Hvornår har du typisk brug for en byggerådgiver, og hvad kan rådgiveren hjælpe med?

Når du skal have overblik over husets tilstand og tilrettelægge vedligeholdelsen

Der findes byggerådgivere, der udelukkende gennemgår huse med henblik på skader og kommende problemer. Som status på, hvordan huset har det, kan man få udarbejdet en registrering af husets tilstand og en vedligeholdelsesplan for huset. Den giver et overblik over, hvor meget arbejde det kræves og et budget knyttet til vedligeholdelsesplanen vil give et indblik i hvor mange penge der kræves i en årrække. Det kan være, at taget trænger til en udskiftning om nogle år, at vinduerne skal renoveres osv. Planen beskriver således, hvilke initiativer der skal tages hvornår, og hvad de omtrent vil koste.

En vedligeholdelsesplan kan være god at have, hvis man ikke selv har forudsætninger for eller overskud til at holde øje med sit hus. Det er også en god idé, hvis man bor i et tofamiliehus og ikke kan blive helt enige om niveauet for, hvor meget der skal vedligeholdes.

Når du opdager en konkret skade på dit hus

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte en uvildig byggerådgiver for at få identificeret en skades omfang og få fundet ud af, hvorfor eller hvordan skaden er opstået. Derefter kan årsagen til problemet fjernes og skaden udbedres.

Når du skal købe hus (brugt eller nyt)

Inden du skriver under på en købsaftale, kan det være en rigtig god idé at få en uvildig byggerådgiver ud og besigtige ejendommen. Det kan være forhold i tilstandsrapporten eller forhold, der slet ikke er nævnt i tilstandsrapporten, og som byggerådgiveren gør opmærksom på, der gør, at du kan kræve nedslag i prisen eller udbedring af problemet. En uvildig byggerådgiver vil kunne prissætte eventuelle reparationer, så du har noget at gå ud fra, hvis du skal forhandle nedslag i prisen.

Når du skal bygge nyt, om eller til

I mange tilfælde kan det betale sig at ansætte en byggerådgiver til at varetage dine interesser over for byggefirmaet eller typehusfirmaet.

At styre en byggesag er ofte et fuldtidsjob, og det kan være næsten umuligt at nå, når du samtidig har dit almindelige job og en familie, der også skal passes. Det gælder også, selvom du har en hovedentreprenør eller et byggefirma på sagen, der tager sig af koordineringen af håndværkerne m.m. i forhold til den aftalte tidsplan.

Den rådgivning, du får fra håndværkere, kan være god og grundig. Men du skal altid være bevidst om, at det er byggerådgivning fra firmaer, som også sælger byggeprojektet, eller som har givet tilbud på det. De skal gennemføre projektet til en bestemt tid og til en bestemt pris, og når kontrakten er i hus, er det ikke altid, at man forbliver enige om, hvordan processen skal forløbe. Byggerådgivning fra byggefirmaet er sælgers rådgivning og derfor ikke uvildig.

Hvis du selv ansætter en byggerådgiver, kan du bl.a. bruge ham eller hende til følgende:

• Udføre byggeprojektet, dvs. vil sige skitseprojekt og hovedprojekt. Hovedprojektet er de tegninger og beskrivelser, der bruges til at få relevante byggetilladelser, og som håndværkeren udfører sit arbejde ud fra.
• Stå for byggeledelse og dermed koordinere de forskellige håndværkere, så spildtid undgås, og leverancer når frem til rette tid på byggepladsen.
• Rådgive omkring valg af materialer og detaljeløsninger.
• Føre løbende tilsyn og dermed sikre, at det byggede lever op til det, der er projekteret.
• Deltage i møder med byggefirmaet.
• Løbende føre tilsyn med, at du ikke betaler for mere, end du får leveret.
• Gennemgå byggeriet for fejl og mangler, inden du overtager det.
• Sikre, at fejl og mangler, der er opdaget efter indflytning, bliver rettet.

Hvordan indgår du en god aftale med en bygningsrådgiver?

Du skal altid lave en skriftlig aftale med din bygningsrådgiver, der præcist afklarer rådgivningens omfang. Til det formål er det en god idé at tage udgangspunkt i en ABR89-kontrakt.

ABR89 er et regelsæt, som handler om, hvordan boligejer (bygherre) og rådgiver skal forholde sig til hinanden. ABR89 står for "Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand" og er lavet i 1989 af Praktiserende Arkitekters Råd, Dansk Ingeniørforening, Ingeniør-Sammenslutningen og Boligministeriet. Bestemmelserne i ABR89 er ikke lovpligtige og skal derfor noteres i kontrakten som en del af aftalegrundlaget for at være gældende.

ABR89 opstiller en række vigtige punkter, der skal tages stilling til i forbindelse med rådgivningen, og som er vigtige at få med i aftalen:

• Hvad er rådgiverens ansvar og forsikringsforhold?
• Hvad koster rådgivningen, og hvordan betales den?
• Hvori består rådgivningen?
• Hvad forventer du at få ud af rådgivningen?

Det er vigtigt, at alle rådgiverens ydelser tydeligt fremgår af aftalen, så der ikke efterfølgende er tvivl om, hvad der var forventet af rådgivningen.