aflang spids genstand af metal, oftest af stål, men kan også være af jern, messing eller kobber. Søm bruges stadig i vid udstrækning, selvom de fik stor konkurrence, da skruen blev opfundet.

LÆS OGSÅ: Skruer

Søm bruges især af tømrere og som oftest i forbindelse med tagdækning. Taglægter på et hus sættes fx fast på spærene med søm. Nu om dage er det sjældent, at søm slås i med hammer. I stedet bruges næsten kun sømpistol, som skyder sømmene ind i materialerne.

Hvilke typer søm findes der?

Der findes stadigvæk rigtig mange forskellige søm, og det er de firkantede søm og dykkere, der bliver købt og brugt flest af.

Søm fremstilles af forskellige materialer, og nogle typer får en særlig behandling:

• Varmgalvaniserede søm - matte grå søm af stål, der har været i varmt zinkbad. 
• Elforzinkede søm - blanke søm af stål, der har været igennem en elektrisk ladet proces.
• Rustfri stålsøm - søm af rustfrit stål, der ikke ruster. 
• Kobbersøm - søm af kobber.
• Messingsøm - søm af messing.

Ved varmgalvanisering sænkes stålet ned i et varmt zinkbad, hvorved det bliver belagt med et tyndt lag zink, og dermed ruster det ikke så nemt. En elgalvanisering foregår ved, at stålet udsættes for en elektrisk proces, hvorved det får en meget tynd belægning af zink. De fleste stålsøm er galvaniseret - på den ene eller den anden måde. De varmgalvaniserede søm har længst holdbarhed.

Nedenfor omtales kort de mest almindelige søm på markedet i dag og kun håndsøm, dvs. søm, der skal sømmes i med håndkraft. Nogle er relativt sjældne og beregnet til særlige formål.

• Firkantede søm
• Runde søm
• Dykkere
• Papsøm
• Beslagsøm 
• Betonsøm
• Kramper
• Møbelsøm/pyntesøm

Firkantede søm

De firkantede søm er nok de mest almindelige. Firkantede søm bruges stadigvæk i rimelig stort omfang, især af gør det selv-folk, som ikke har smarte sømpistoler m.m.

De firkantede søm fås i mange længder - lige fra 20 til 210 mm (det kræver en del slag at møje dem i). De fås både som blanke søm til indendørs brug og i en galvaniseret udgave til udendørs brug.

De firkantede søm bruges oftest til diverse beklædninger med brædder, fx facadebeklædning og plankeværk.

De mest almindelige firkantede søm er 4"-sømmet, der måler 3,8 x 100 mm, og som oftest bruges til at sætte lægter fast på taget. Søm med målene 3,1 x 80 mm bruges til almindelig bræddebeklædning udendørs, fx på en facade.

Runde søm

De runde søm bruges til sømpistoler, der skyder sømmene ind i træet og kun kan bruge runde søm. De laves kun i en ikke-galvaniseret udgave og bør derfor ikke anvendes udendørs. De runde søm fås i forskellige tykkelser og i længder op til 100 mm.

Dykkere

En dykker er et mindre søm, der primært bruges til finere sammenføjninger i træ indendørs, fx til at sømme mindre lister og indfatninger fast. Dykkere kan fås i en rund og en firkantet udgave samt galvaniseret til udendørs brug. De findes i længder fra 15 til 80 mm.

Dykkeren har fået sit navn, fordi den har et lille hoved, som "dykkes" med en dyknagle. Det vil sige, at man sætter dyknaglen mod dykkerens hoved og slår den ned i træet. Dermed bliver der kun et lille hul i træets overflade, og det kan spartles, så overfladen bliver glat og fin og klar til maling.

Papsøm

Papsøm er de små søm med det store hoved. Som navnet antyder, er der tale om et søm, der bruges til at sømme tagpap fast med, dvs. underpappen. Før i tiden sømmede man altid det første lag tagpap på tagbrædderne. I dag brændes pappen oftest på.

LÆS OGSÅ: Tag med tagpap

Papsøm fås både i en blank og en galvaniseret udgave. De blanke bruges oftest til at sømme underpap på med, og de galvaniserede bruges til at sømme emner fast, som ikke bliver dækket med pap eller andet, fx naturskifer.

Papsøm bruges også til at sømme vindpap, blik og skifer fast. Papsøm fås i målene 2,5 x 20 mm og op til 2,5 x 40 mm.

Beslagsøm

Beslagsøm eller kamsøm, som de også hedder, bruges i alle former for sømbeslag, dvs. diverse former for vinkler og sømplader, der bruges til at samle træ. De kendes ofte på de kraftige riller/modhager på siden, som får dem til at sidde rigtig godt fast, når de først er sømmet i. De kan være meget svære at få ud.

Beslagsøm fås både rustfri og i blank elgalvaniseret udgave. De klassiske søm, der er elgalvaniserede, fås i størrelser fra 3,1 mm x 40 mm til 4,0 mm x 100 mm. De rustfri fås i størrelser fra 4,0 mm x 40 mm til 4,0 mm x 60 mm.

Betonsøm

Betonsøm bruges til at sømme i beton, og de er lavet af hærdet stål.

De bruges hovedsageligt til at hænge billeder eller andre små ting op på vægge af beton. Sømmene kan og skal ikke slås langt ind. De skal lige have et hårdt hurtigt slag, så de hæfter i det yderste lidt blødere betonlag.

Kramper

Kramper er et af de mere specielle søm, som hovedsageligt bruges, når ståltråd eller andre former for tråd skal sættes fast på træ. Mange kalder også kramperne for hegnskramper. Krampen er formet som et u med spidser i begge ender. Den kan derfor "holde" på ståltråden, som lægges ind i midten af krampen, der efterfølgende sømmes i.

Før i tiden, da bønderne skulle hegne alle deres marker ind, blev der brugt mange hegnskramper.

Møbelsøm/pyntesøm

De fleste møbelsøm bruges til renovering/istandsættelse af ældre og slidte møbler. De findes i flere udgaver - enten som stifter eller søm. Stifter har ikke noget hoved, de slås i og bukkes, lige inden de slås helt i. Sømmene har et stort hoved, så de kan holde godt fast på diverse materialer.

Sømmene med stort hoved bruges som polstersøm til at holde møblers beklædning af stof eller læder fast. Sømmene sidder helt tæt med maksimalt 1-2 cm's mellemrum.

Hvordan ser de forskellige søm ud?

Se billeder af sømtyperne i serien nedenfor.

Hvor er det godt at bruge søm og hvilke typer?

Søm er rigtige gode til mange former for beklædning: bræddebeklædninger, profilbræddelofter i en stue, plankeværker, stakitter, lægter på taget, tagbrædder etc. Det er hurtigere at sømme en facadebeklædning op end at skrue den fast. I dag bruger mange dog sømpistoler, hvilket gør arbejdet endnu hurtigere og mere effektivt.

De stærkeste sammenføjninger med søm får du ved at sætte sømbeslag fast med beslagsøm/kamsøm. Ved større dimensioner og mere komplicerede samlinger/konstruktioner bør du enten bruge skruer eller bolte med møtrikker.

Man vælger sømtype og længde efter de materialer, der skal sømmes sammen. Der er forskel på, om søm skal bruges ude eller inde. Søm til indendørs brug er normalt blanke. Hvis sømmene skal bruges ude, bør de være varmgalvaniserede.

Der er opgaver, hvor sømmet er mere velegnet end skruen og omvendt.

Til facadebeklædninger er det som regel bedre og hurtigere at sømme. Skruen ødelægger ofte overfladen, når du skruer den i, hvor sømmet er bedre og nærmest lukker overfladen, når det er sømmet helt i.

Hvis du laver en ny terrasse, bør du altid skrue brædderne fast. Søm holder ikke lige så godt som skruer, og terrassen vil komme til at knirke, fordi brædder og søm arbejder. Man kender samme problem fra knirkende gulve. Brug derfor altid skruer til gulve.

Der bruges også tit søm til at sætte indfatninger (gerigter) fast på dørkarmen. Tidligere brugte man altid små dykkere, der blev håndsømmet og efterfølgende dykket. I dag bliver indfatninger stadig monteret med dykkere, men ofte med en sømpistol, som skyder dykkerne ind og samtidig dykker dem.

Hvor bør du ikke bruge søm?

I langt de fleste konstruktioner bliver skruen foretrukket frem for sømmet. Skruer holder materialerne bedre sammen, fordi de ligesom kan trække dem sammen, så samlingerne bliver helt tætte. Samlinger/konstruktioner som er sømmet, der kan materialerne godt arbejde, og dermed løsne sig lidt.

Derudover er det noget nemmere at skille konstruktioner, der er skruet sammen, da skruerne blot kan skrues ud. Med søm skal man ofte have fat i både knibtang og koben for at få materialet fra hinanden.

Ved finere snedker- og tømrerarbejde bruges der heller ikke søm. Samlinger laves i træet, som nærmest griber om hinanden, og ofte holdes de sammen med en dyvel af træ.

Hvor kan du købe de forskellige typer søm?

De fleste typer søm kan købes i trælaster og byggemarkeder. Det kan godt betale sig at se sig for, da der kan gøres gode handler ved at købe større restpartier eller blot et godt sommertilbud. Der er store prisforskelle hos de forskellige trælaster, så tjek priser, inden du køber. De mere specielle sømtyper skal oftest bestilles hjem, og der må påregnes en del leveringstid.

I nogle tilfælde kan det godt svare sig at købe søm på nettet. Du skal dog huske at se dig for og tjekke, at leveringen er inklusive fragt. Sømpakker vejer hurtigt en del kilo og kan blive dyre at fragte. Men er prisen god og inklusive levering, og er du sikker på, at det er de rigtige søm til dit formål, er der ikke noget i vejen for at købe på nettet.

Hvad koster søm?

Prisen på søm varierer meget. Nogle koster omkring 25 øre, fx små møbelsøm og dykkere, mens rustfri søm kan koste omkring 5 kr. stykket. Håndsmedede søm kan koste op til 25-50 kr. stykket. Prisen afhænger også meget af, hvor mange søm der er i pakken. Jo flere, jo mindre stykpris.

Du bør undersøge priser på søm grundigt, hvis du skal bruge mange, da der kan være meget store forskelle fra trælast til trælast. I nogle tilfælde kan der være penge at spare ved at oprette en konto hos en trælast, der giver dig fordelsrabatter på forskellige materialer.

Gode tips om søm