Få en byggesagkyndig med fra start
Hvis du vil sikre dig mod alvorlige byggefejl i et nyt hus, skal du have en byggesagkyndig med helt fra starten. Ellers er det mest skønhedsfejl en byggesagkyndig vil kunne opdage.

Skal nogle af fejlene undgås, skal den byggesagkyndige være med under byggeriet helt fra start, mener rådgiver Tine Rensch Sode fra Bolius Boligejernes Videncenter.
Hun betegner Maj Britt og Matthias' historie som en "usædvanlig uheldig historie".
Rådgiver: Store fejl i nyt hus
Tine Rensch Sode har set mangellisten fra overtagelsen af huset, som indeholdt alt fra, at det kolde og varme vand er byttet om i vandhanerne, til at vindafstivningen i taget ikke er konstrueret korrekt.
- Man kan se på listen, at det ikke er petitesser, det drejer sig om. Når man flytter ind i et nyt hus, så kan man godt forvente, at der ikke er knækkede og delvis løse mursten eller manglende fuger, som det er tilfældet her, mener Tine Rensch Sode.
En af fejlene kan direkte føre til flere fejl.
- Specielt fejlen i taget, hvor vindafstivningen ikke er tilstrækkelig, er en af de grove fejl. Taget risikerer at få alvorlige skader, når det stormer, fortæller hun.
Følg byggeriet fra starten
Hvis der havde været en byggesagkyndig med fra starten af byggeriet, ville flere af tingene være blevet opdaget tidligere, mener Tine Rensch Sode.
- Det meste af det, som ikke er malerarbejde, ville man have opdaget før. At nedløbsrørene ikke er i orden, og tagvandsbrøndene slet ikke er lavet, ville også være blevet opdaget med en byggesagkyndig til at følge arbejdet.
Kun et visuelt syn

- Det, jeg kan lave, er et visuelt syn. At gulvvarmen er utæt, bør installatøren have opdaget ved en trykprøve. Installatørens autorisation betyder jo netop, at han står inde for af varmeanlægget er lavet efter gældende regler, og at det virker, siger Carl Christian Irgens.
I bagklogskabens klare lys
Han kan godt ærgre sig over, at han ikke forlangte at se alle tænkelige tilladelser og dokumenter, frem for at stole på entreprenørens ord.
- Men ligegyldigt hvilken varmekilde der er, må man gå ud fra, at systemet er godkendt hos kommunen. Man kan selvfølgelig altid være bagklog og tænke, at man skulle have bedt om at se alle godkendelser, men hvor skal man så stoppe? Skal man også bede entreprenøren om at grave ned, så man kan se, at fundamentet er nede i frostfrit dybde? Det kan man jo ikke, siger Carl Christian Irgens.
|
Udsnit af fejl og manglelisten:
· Knækket og delvis løs mursten ved stuevindue · Knækket og delvis løs mursten ved køkkendør · nedløbsrør monteret forkert · Varmt/koldt vand byttet om · Glasur afskallet på underside af håndvask · Blandingsbatteri sidder omvendt · Havedør afskaller på bundramme · Fugt i gulv ved vandinstallation · Aftræk fra badeværelse mangler at blive ført til taghætte · Vindafstivning af spærkonstruktioner er utilstrækkelig · Undertag er slapt - ikke korrekt opstrammet Derudover er der en del skønhedsfejl i form af malerreparationer. |
Umuligt at opdage manglende ledninger
At der f.eks. heller ikke er trukket ledninger bag alle telefon- og antennestik, som det var tilfældet i Maj Britt og Matthias' hus, er svært at opdage, siger Tine Rensch Sode.
- Det er typisk noget, man først opdager, når man er flyttet ind. En byggesagkyndig vil jo forudsætte, at når der er et stik, så er det også trukket nogle ledninger inde bag ved, mener hun.
Foto kan dokumentere at kloakken er tilsluttet
På samme måde, er det også svært at opdage, at kloakken slet ikke er tilsluttet. Hvis du vil sikre dig, at den er det, kan du forlange at få dokumentation i form af et foto taget undervejs.
Den manglende tilslutning til hovedkloakken ikke er et enkeltstående tilfælde.
Udtryk for ligegyldighed
- Jeg har oplevet det en gang før. Der var tale om en nogle rækkehuse, hvor der simpelthen manglede de sidste seks meter ud til hovedkloakken, fortæller Tine Rensch Sode.
- Det er jo et udtryk for, at folk føler mindre og mindre ansvar for over for deres arbejde. Og de er også ligeglade med andres arbejde, mener hun.
Rådgiver med fra starten
Det bedste råd er at have en byggerådgiver med hele vejen, mener Tine Rensch Sode.
- Man synes, at det er mange penge, men det er penge, som er givet godt ud. Det er jo en kun en lille del af de samlede byggeomkostninger, som det drejer sig om, siger hun.
Husejeren har ansvaret
Uanset om det er sælger eller håndværkerne, som ikke har opfyldt reglerne til byggeriet, er det i sidste ende ejerens ansvar, at huset er lovligt. Derfor er det også ejerne, som kommunen vil pålægge at rette op på fejlene, inden de kan godkende huset, understreger byggesagsbehandler og fagkoordinator i Lejre Kommune, Lars Nielsen.
- Det er ejerens eget ansvar, at alle papirer er i orden. Sådan er det jo også, når du køber et ældre hus.
Maj Britt og Matthias bliver ikke smidt ud
Indtil videre har Maj Britt og Matthias dog fået lov til at bo i huset, selv om det ikke er godkendt til beboelse, fordi det ikke er færdigmeldt.
- Vi prioriterer ikke højt at gå og smide folk ud af deres huse, siger Lars Nielsen.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer