Hvad er tagsten af tegl?

Tage af tegl har været kendt i Danmark siden 1100-tallet, hvor mange kirker, slotte og herregårde fik tegltag. Det var munke, der bragte kunsten at brænde ler til tegl og mursten med hjem fra Sydeuropa.

I 1500 var teglstenen den mest brugte tagbelægning i Danmark. Tagstenen kom fra Holland og var en "Hollandsk vingetagsten" formen var s-formet.

De første teglsten var "håndstrøgne", dvs. at hver enkelt sten var håndlavet, hvilket giver dem et levende udtryk. I 1800-tallet begynder man at fremstille teglstenene på maskine. De blev kaldt maskintagsten. I slutningen af 1800-tallet kommer der en konkurrent til vingetagstenen - falstagstenen. Falstagsten gav muligheder for at lave mønstre i tagbelægningen, da den kunne laves i forskellige størrelser. Den kom desuden også i en kantet version - "romerfalsteglsten". Falsteglstenen er typiske for perioden omkring århundrede skiftet.

Hvis man kan tale om noget typisk dansk, så er det de røde tegltage. Tidligere dominerede de et hvert bybillede. I dag er det dog ikke så dominerende, da mange andre tagmaterialer er med til at gøre billede mere spraglet.

Hvilke typer teglsten findes der?

Der skelnes normalt mellem to typer teglsten:

• Vingetagsten
• Falsteglsten.

Farver
Teglsten til taget fås i et hav af farver. Men du bør dog vælge en farve der passer til huset. Lilla tegl vil næppe være egnede til en rød murermester villa. Teglstenproducenter har ofte farveoversigter, hvor du kan se, hvilke farver du kan vælge. I mange tilfælde vil det dog være svært at danne sig et billede af, hvordan en eventuel ny farve vil se ud på huset tag. Det kan være en god idé at få lavet nogle tegninger af huset, hvor du selv kan farvelægge taget i forskellige farver, og på den måde se, hvordan de passer til husets andre farver.

I de fleste tilfælde vil det dog være mest oplagt, at erstatte de gamle tagsten med nye i den samme farve. Der har de senere år været en stigende tendens til at få lagt sortglaserede tegl på almindelige villaer. Det er ærgerligt, da de sortglaserede tegl tidligere var forbeholdt herregårde, slotte og andre store mægtige bygninger, hvortil de er tiltænkt og passer i stilen.

Overflader
Tegltagsten findes med fire forskellige overflader.

Almindelige tagsten:

Almindelige tagsten består af en bestemt lerblanding brændt ved ca. 1000 grader. De er ikke overfladebehandlet, og overfladen er mat og diffusionsåben (dvs. at damp kan trænge igennem stenen).

Blådæmpede tagsten:

Blådæmpede tagstens særlige farve opstår ved at brænde den almindelige tagsten en ekstra gang i en særlig ovn (klokkeovn) uden at tilføre ilt, på den måde bliver de røde sten blåsorte. Overfladen er diffusionsåben og mat.

Engoberede tagsten:

Ved engobering skelnes mellem to typer overflader - naturengobering og ædelengobering. Fælles for begge overflader er, at behandlingen påføres den ubrændte, tørrede tagsten (skærven), der efterfølgende brændes ved 1000 grader.

• Ved naturengobering, påføres den ubrændte teglsten et fint lag malet teglmel, opløst i vand og tilsat farve (i form af mineraler f.eks. jernoxyd). Overfladen er diffusionsåben og mat.
• Ædelengobering kaldes også matglasur. Den fremstilles ved at tilsætte "glasstøv" til naturengoben, som påføres de ubrændte, tørrede sten. Overfladen er delvis diffusionsåben og silkemat.

Glaserede tagsten:

Glasur består af kvarts (snydeguld eller fattigmandsguld) og farvepigment, og kan laves på to forskellige måder.

• Glasuren påføres ubrændte, tørrede tagsten, der herefter brændes ved ca. 1000 grader.
• Glasuren påføres færdigbrændte tagsten, der efterfølgende igen brændes ved 1000 grader.

Glasur danner en diffusionstæt og blank overflade med højglans.

Hvad er prisen på de forskellige typer tegltagsten?

Priser på tegltagsten varierer meget, da der er stor konkurrence på markedet. Det kan også være en god ide at undersøge udenlandske markeder. Tyskland har en lang tradition for at lave teglsten, og det kan i mange tilfælde betale sig at hente teglsten hjem fra Tyskland.

I Danmark ligger priserne et sted imellem 100-400 kr. pr. kvadratmeter (sept. 2007):

• Falstagsten: Rødsten koster ca. 280 kr. pr. kvadratmeter og sortglaseret koster ca. 360 kr. pr. kvadratmeter.
• Vingetagsten: Rødsten koster ca. 250 kr. pr. kvadratmeter og sortglaseret koster ca. 800 kr. pr. kvadratmeter.

Nogle firmaer reklamerer med en fast pris på hele tagløsninger. Det kan være svært at gennemskue priserne, men de kan godt være meget favorable. Ring til det enkelte firma og hør nærmere om tilbudet.

Hvor længe holder et tag med tegltagsten?

Et tegltag er hverken på kort eller længere sigt dyrere end eternittage eller betontagsten. Et tegltag holder et sted mellem 60-100 år, hvorefter størstedelen af tagstenene stadig kan genbruges i lang tid.

Det er vigtigt også at nævne selve tagkonstruktionen og undertaget, når der tales om levetiden på et tag med teglsten. Et teglstenstag kan holde væsentligt længere end de fleste typer undertage. Skal taget have et undertag, bør det være et fast undertag af tagkrydsfiner med pap, hvorpå der monteres trykimprægnerede afstandslister på minimum 25 mm, som der kan lægtes på. For det ville da være ærgerligt at skulle pille sit sunde teglstenstag ned pga. et dårligt undertag.

Kræver et nyt tag med tegltagsten altid undertag?

Tegltage med en hældning på under 35 grader bør have et undertag, men det er ikke noget krav. For tage med en hældning over 35 grader kan undertage undværes, men det kan ikke anbefales.

Læs mere om undertage i BOLIUS Fakta: Undertage

Kan tegltagsten lægges på alle hustyper?

Som udgangspunkt kan der lægges teglsten på alle hustyper. Dog er der nogle regler og forhold, du bør tjekke inden, du går i gang.

• Konstruktionsmæssige begrænsninger. Kan tagkonstruktionen holde til vægten?
• Æstetiske overvejelser. Vil et nyt teglstenstag eller en ny type tegl eller farve klæde huset? Kontakt evt. en arkitekt, som kan vejlede dig om valg af husets tagbelægning.

Teglsten passer dog ikke til alle hustyper. Det kan også være, at der allerede er tegl på taget af dit hus, men at du påtænker at skifte farven eller overflade. Tænk dig om, inden du lægge sortglaserede tegl på din villa. Kontakt evt. en arkitekt som har respekt for den gamle byggeskik, og de traditioner der følger med den.

Hvor kan du se tage med teglsten?

Kommer du højt til vejrs i en af vores gamle købstæder, eller besøger Dragør, Skagen eller den gamle bydel i Odense og Århus vil du kunne se mange flotte tage af flammende røde teglsten. Også i Spanien og Italien - især i bjerglandsbyerne - er der mange huse med "munk på nonne" teglsten.

På nationalmuseet kan du se en samling af alle de forskellige typer tegltage, der findes og har været gennem tiderne.

Hvilke love og regler gælder for tage med tegltagsten?

Der findes ikke love og regler omkring tage med teglsten. Dog skal de enkelte tegltagsten overholde standarder formuleret af Dansk Standard. Læs mere om standarderne på Dansk Standards hjemmeside.

Der er heller ingen krav til selve tagkonstruktionen, men det anbefales dog, at tage med teglsten har fast undertag, da dette er mest holdbart og har den længste levetid.

Det er ikke unormalt, at lokalplaner for de enkelte boligområder indeholder præcise krav til tagbelægningens type og udformning. Bevaringsværdige og fredede huse er normalt også nævnt i lokalplanen. Til disse huse stilles der næsten altid krav om, hvordan og af hvilke materialer taget er lavet, og det er sjældent muligt at få lov af kommunen til at ændre den originale tagtype.

Tjek også eventuelle servitutter på husets matrikel, da der også der kan være specifikke krav til tagets eller husets udformning.

Må og kan du selv lægge et tag med tegltagsten?

Der er ingen regler omkring, hvordan et tegltag skal lægges, og du må derfor gerne selv lægge det. Dog er det vigtigt at tilføje, at teglstenstage er svært arbejde, som folk er uddannet til at udføre. Det er teknisk krævende, og mange af løsningerne kræver en vis portion erfaring. Så det må på det kraftigste frarådes at gøre selv.