Hvilke byggematerialer indeholder sundhedsskadelige imprægneringsvæsker?

Træ til udendørs anvendelse leveres ofte imprægneret fra producentens side. Imprægneringen finder sted for at beskytte træet mod råd, svamp, insekter og vejrligets almindelige nedbrydning af materialerne. Inden for branchen skelnes der mellem vakuumimprægnering og trykimprægnering.

Vakuumimprægnering benyttes, når færdigsamlede elementer som vinduer og døre skal beskyttes mod vejrliget. Vakuumimprægnerede materialer afgiver mindre mængder af de såkaldte VOC'er, som er flygtige organiske forbindelser. Da afgasningen primært finder sted ud mod det fri, påvirkes indeklimaet stort set ikke.

Trykimprægnering er en mere dybtgående imprægneringsmetode, der anvendes til udendørs træværk som stolper, lægter, brædder og planker. Ved imprægneringen benyttes der en vis mængde tungmetaller, f.eks. vandopløselige kobbersalte og borforbindelser.

Hvilke stoffer indeholder trykimprægneret træ?

• Kobber (salte): Et tungmetal, der udskilles igen, hvis det er blevet optaget i kroppen. Er generelt skadeligt for miljøet og specielt for fisk.
• Bor: Ikke et egentligt giftstof, som man vurderer som skadeligt for miljøet. Kan udvaskes fra træværk og sive ud i jorden.
• Krom: Anvendes ikke i dansk imprægneret træ. Der er tale om et relativt giftigt stof, som ved høje koncentrationer primært har en skadelig effekt på miljøet. Ved fysisk kontakt kan stoffet give anledning til irritation og allergi.
• Arsen: Brugen af stoffet er i dag forbudt, men kan findes i træ produceret i perioden 1960-1993. Stoffet er giftigt og kan give anledning til akutte og kroniske reaktioner, afhængigt af koncentration og den form, som stoffet optræder i.
• Kreosot (tjære): Brugen af kreosot til imprægnering er forbudt. Kreosot består af en række stoffer, hvoraf nogle er stærkt giftige for levende organismer. Nogle af stofferne er svært skadelige for miljøet.
• Tributyltin (tin): Brugen af tributyltin til imprægnering er i dag forbudt. Er særdeles giftigt ved indånding og stærkt irriterende for hud og øjne.

Hvornår er imprægneret træ mest sundhedsskadeligt?

Imprægneret træ er som udgangspunkt ikke mere sundhedsskadeligt end ubehandlet træ. Derimod er selve imprægneringsprocessen sundhedsskadelig for de ansatte, der arbejder med imprægneringen.

Når det imprægnerede træ skal bortskaffes, kan der opstå miljømæssige problemer. Derfor skal imprægneret træ behandles specielt på landets affaldsstationer og må ikke blandes med almindeligt ubehandlet træ.

Imprægneret træ må ikke brændes, da det frigiver giftige dampe og røg.

Er importeret træ sundhedsskadeligt?

Importeret trykimprægneret træ kan indeholde flere tungmetaller end det danskproducerede træ. En egentlig sundhedsmæssig risiko opstår dog først, hvis træet anvendes forkert og f.eks. benyttes i forbindelse med fødevarer, foderstoffer eller brændes.

Udenlandsk trykimprægneret træ kan indeholde en vis mængde krom, der ved langvarig kontakt med huden kan give anledning til irritation og andre allergiske reaktioner.

Træ, der er imprægneret i Danmark, indeholder kun stoffer, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Både dansk og udenlandsk imprægneret træ skal være mærket med NTR-mærket.

Hvordan beskytter du dig under arbejdet med imprægnerede materialer?

I princippet kan du håndtere trykimprægneret træ på samme måde, som du arbejder med almindeligt ubehandlet træ. Det er dog en forudsætning, at træet er færdigbehandlet og fuldstændig tørt.

Skal du bore, save eller på anden måde bearbejde trykimprægnerede materialer, kan der slippe generende støv ud i luften. I en sådan situation kan det være fornuftigt med et åndedrætsværn, hvis du arbejder i længere tid med materialerne.

Når du bruger trykimprægneret træ, bør du være opmærksom på, at tømmeret ikke må komme i forbindelse med fødevarer eller foderstoffer. Ligeledes bør du undgå at benytte imprægneret træ til højbede med grøntsager og krydderurter.

Kan boligens indeklima blive påvirket?

Trykimprægneret træ afgiver hverken lugte eller sundhedsskadelige dampe og giver derfor problemer med indeklimaet. Når trykimprægneret træ som hovedregel kun må anvendes udendørs, er det primært et udtryk for myndighedernes forsøg på generelt at begrænse brugen af imprægneringsmidler.

Vakuumimprægneret træ afgasser på grund af sit indhold af opløsningsmidler flygtige stoffer, de såkaldte VOC'er. Som hovedregel anvendes vakuumimprægneret træ dog kun til vinduer og udvendige døre, så afgasningen finder sted i fri luft.

I nogle boliger er brugt træ, som er imprægneret med en brandhæmmende substans. Imprægneringsmetoden har indtil videre vist sig ikke at have kendte skadelige virkninger på helbredet.

Hvordan er imprægneret træ mærket?

Tryk- og vakuumimprægneret træ er mærket efter regler fra Nordisk Træbeskyttelses Råd, NTR. Det imprægnerede træ fås i flere typer, alt efter hvad det skal bruges til:

• NTR-A: Træ med kontakt til jord eller ferskvand, f.eks. stolper og pæle med direkte jord- eller vandkontakt.
• NTR-B: Vinduer og døre samt færdiglavede snedkerprodukter fra fabrik.
• NTR-M: Træ monteret i havvand, f.eks. badebroer og kajanlæg.
• NTR-AB: Træ uden kontakt med jord, f.eks. bræddebeklædning.
• TR-Gran: Gran indtil 25 mm tykt og uden kontakt med jord.

Hvilke regler findes på området?

I perioden 1960-1993 blev der i Danmark imprægneret træ, hvor behandlingen var baseret på krom, kobber og arsen. I 1993 blev det forbudt at anvende arsen i imprægneringsprocessen.

Af hensyn til både miljøet og sikkerheden for de ansatte i branchen blev der i 1996 indgået en frivillig aftale mellem myndighederne og træbranchen om at udelukke krom fra imprægneringen. Udenlandsk imprægneret træ kan dog stadig indeholde betydelige mængder af krom.