10 gode råd om at vælge lyskilder

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 9. december 2010

Hvilken type elpære skal du vælge over spisebordet? Og kan du bruge en LED-pære sammen med lysdæmpere. Få gode råd om lyskilder her.

Lys med lav K-værdi giver et varmt og hyggeligt lys.|Til gangen og entréen kan det være en fordel med lys med højere K-værdi.|Du skal skelne mellem, om lyset skal skabe atmosfære, som på billedet, eller om det også har et praktisk formål.|Undersøg også, hvor god farvegengivelse dine lyskilder har.
Lys med lav K-værdi giver et varmt og hyggeligt lys.
Til gangen og entréen kan det være en fordel med lys med højere K-værdi.
Du skal skelne mellem, om lyset skal skabe atmosfære, som på billedet, eller om det også har et praktisk formål.
Undersøg også, hvor god farvegengivelse dine lyskilder har.
  1. Vælg lys med lav K-værdi for hyggeligt lys. Kelvin (eller blot ’K’) er et mål for lysets ’temperatur’. Des højere K-værdi, des koldere lys. Hvis du vil have varmt og hyggeligt lys, skal du købe en lyskilde mærket højest 3.000 Kelvin.
  2. Vælg lys med høj K-værdi til praktiske formål. Du kan godt bruge koldere lyskilder med højere Kelvin-tal f.eks. i gang eller skur– indendørs dog helst ikke højere end 4.500, da det ellers kan give en meget klinisk stemning.
  3. Se på lyskildens evne til at gengive farver. Det er vigtigt med god farvegengivelse f.eks. over spisebordet, i badeværelset eller ved kunstværker. Farvegengivelsen måles i ’Ra’. Des højere Ra-værdi, des bedre farvegengivelse. På steder hvor farvegengivelsen er vigtig, skal du gå efter en Ra-værdi på 97-99.
  4. Brug aldrig pærer med højere watt, end det der er angivet på lampen. Du risikerer, at pæren springer og lampen ødelægges.
  5. Køb spare- eller LED-pærer, hvor du gerne vil have lang levetid og billig drift. Husk blot, at farvegengivelsen og varmen i lyset er dårligere. Du kan også gå på jagt efter spare- eller LED-pærer med høj ra-værdi og lavt Kelvin-tal - de er dog ofte relativt dyre sammenlignet med tilsvarende lyskilder uden samme kvaliteter.
  6. Køb halogenpærer, hvor du gerne vil have mere korrekt farvegengivelse end LED- og sparepærer kan levere. Vælg evt. den marginalt mere strømbesparende ’krystal’-type.
  7. Anvend ikke spare- og LED-pærer sammen med eksisterende lysdæmperinstallationer. spare- og LED-pærer er opbygget på en helt anden måde end konventionelle glødepærer og risikerer at brænde sammen og/eller ødelægge lysdæmperen. Der findes dog sparepærer, som via særlige kredsløb virker med lysdæmpere.
  8. Vær ikke bange for at tænde og slukke sparepærer, fuldstændig som var de glødepærer - de bør kunne tåle det. Myten stammer fra de første sparepærer, hvor hyppig tænd-og-sluk forkortede levetiden betydeligt.
  9. Gem altid kvitteringen, når du køber LED- eller sparepærer. Prisen er ofte høj, men lyskvaliteten svingende – og den forventede levetid overdrives ofte groft på pakken. Så skulle lyskilden brænde ud længe inden ventet, bør du ifølge Forbrugerrådet kunne kræve afslag i prisen eller en ombytning. Køb heller aldrig et større antal spare- eller LED-pærer, før du har kontrolleret, om du er tilfreds med lyskvaliteten.
  10. Besøg Elsparefonden, hvor du finder uddybende information om både LED- og sparepærer samt opdaterede lister over produkter på det danske marked.

Kommentarer

Hvordan kan vi forbedre lyset i vores opgang som har en lampe i loftet på hver etage, men den giver ikke et særligt godt lys. der er st, 1 sal og 2 sal.
larsen | 14 Dec 2010
Rigtig god artikel: et par enkelte tilføjelser til punkt 5 og 7.

5; det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få spare- eller LED-pærer med tilnærmelsesvis sammen farvegengivelse som gløde- eller halogenpæren. LED-pæren klare sig dog bedre hvad angår farvegengivelse kontra sparepæren. Alligevel skal det nævnes, at LED teknologien nu er nået så langt, så der er mulighed for at købe armaturer med en farvegengivelse og farvetemperatur der ligger meget tæt på gløde- og halogenpæren (Ra 98) hvor gløde- og halogenpæren ligger på (Ra 99). Se følgende eksempel: http://www.ledsection.dk/index.php?page=products&productId=941

7; der findes efterhånden en del LED-pærer der kan lysdæmpes med tradionelle lysdæmpere. Skiftes eksisterende glødepærer til en spare- eller LED-pærer kan der dog opstå problemer, hvis lysdæmperen har en minimumsbelastning. En typisk minimumsbelastning ligger på 20W. Lysdæmpere kan således anvendes sammen med mange spare- og LED-pærer, men idet watt-forbruget er mindre på sådanne lyskilder kontra gløde- og halogenpærer bør der være et vist antal pærer før installationen fungere optimalt. Se altid på emballagen om pæren kan lysdæmpes.

Med venlig hilsen Peter Hansen
www.ledsection.dk
LEDSECTION | 10 Dec 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen