• Vinkelbeslag
• Bjælkesko
• Hulbånd
• Hulplader
• Gerberbeslag
• Søjlesko
• Toplægtebeslag.

Vinkelbeslag
Vinkelbeslag er nok det mest hyppige beslag blandt gør det selv-folket. Rigtig mange udestuer, carporte, mindre skure m.m. på grunden er samlet med vinkelbeslag.

Vinkelbeslaget bliver som regel brugt, hvor lodrette og vandrette bjælker/stolper osv. mødes og skal sættes sammen. Det er lettere og oftest bedre end at bruge store gennemgående bolte med møtrikker eller diverse skråtskruede skruer. Det kan naturligvis diskuteres, om disse beslag er kønne eller helst skal bruges inden i konstruktioner, så de skjules af fx en bræddebeklædning.

Vinkelbeslaget fås i groft sagt 2 udgaver, med og uden ribbe i midten.

Ribben er en forstærkning, der betyder, at vinkelen ikke så nemt bliver bukket ud af form. Især i større konstruktioner med store dimensioner tømmer bør der bruges vinkelbeslag med denne forstærkning (ribbe). Til mindre konstruktioner, hvor der ikke er et stort træk på konstruktionen, kan man sagtens bruge vinkelbeslag uden ribbe.

Alle vinkelbeslag har forborede huller til skruer (beslagskruer) eller søm (beslagsøm). Derudover er der på de fleste et noget større hul til en bolt, hvis beslaget skal sættes rigtig godt fast og kunne holde til kraftig belastning.

Bjælkesko
Bjælkeskoen er ikke helt så kendt og brugt som vinkelbeslag. Bjælkeskoen bruges ofte til udendørs terrasser. En rem monteres på husets facade, som terrassebjælkerne skal sættes fast på. Bjælkesko monteres på remmen med den afstand, der skal være imellem bjælkerne, fx 600 mm imellem. Der måles 600 mm fra midten af den ene bjælkesko til midten af den næste og så fremdeles. Bjælkerne lægges ned i bjælkeskoen og skrues/sømmes fast.

Søjleskoen er en slags "sko", en plade formet som et ”u”, som træet monteres i, og selve søjleskoen monteres og støbes fast i betonen. Stolperne/bjælkerne monteres i søjleskoen med beslagskruer/beslagsøm, men kan også forsynes med en eller flere gennemgående bolte, afhængigt af deres størrelse.Søjlesko er noget tykkere end andre typer beslag og fås i op til 5 mm’s tykkelse.

Toplægtebeslag
Toplægtebeslaget er, som navnet antyder, beregnet til at holde toplægten, den øverste "sidste" lægte på tagfladen. Det er på toplægten, at tagets rygning gøres fast, og derfor er det vigtigt, at den øverste lægte ligger plant og i vater. Med toplægtebeslaget kan den sidste lægte sættes fast, så overgangen passer præcist mellem tagrygning og selve tagbelægningen/tagfladen.

På toplægtebeslaget kan de lange flanger under selve den u-formede "sko" bukkes og skrues fast i spæret, som det ses på billedet. Derfor er denne type beslag også kun 1,5 mm tyk, så det lettere kan bukkes ned over spæret.

Hvor kan du bruge sømbeslag?

Bygningsbeslag bruges som nævnt meget i nybyggeri nu om dage. Når større huse af træ samles, foregår det som regel på byggepladsen, og her er beslagene meget praktiske, fordi de tillader hurtig montage. Da de fleste konstruktioner desuden beklædes på den ene eller anden måde, ses beslagene ikke.

Hvor bør du ikke bruge sømbeslag?

Det vil være en god idé ikke at bruge beslag til synlige konstruktioner og samlinger, for det ser ikke pænt og professionelt ud. Ved reparationer af ældre bindingsværker og gamle bygningsværker bør du slet ikke bruge sømbeslag - her må der laves gamle traditionelle tømmersamlinger. Ved finere indvendigt snedkerarbejde bør du heller ikke bruge sømbeslag, medmindre de kan skjules inde i konstruktionen.

Hvordan monterer du sømbeslag?

I langt de fleste tilfælde bliver sømbeslag monteret med enten beslagsøm eller beslagskruer. Fordelen ved beslagskruerne er, at de er noget nemmere at få ud igen, hvis et beslag fx er sat forkert og skal flyttes. Det kan være ret svært at få beslagsøm ud (der skal bruges knibtang).

Skruer fås i forskellige længder, og de skal minimum gå 30 mm ind i materialet. De korteste beslagskruer, er 35 mm, hvor et par millimeter går til beslagets godstykkelse og de resterende 30 mm ind i bjælken. I konstruktioner, hvor beslaget virkelig skal holde, kan man bruge 50 mm lange skruer.

Skruerne fås i disse længder og tykkelser:

• 5,0 x 35 mm
• 5,0 x 40 mm
• 5,0 x 50 mm

Beslagsøm er lidt tyndere og lidt længere:

• 4,0 x 40 mm
• 4,0 x 50 mm
• 4,0 x 60 mm

Gode fif om sømbeslag

Når flere søjlesko skal sættes præcist i et fundament, kan det være en god idé skrue dem alle fast i en lang lægte i den korrekte afstand til hinanden. Herefter stikkes de ned i betonen, og lægten klodses op, så den ligger i vater og sidder helt præcist. Når betonen er hærdet, sidder alle beslagene perfekt - både i den rigtige højde og i den helt præcise afstand til hinanden.

Flangerne på toplægtebeslag bukkes bedst over en hård kant, så der kommer et godt lige buk.

Det kan absolut ikke betale sig først at montere bjælkesko på den bjælke, de skal holde, inden du sætter dem fast på den rem eller den væg, hvor de skal sidde. Hvis du gør det, skal du nemlig stå og fægte med den lange og tunge bjælke. Sæt bjælkeskoene op en efter en på remmen eller væggen hvor der skal ligge et spær.

Hvor kan du købe sømbeslag?

I de fleste større trælaster og byggemarkeder kan du købe de fleste typer og modeller beslag. Skal du bruge mere specielle beslag, kan du finde en oversigt på strontie.dk, der viser alle de modeller, der findes, ud over dem vi har omtalt her i artiklen.

Hvad koster sømbeslag?

Priserne på beslag kan variere meget, og det kan godt betale sig at kigge flere steder end i enkelt trælast. Du kan være heldig at gøre et godt køb, når der sælges større restpartier. Ellers ligger priserne fra få kroner pr. styk til flere 100 kr. for en rulle hulbånd.

Opbevaring af sømbeslag

Hvis du har købt for mange sømbeslag, kan de sagtens ligge i en papkasse i skuret, såfremt der ikke er for fugtigt. De skal helst ligge tørt.