Hvad er forskellen på gratis rådgivning og betalt rådgivning?

Der kan være tale om både betalt og ikke-betalt personlig rådgivning.

Gratis rådgivning

Den gratis rådgivning fås ofte i forbindelse med køb af produkter. Det vil sige i virksomheder, som også er interesseret i at sælge deres egne produkter eller måske har en aftale om at sælge andres produkter.

Man kan altid diskutere, om rådgivning fra virksomheder, der også lever af at sælge specifikke produkter, kan være uvildig. I alle tilfælde bør du søge oplysninger om en rådgivers økonomiske interesser. Enten ved selv at undersøge virksomheden eller ved at spørge rådgiveren ved den første rådgivningssamtale. Det er altid en god idé at få at vide, hvilke samarbejdsparter og alliancer den pågældende rådgiver har, om han eller hun er provisionslønnet eller får bonus for at sælge de enkelte produkter, og hvad rådgivningen koster. Derefter må du så selv vurdere den rådgivning, du får, og vælge, hvad der er det mest rigtige for dig.

Også når der er tale om rådgivning fra bank eller forsikringsselskab, er det altid en god idé at henvende sig til mere end en virksomhed. Der findes mange forskellige produkter på markedet, og da den enkelte bankrådgiver eller forsikringsmand kun tager udgangspunkt i virksomhedens egne produkter, anbefaler han eller hun ikke nødvendigvis den bedste løsning på markedet.

Betalt rådgivning

Det kan være en stor fordel at bruge rådgivning fra virksomheder, der ikke samtidig er salgsvirksomheder, men som udelukkende lever af at rådgive inden for specifikke fagområder. De virksomheder kræver typisk betaling for rådgivningen, men du må så også forvente at få et uvildigt og tilpasset løsningsforslag i forhold til lige netop de behov, du har. Disse rådgivningsvirksomheder indsamler, strukturerer og sælger viden på specialområder, som kunderne ikke selv kan holde sig ajour med. Derfor har de overblik over de mange forskellige produkter, der er på markedet, og de kan derfor bedre rådgive om det produkt, der lige netop passer til din situation.

Kan du drage dine rådgivere til ansvar for de råd, de giver?

Hvis du mener, din rådgiver har svigtet, skal du i første omgang rette henvendelse til ham eller hende. Henvendelsen skal være skriftlig og gerne anbefalet, så du senere kan dokumentere forløbet. Det er vigtigt i alle klagesager.

Det er derfor afgørende, at du kan dokumentere sagens forløb og eventuel korrespondance. Det vil sige, at der skal være en skriftlig aftale om rådgivningen, der kan dokumentere, at den overhovedet har fundet sted, og hvad den bestod i. De fleste klagesager tabes af kunderne, netop fordi sagsforløbet er uklart og ikke kan dokumenteres.

Det skal også kunne bevises, at du har lidt et økonomisk tab, og at tabet var en følge af rådgivningen. Hvis du i forbindelse med rådgivningen er blevet oplyst om, at der er en øget risiko ved det valg, du har truffet, har du selv medvirket til resultatet og dermed også til det økonomiske tab. I det tilfælde kan du derfor ikke efterfølgende gøre krav gældende over for rådgiveren, medmindre han eller hun har begået en åbenlys fejl i forbindelse med rådgivningen.