Nyt boligprogram om at være egen bygherre

Nyhed |  Publiceret: onsdag 8. august 2007

Hvilke tilladelser skal være på plads, hvordan forhandler man med en entreprenør, og hvordan sikrer man sig, at tidsplan og budget bliver overholdt? Nyt program på TV 2 følger seks par i drømmen og Bolius sidder med i dommerpanelet.

Nyt boligprogram på TV 2 sætter fokus på ombygning og byggeprocesser. Programmet, der meget sigende hedder "Hjem Bedre Hjem", følger seks par, som alle bygger om.

Men hvordan bliver deres idé til virkelighed? Hvordan styrer de byggeprocessen, håndværkerne og budgettet? Hvad gør de, når de pludselig vil ændre noget undervejs, når gulvet alligevel hælder forkert, eller når vinduernes mål ikke passer?

Fra drøm til virkelighed

I alt vil seerne i de seks programmer møde seks par, der skal være bygherrer i egne boliger: Kameraerne følger i hvert program først de tre par, der konkurrerer om at have den gode idé. Og senere i samme program er seerne med fra start til slut, når parret med den bedste idé gør drømmen til virkelighed.

Når alt er lavet færdigt, gør boligeksperterne status og indretter de sidste detaljer.

Bolius med i dommerpanel

Dommerne Foto: Per Arnesen/TV 2

Tre par fremlægger i hvert program deres idé til ombygning af deres bolig for et dommerpanel, hvor blandt andet kvalitetschef og rådgiver fra Bolius Boligejernes Videncenter Per Grunert sidder.

Derudover består panelet af arkitekt Signe Bindslev-Henriksen og arkitekt og statsaut. ejendomsmægler Peter Norvig.

Professionel hjælp

Ét par har fået den bedste idé, og den belønner de tre dommere med op til 650.000 kroner til ombygningsarbejdet. Arbejdet udføres af professionelle håndværkere, og arkitekt Signe Bindslev-Henriksen hjælper med idéer og tegning af projektet, mens rådgiver Per Grunert giver gode råd om samarbejdet med entreprenører og håndværkere og styring af økonomi og tidsplan.

Efter ombygningen giver Peter Norvig sin vurdering af boligens status på markedet.

"Hjem Bedre Hjem" har premiere på TV 2 den 14. august klokken 20.00.




Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen