Generelt om huses stabilitet
Det er vigtigt, at dit hus er solidt nok og fast forankret på et godt fundament, så det uden problemer kan bære vægten af sne på taget og modstå trykket fra en storm.

- Taget fløj af, og væggene væltede.

- Gavlen blev suget ud.
Hvilke kræfter påvirker dit hus?
Dit hus bliver udsat for og skal kunne holde til lidt af hvert. Det skal være stærkt og stabilt, og det skal stå på et solidt fundament på fast jord, så det kan bære sin egen vægt og vægten af beboerne, møbler, inventar og sne på taget m.m. (såkaldt lodret last forårsaget af tyngdekraften).
Samtidig skal husets konstruktioner være afstivet og grundigt forankret, så de kan modstå vinden, der flår i taget og presser på gavle og facader (såkaldt vandret last forårsaget af tryk eller undertryk (vindsug) fra vinden).
Hvilke skader kan huset få, hvis det ikke er stabilt nok?
De mest alvorlige skader i ustabile huse ses typisk i stormvejr. Når den kraftige vind trykker på facaden og hiver i taget, udsættes husets konstruktioner for meget større belastning end normalt.
Typiske stormskader
- Taget kan flyve af, når det stormer, og det kan betyde, at væggene vælter.
- Taget kan brase sammen, eller tagspærene kan vælte.
- Murede ydervægge og gavltrekanter kan blive trykket ind eller suget ud.
- Lette vægge af f.eks. gips og gasbeton kan vælte eller glide.
Den slags stormskader ses normalt ikke, hvis huset er bygget korrekt efter anbefalingerne i "SBi-anvisning 186: Småhuses stabilitet" fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Revner
Revner i vægge og fundament kan også være tegn på, at husets stabilitet ikke er i orden. Revner kan skyldes flere ting, f.eks.:
- At jorden under fundamentet ikke har tilstrækkelig bæreevne, så huset synker lidt sammen (sætter sig).
- At fundamentet ikke har tilstrækkelig bæreevne.
- At der ikke er fundament under skillevægge, men der er fundament under ydervægge, så skillevæggene kan bevæge sig i forhold til ydervæggene.
- At én eller flere bærende eller stabiliserende vægge er blevet fjernet, så de resterende vægge ikke kan holde huset stabilt.
- At taget og loftskonstruktionen (loftskiven) ikke er afstivet og gjort tilstrækkelig grundigt fast.
- At vægge og andre bygningsdele ikke er gjort godt nok fast.til hinanden.
Revner i vægge kan skyldes mange andre ting end stabilitetsproblemer.
Hvad gør du, hvis du har mistanke om, at dit hus har stabilitetsproblemer
Hvis der er større revner i husets vægge eller fundament, er det en god idé at få en ingeniør eller byggesagkyndig til at vurdere, om revnerne skyldes stabilitetsproblemer eller andre ting.
Hvis huset er ramt af stabilitetsproblemer, kan han eller hun også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du får huset gjort stabilt igen, så der ikke opstår mere alvorlige skader.
For eksempel kan den rådgivende ingeniør gennemgå de statiske beregninger fra husets opførelse og se efter, om huset er konstrueret som forudsat i disse beregninger. Det er en kompliceret opgave at regne statikken igennem på et eksisterende hus.
Såfremt huset er ramt af stabilitetsproblemer, nytter det ikke bare at reparere revnerne eller de andre kosmetiske tegn på dette. Man bliver nødt til at udføre en stabilisering af huset først, ellers kommer revnerne igen.
Hvordan konstrueres huse, så de er stabile?
Inden et nyt hus bliver opført, bliver huset regnet igennem af en ingeniør for at sikre, at det lever op til de krav, der stilles til huses bæreevne og stabilitet. Den slags beregninger kaldes statiske beregninger.
Når ingeniøren skal vurdere, om huset er stabilt nok, skal han eller hun bl.a. tage hensyn til husets placering i landskabet. Et hus, der ligger i åbent terræn eller ved havet, er nemlig mere udsat for vind og vejr end et hus, der ligger i en by i læ blandt andre huse.
For at et hus skal være stabilt skal det være i stand til at "optage" de kræfter, som det bliver påvirket af (tyngdekraft og vind). Alle påvirkningerne skal kunne føres hele vejen gennem husets konstruktioner til de ender i fundamentet. I den forbindelse er det meget vigtigt, at konstruktionerne er forbundet korrekt til hinanden.

- Stabiliserende vægge.
Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.
Man kan måske forestille sig blæsten trykke på tagfladen, som trykker videre på den væg taget er gjort fast til, som trykker videre på fundamentet som presser på jorden nedenunder - og der ender vindkræfterne så uden at have gjort skade på huset.
Fundamentet skal både kunne "bære" vægten af tag, yder- og indervægge, evt. søjler og bjælker, fundamentet selv, samt kræfterne fra vindens tryk på tag eller facadevægge.
Vindkræfternes vej gennem huset
Vindtryk på taget føres fra tagkonstruktionen via den stive loftskive til de stabiliserende vægge, som fører vindlasten til fundament.
Spærene i tagkonstruktionen skal hænge sammen i en stiv konstruktion, så spærene ikke bare vælter i vinden som dominobrikker. Det gøres typisk ved at montere vindtrækbånd. Det er meget vigtigt, at vindtrækbåndene er spændt og sømmet fast til hvert enkelt spær.

- Spær afstivet med vindkryds.
Tegning: Jan Pasternak.

- Afstivning mod væltning.
Tegning: Jan Pasternak.
Den nederste del af tagkonstruktionen, der oftest fungerer som loftkonstruktion eller etageadskillelse (loftskive), skal være stiv og forbundet til de afstivende vægge, så taget ikke forskydes. Loftskiven forbindes som regel til væggene med en rem af træ, der fastgøres til toppen af væggene, som tagkonstruktionen så fastgøres til.

- Tag, der glider.
Tegning: Jan Pasternak.

- Forankring mod vandrette kræfter.
Tegning: Jan Pasternak.
Tagkonstruktionen skal gøres fast til de stabiliserende vægge, så taget ikke kan løftes af undertryk fra vinden. Hvis væggene er tunge, kan man i mange tilfælde nøjes med at fastgøre til overside væg. Hvis der er tale om lette vægge, skal tagkonstruktionen have forbindelse helt ned til fundamentet med et hulbånd eller et lodret stykke stål ("anker").

- Tag løftes af vinden.
Tegning: Jan Pasternak.

- Forankring med opadrettede kræfter.
Tegning: Jan Pasternak.
De stabiliserende vægge skal være i fast forbindelse med loftkonstruktionen-/etageadskillelsen, så de ikke tipper, fordi toppen ikke er fastholdt. I praksis vil spærfoden oftest være fastgjort til remmen med sømbeslag, og remmen vil være enten sømmet eller boltet fast i toppen af væggen.

- Væg tipper.
Tegning: Jan Pasternak.

- Undgå at vægge vælter.
Tegning: Jan Pasternak.
Især ved vægge af lette materialer skal man være opmærksom på, at disse er forankrede til fundamentet, så væggene ikke glider eller vælter.
Hvis de statiske beregninger viser en risiko for glidning, skal væggene monteres med et vinkelbeslag mellem væggen og fundamentet.

- Væg glider.
Tegning: Jan Pasternak.

- Undgå at vægge glider.
Tegning: Jan Pasternak.
Hvis der kan opstå væltning, skal væggene forankres. Det kan f.eks. ske ved en fastgørelse til fundamentet med et hulbånd eller et lodret anker i enderne af væggene.

- Væg vælter.
Tegning: Jan Pasternak.

- Undgå at vægge tipper
Tegning: Jan Pasternak.
Tyngdekraftens vej gennem huset
Tagkonstruktionen og loftkonstruktion/etageadskillelse incl. nyttelast (beboere, møbler etc.) og vægten fra et tykt lag sne skal kunne bæres af ydervæggene, de bærende indervægge samt eventuelle søjler og bjælker. Fundamentet skal kunne bære ovenstående vægt samt vægten af ydervæggene og de bærende indervægge samt søjler og bjælker. Endelig skal fundamentet kunne bære sin egen vægt og overføre alle disse kræfter til jorden under fundamentet, uden at revne.
Kort fortalt
Der skal følgende fire elementer til for at gøre et hus tilstrækkeligt stabilt:
Fundament
Skal bære vægten af huset, så det ikke synker sammen (sætter sig). Fundamentet skal graves så langt ned i jorden, at det ligger frostfrit (dvs. i 90-120 cm's dybde, afhængigt af jordtypen), og det skal ligge på jord, der har en god bæreevne - ellers skal der tages særlige forholdsregler, så fundamentet ikke kan synke.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Fundamenter
Bærende vægge
Bærer vægten fra etagen ovenover og/eller fra taget. Husets indervæg (bagmuren) er normalt bærende, og desuden er en eller to af de indvendige vægge i huset som regel også bærende. Hvis du uden videre fjerner en bærende væg, risikerer du, at huset braser sammen.
Du kan også få problemer, hvis du fjerner dele af en bærende væg eller laver åbninger i den, f.eks. for at sætte en ny dør eller et vindue i.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Bærende vægge
Stabiliserende vægge
Afstiver huset, så det kan modstå vindens tryk på gavle og facader. En stabiliserende væg er typisk en indvendig skillevæg, som står vinkelret på ydervæggen, så den forhindrer ydervæggen i at vælte, når vinden presser på facaden. Bagvæggen i ydervæggen er også stabiliserende.
Hvis du uden videre fjerner en stabiliserende væg helt eller delvist risikerer du at få revner i de tilbageblevne vægge. I værste fald kan en eller flere af væggene vælte.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Stabiliserende vægge
Vindforankring
For at undgå, at huset vælter eller får revet taget af i stormvejr, skal dit hus være korrekt vindforankret. Det vil sige, at tagkonstruktion og vægge er afstivet og gjort fast, så vinden kan flå i og presse på huset uden at gøre skade på det.
Lette bygningsdele af f.eks. gasbeton, gips og træ har brug for bedre vindforankring, end tunge materialer af tegl og beton, der er mere stabile på grund af deres højere vægt.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Vindforankring
Sammenbygning
Sidst, men ikke mindst, skal de forskellige bygningsdele være solidt bygget sammen med hinanden, så alle kræfter, der påvirker huset, føres sikkert til fundament/jorden uden at gøre skade på huset.
Huses stabilitet er - som det måske fremgår - en kompliceret affære, og hvis du er i tvivl om stabiliteten af dit hus, bør du rådføre dig med en bygningsingeniør.
Publiceret: torsdag 29. november 2007
Kolofon / Send feedback
Kilder
"Typiske svigt i småhuses stabilitet" | BYG-ERFA 96 12 09
"Statik i stabile småhuse" | BYG-ERFA 96 12 10
"Konstruktioner i stabile småhuse" | BYG-ERFA 96 12 11
"Stabilisering af eksisterende småhuse" | BYG-ERFA 96 12 12
"Forankringer og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton" | BYG-ERFA 96 12 13
"Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer" | BYG-ERFA 98 09 22
"Småhuses stabilitet" | SBi-anvisning 186 | Statens Byggeforskningsinstitut
"Småhuse" | SBi-anvisning 189 | Statens Byggeforskningsinstitut
"Last & sikkerhed" | Knud Ahler | Erhvervsskolernes Forlag, 3. udgave, 2003
"Er dit hus stormfast?" | Statens Byggeforskningsinstitut
Byggeskadefonden
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer