Hvad menes med dagslys?

Dagslys er det naturlige lys, som solen frembringer. Dagslyset varierer i løbet af dagen, men også afhængigt af årstiderne. Lyset skifter retning og farve, og styrken kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet på grund af vejret. Vejret, luftfugtigheden, støv og partikler, men også den vinkel, lyset rammer jorden i (dvs. om solen står højt eller lavt på himlen), har indflydelse på, hvor klart dagslyset er. Hvor meget dagslys der kommer ind i boligen, har meget stor betydning for indeklimaet i boligen.

Dagslyset kommer ind i vores boliger gennem vinduerne, enten som direkte sollys, himmellys eller reflekteret lys fra andre bygninger, belægninger og overflader udenfor.

Direkte sollys

Det dagslys, der når længst ind i vores boliger, er den direkte solstråling ind gennem vinduerne. Det direkte sollys er dog så kraftigt, at vi bliver nødt til at reducere det eller lukke det helt ude for ikke at blive blændet. Sollyset er vigtigt for vores velbefindende og humør.

Med sine kraftige lys/skyggevirkninger er lyset med til at give et rum karakter. Direkte sollys giver altid en meget konkret fornemmelse af tid og sted.

Himmellys

Himmellys er lys fra den oplyste himmel og det dagslys, vi har mest af i boligen. Når det er overskyet, er det f.eks. himmellys og ikke direkte sollys, som kommer ind gennem vores vinduer. Himmellys oplyser rummene blødt og ensartet. Hvis du vil være sikker på at have dagslys der, hvor du opholder dig, skal du kunne se himlen fra dette sted.

Reflekteret dagslys

Reflekteret dagslys er det dagslys, som omgivelserne kaster ind gennem vinduet. Det kan eksempelvis være græsplænen, terrassen eller en væg. Meget af lyset går dog tabt undervejs, og derfor har det reflekterede lys ikke stor betydning for dagslyset i boligen.

Hvor meget lys kommer der fra solen?

Det største solindfald i en bolig kommer fra syd, men der kommer også meget lys fra både øst og vest, når solen står lavt på himlen formiddag og eftermiddag. Der er aldrig direkte solindfald fra nord, men derimod himmellys. På overskyede dage kommer der lige meget lys ind fra alle fire verdenshjørner.

Man måler belysningsstyrken fra solen i enheden lux. På en sommerdag med stærkt solskin kan belysningsstyrken komme op på 100.000 lux målt på en vandret flade. Heraf kommer de 12.000 lux fra himmellyset og 88.000 lux fra den direkte sol. På en overskyet dag vil belysningsniveauet være 7.500 lux om vinteren og 30.000 lux om sommeren.

Fordele og ulemper ved dagslys i boligen

Dagslys i boligen er en nødvendighed, men for meget dagslys er en ulempe. Det er en balancegang at få så meget dagslys ind som muligt og samtidig både undgå varmen i sommermånederne og holde på den i de kolde vintermåneder.

Lyset har stor betydning for, hvordan vi oplever både enkelte rum og hele vores bolig. Lys er en lige så betydningsfuld faktor for indeklimaet som temperatur, fugtforhold, støj osv. Men lys er sværere at måle på, og det er ofte en meget subjektiv størrelse. Nogle vil mene, at der er for lidt lys, mens andre måske synes, der er for meget. Der er dog nogle generelle fordele og ulemper ved dagslys.

Fordele ved dagslys

• Dagslys har en meget positiv effekt på vores humør og vores evne til at opleve tid, rum, former og farver.
• Dagslys er en faktor, der har stor indflydelse på vores koncentrationsevne.
• Dagslys kan modvirke og helbrede såkaldt vinterdepression.
• Dagslys bidrager til opvarmningen af boligen.

Ulemper ved dagslys

• Dagslys kan give overophedning af boligen, hvis der er for store vinduesarealer.
• Dagslys kan genere ved at blænde.
• Dagslys reflekterer og kan blænde, specielt ved arbejde ved computerskærme, tv og lign.

Hvilken indflydelse har dagslyset på vores velvære?

Det er videnskabeligt bevist, at lys har stor indflydelse på vores sundhed og velvære samt på vores opmærksomhed, koncentrationsevne og søvnkvalitet. Forskning viser, at dagslyset har direkte indvirkning på de hormonstoffer, som styrer vores søvn- og døgnrytme, og dermed påvirker kvaliteten af vores søvn.

Det er beviseligt, at dagslys har en stor indvirkning på vores humør, og det bliver bl.a. brugt til behandling mod vinterdepression.

En rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) henviser til en udenlandsk undersøgelse, som dokumenterer sammenhængen mellem indeklimaet i skoler og elevernes præstation. En undersøgelse af omkring 9000 elever viste, at børnene i de klasselokaler, som havde mest dagslys, læste 26 procent hurtigere og regnede 20 procent hurtigere end børnene i de klasselokaler, som havde mindst dagslys.

Til gengæld havde dagslyset en negativ effekt på opmærksomheden og koncentrationsevnen, hvis der ikke var mulighed for at kontrollere det, f.eks. ved hjælp af afskærmning.

Atter andre undersøgelser viser, at de fleste mennesker vælger at sidde ved et vindue med udsigt, hvis de kan vælge. De fleste tiltrækkes ubevidst af lyset.

Lys om natten øger til gengæld risikoen for brystkræft og muligvis andre former for kræft. Det skyldes, at lys påvirker vores døgnrytme, og mennesker, der udsættes for lys i nattetimerne, har et lavere indhold af søvnhormon (melatonin) i kroppen. Stoffet melatonin har vist sig at beskytte mod kræft.

Hvilke love og regler gælder for dagslys?

Dagslys er nævnt i Bygningsreglementet, men kun i forhold til, hvordan man rent teknisk beregner energibehovet i boligen. For at opfylde og overholde de nye energibestemmelser for nye bygninger kan man nemlig lade den passive varme fra dagslys og solindfald indgå i beregningen af energiforbruget.

For erhvervs- og etagebyggeri, ligeledes i bygningsreglementet, er der regler om dagslys i forhold til arbejdspladser. Der skal kunne komme dagslys ind i et arbejdsrum, så det er godt oplyst. Der skal til gengæld også være mulighed for afskærmning, så solindfaldet ikke medfører overophedning i arbejdsrum. Derudover skal en særlig dagslysfaktor være opfyldt. Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget dagslys der er inden døre i forhold til udenfor. En dagslysfaktor på 2 procent betyder, at der ved arbejdspladsen er 2 procent dagslys i forhold til de 100 procent, som er uden for vinduet.

Reglerne er primært lavet, for at man skal have lys nok til at udføre sit arbejde, og ikke så meget af hensyn til sundhed og velvære. Ud over kravet om dagslys i et arbejdsrum skal vinduerne også placeres, så den arbejdende kan se ud på omgivelserne.

Mod hvilket verdenshjørne skal en glasfacade vende?

Der er ikke noget entydigt svar, men der findes retningslinjer for, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Store glaspartier bør placeres mod syd eller evt. mod øst eller vest.

Hvis det kun er et spørgsmål om udsyn og dagslys, kan det være udmærket at have nordvendte vinduer. Men man bør altid overveje både opvarmning og varmetab, når man placerer et vindue, og så er nordvendte vinduer ikke de mest hensigtsmæssige. Fra nord vil der nemlig aldrig komme direkte sollys ind, som kan varme boligen op.

Derimod vil der forsvinde mere varme ud gennem nordvendte vinduer, end der vil komme ind. Det vil gøre det svært at overholde kravene til husets varme- og energiforbrug.

Vender vinduerne derimod mod syd, vil de kunne give et gratis tilskud til varmebudgettet i kraft af den passive solvarme. Dette er især muligt med energivinduer med specielt varmeisolerende ruder. Læs mere iBOLIUS Fakta: Dagslys som opvarmning .

Hvis du placerer store glaspartier mod syd, vil der være behov for solafskærmning. Dels fordi solen og lyset i det hele taget kan virke generende og kan blænde, men også fordi man om sommeren bliver nødt til at holde varmen ude, for at rummet ikke skal bliver for varmt til at opholde sig i. Læs mere i BOLIUS Fakta: Solafskærmning .