Hvad er belysning?

Belysning er en fællesbetegnelse for de mange forskelligartede apparater, der er i stand til at afgive lys. Det kan være lamper af enhver slags og udformning, dekorationslys i form af lyskæder, punktlys, lysflader og bygningsbelysning, lysstofarmaturer til lysstofrør samt spotlys og sikkerhedsbelysning - for blot at nævne de mest anvendte.

Fællesnævneren i enhver form for belysning er en elektrisk drevet pære, der teknologisk kan være konstrueret meget forskelligt, men som bruger elektrisk strøm til at afgive en bestemt lysmængde. Hvor meget strøm pæren forbruger i forhold til den afgivne lysmængde, varierer meget, afhængigt af den anvendte teknologi.

I de danske husholdninger tegner elforbruget til belysning sig i gennemsnit for 15 procent (kilde: ELMODEL-bolig).

Hvad er en glødetrådspære?

Glødetrådspæren er verdens ældste form for elpære. Glødetrådspæren blev opfundet af tyskeren Heinrich Göebel i 1850'erne og blev videreudviklet til en mere holdbar udgave af amerikaneren Thomas Edison i 1878-79. Thomas Edisons bidrag var at udvikle en glødetråd af wolfram, som han placerede i en glasbeholder, stort set samme teknologi som i moderne glødetrådspærer.

Pæren har fået sit navn efter glødetråden, der er anbragt midt i en glaskolbe. Når der sendes elektrisk strøm gennem glødetråden, opvarmes den til omkring 2.400 grader Celsius, hvorved den udsender lys. I fri luft ville glødetråden brænde over øjeblikkeligt, men glaskolben er fyldt med en såkaldt inaktiv gas, fx argon eller krypton.

Glødetrådspæren, eller blot glødepæren, er uden tvivl (endnu) verdens mest udbredte lyskilde. Med dagens klimadebat og diskussionen om den globale opvarmning er alle energiforbrugende apparater kommet i søgelyset og hermed også glødepæren. Den er nemlig ikke videre energiøkonomisk, men bruger tværtimod langt hovedparten af sit samlede energiforbrug på at varme den omkringliggende luft, mens kun omkring 10 procent af energiforbruget omsættes til lys.

Glødetrådspærens største fordel ligger i anskaffelsesprisen. På trods af punktafgiften på elpærer kan du nemlig ofte købe almindelige glødetrådspærer med 2.500 brændetimer til priser fra 5 kr. pr. styk (www.rafa.dk). Det giver en driftsomkostning på 0,2 øre pr. brændetime. Almindelige glødetrådspærer kan fås med levetider mellem 1.000 og 5.000 brændetimer, afhængigt af effekt, kvalitet og pris.

Glødetrådspæren er karakteriseret ved et blødt lys, der spredes til alle sider fra en punktformet lyskilde - glødetråden. Desuden er glødepæren som tommelfingerregel den kunstige belysningskilde, der ligner naturligt sollys mest.

Hvad er energimærkning?

Alle hårde hvidevarer og elpærer er underlagt EU's obligatoriske energimærkningsordning, som på en skala fra A til G angiver, hvor energieffektiv den pågældende elpære er.

Hvor A er bedst (og dermed mest energieffektivt), er G-mærkede apparater dem, der forbruger mest energi. Elsparefonden fører kontrol med, at producenterne bruger korrekte energimærker, og tildeler bl.a. elpærer i klasse A det såkaldte Elsparemærke.

Hvad er lavenergipærer?

Gennem de seneste 10-15 år er der sket en rivende udvikling inden for elpærer, og flere nye teknologier har set dagens lys.

Hvor den "gammeldags" glødetrådspære i dag er klassificeret i energiklasse E-F i den omtalte EU-energimærkningsordning (fordi den bruger fire gange så meget energi som en A-pære), ligger A-pærer og lysdioder i mere forbrugsvenlige energiklasser.

Udskifter man eksempelvis syv almindelige glødetrådspærer med A-pærer (der også kaldes for lavenergipærer), kan man ifølge tal fra Elsparefonden årligt spare 500 kr. på elregningen.

Hvad er halogenpærer?

Halogenpæren er kendetegnet ved, at den sædvanligvis drives af lavspænding (12 volt), om end der også kan fås halogenpærer til 230 volt, dvs. lysnetspænding. Lavspændingsudgaven kræver en transformator, der i sig selv har et vist energitab. Derfor ligger halogenpærer i energiklasse C-E og forbruger typisk to-fire gange så meget energi som A-pærer. De forbruger et sted mellem 50 og 100 procent af en glødepæres energiforbrug (glødepærer ligger i energiklasse E-F).

Halogenpærer afgiver et koncentreret lys. Det er ikke egnet til almenbelysning, men er derimod særdeles velegnet til spot- og punktbelysning samt på steder, hvor farvegengivelsen er vigtig. Det kræver dog hyppig udskiftning af halogenpæren, idet den med tiden ændrer farvekarakteristik.

Da halogenpærer bliver meget varme, skal de placeres minimum 50 cm fra brændbare materialer.

Hvad er A-pærer?

A-pæren var i sin "barndom" berygtet for en kort levetid, der blev yderligere afkortet af hyppige tænd og sluk. Derfor blev den kun blev anbefalet til brug på steder, hvor lyset var tændt i lange perioder ad gangen.

Det er heldigvis fortid, og i dag er A-pæren med en typisk levetid på mellem 6.000 og 15.000 timer i stand til at tænde mindst lige så mange gange som dens levetid i antal timer. Er levetiden 6.000 timer, skal den eksempelvis skulle kunne holde til at blive tændt mindst 6.000 gange.

Da A-pærer er i stand til at omsætte en meget stor del af sit energiforbrug til lys, afgiver de typisk fire gange så meget lys pr. watt som en glødetrådspære. Det skyldes, at A-pæren principielt er opbygget som et lysstofrør, der er placeret i en pæreformet glaskolbe, hvor et "lyspulver" på glassets inderside afgiver lys, når det udsættes for de elektriske udladninger.

Da A-pærer indeholder en smule kviksølv (1-5 milligram eller 0,001-0,005 gram), skal de afleveres til den kommunale indsamlingsordning eller på kommunens genbrugsstation, hvor helt op til 98 procent af materialerne kan genanvendes ved produktion af nye A-pærer.

Hvad er lysdioder?

Lysdioden kommer oprindeligt fra elektronikindustrien, hvor den gennem mange år er blevet anvendt i elektronisk udstyr af enhver slags. Den kaldes også for en LED efter sin engelske betegnelse - Light Emitting Diode - og opfører sig på samme måde som enhver anden diode, der kun leder elektrisk strøm i én retning. Forskellen er, at lysdioden samtidig afgiver synligt lys og bruger meget lidt energi - typisk 0,1-5 watt - fordi den stort set ikke bliver varm.

Lysdioder er ikke alene energieffektive. De er også meget holdbare og har en meget lang levetid - som oftest 25.000- 50.000 timer.

Da lysdioder kun sender lys i én retning (fremad), stilles der store krav til udformningen af de lamper, de skal bruges i.