Ny hjemmeside skal gøre det nemmere at være boligejer

Nyhed |  Publiceret: mandag 19. marts 2007

Ny offentlig boligportal på Internettet skal gøre det lettere for danskerne at få et samlet overblik over alt, der har med boligen at gøre.

Erhvervs- og Byggestyrelsen åbner i 2008 en ny boligportal på hjemmesiden borger.dk. Her bliver det muligt for boligejere at hente information, data og selvbetjeningsløsninger om boligen. Målet er at portalen på sigt skal give borgerne digital adgang til alle boligens dokumenter. Frem til 2012 vil portalen løbende blive udbygget med mere indhold.

Ny_1119_tagkonstruktion.jpg Den nye boligportal kan f.eks. gøre
det lettere at finde de dokumenter,
du skal bruge, når du bygger om.

- Jeg er sikker på, at en sammenhængende digital indsats med udgangspunkt i borgerportalen kan give et enormt effektiviseringsløft og gøre det billigere og lettere for almindelige mennesker at vælge og handle bolig, renovere og bygge selv, siger direktør Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Informationer samlet ét sted

Kommunikationschef Ulla Jacobsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er overbevist om, at boligportalen vil gøre det nemmere at være boligejer.

- Når man kan nøjes med at gå et sted hen for at søge information, i stedet for at skulle mange steder hen, så er det nemmere. Vi vil gerne hele vejen rundt og tilbyde borgerne al den relevante information, viden og rådgivning, de har brug for i en konkret situation, f.eks. når de skal købe en ny bolig. Vi vil gerne hjælpe med at klæde folk bedre på, f.eks. til at møde boligrådgiverne på et mere kvalificeret niveau, siger Ulla Jacobsen.

F.eks. kunne man forestille sig, at boligportalen kunne give borgeren adgang til alle de dokumenter, der er nødvendige i en byggesag. Det vil både spare tid og give borgeren et redskab, der gør det muligt at overtage dele af processen selv og dermed gøre det samlede byggeri billigere, fordi hele processen bliver mere effektiv.

På tværs af myndighederne

- Det er meningen, at boligportalen skal gå på tværs af de forskellige ministerier, der har med boligområdet at gøre. Der er mange myndigheder og private parter, der skal kan inddrages, hvis vi skal gøre det her godt, siger Ulla Jacobsen.

Hun pointerer, at det ikke er hensigten at lave en bolighjemmeside, der rummer det samme, som de bolighjemmesider, der allerede findes på internettet. Derimod kan man sagtens forestille sig, at den nye boligportal vil henvise til megen af den information om boliger, der allerede findes på nettet. En tværministeriel arbejdsgruppe skal nu tage stilling til, hvad boligportalen mere konkret skal indeholde.

Indhold på den nye offentlige boligportal

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilke konkrete digitale ydelser, der skal ligge på den nye borgerportal. Men man kunne f.eks. forestille sig følgende:

  • En samlet indgang til ledige boliger på tværs af leje- og ejerboligmarkedet. I dag er boligmarkedet er uigennemsigtigt, og det begrænser den enkelte borgers muligheder for at finde den ideelle bolig.

 

  • Adgang til alle nødvendige dokumenter til en bolighandel. Det kunne f.eks. være en oversigt over salgspriser i et udvalgt område, en forudfyldt formular til digital tinglysning og mulighed for at hente et online finansieringstilbud fra bank eller realkredit.

 

  • Adgang til nødvendige dokumenter i en byggesag, f.eks. digitale tegninger over egen bolig, vejledning om privat byggeri med baggrund i byggeloven, information om, hvor ledninger og kabler er placeret, hvorvidt grunden er forurenet, og om der er fredningsbestemmelser. Og mulighed for at indsende byggeansøgningen elektronisk til kommunen og følge med i sagsbehandlingen.

 




Kolofon / Send feedback

Af Gusta Clasen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen