Hvordan kan du spare, når du køber elpærer?

Energiforbruget til belysning udgør i gennemsnit typisk 16 procent af dit samlede elforbrug. Derfor er der penge at spare ved at gå efter de energirigtige lyskilder. Ud over en besparelse på elregningen betyder mere energirigtige elpærer også, at CO2-udledningen begrænses, og miljøet skånes.

For at gøre valget af energirigtige elpærer mere overskueligt kom der i 2000 lovkrav om, at alle lyskilder skulle have energiklasser. Det er de samme energiklasser, som vi kender fra eksempelvis vaskemaskiner eller køleskabe. Skalaen går fra A til G, hvor energiklasse A er den bedste. For at en pære kan være i energiklasse A, skal den have et lavt energiforbrug og en levetid på minimum 6.000 timer. Det vil sige en holdbarhed, der svarer til omkring seks år.

Hvis du vil spare el, når du køber elpærer, er det mest oplagt at købe de mest energirigtige elpærer. Der er dog forskel på, hvordan de forskellige lyskilder anvender energien, og det er derfor afgørende for din elregning, at du vælger den rigtige pære ud fra formål og forbrug. Er der f.eks. tale om en lampe, som du ofte tænder, eller er det en lampe, som du har tændt i lang tid?

Derudover skal du sørge for at vælge gode funktionelle lamper, der giver det lys, de skal, og som du har brug for. Hvis en lampe ikke giver det rigtige eller tilstrækkeligt lys, er vi tilbøjelige til at tænde flere lamper og bruger dermed mere energi.

Glødepære

Glødepæren er på mange måder den klassiske pæretype, som har været anvendt flittigt i mange år. Glødepæren lyser, ved at der løber en elektrisk strøm gennem en tynd tråd. Strømmen opvarmer tråden, til den bliver hvidglødende og lyser. Jo flere watt pæren er på, jo mere lys giver den. Ilten i luften ville normalt få glødetråden til at brænde over, og derfor er ilten trukket ud af glaspæren, som er lufttæt. En glødepære er billig at købe, men den er ikke billig i drift og derfor heller ikke særlig miljøvenlig.

Sparepære

Begrebet lavenergipære blev førte gang introduceret på markedet omkring 1990. Siden er navnet blevet ændret til sparepære. Sparepæren er i princippet et bukket lysstofrør og fungerer derfor meget lig et lysstofrør. Der findes sparepærer i flere energiklasser. En sparepære i energiklasse A bruger cirka en fjerdedel af den el, en tilsvarende almindelig glødepære bruger. A-pærer bruges som betegnelse for alle pærer, der tilhører energiklasse A.

Det er specielt de lamper, som du har tændt i flere timer ad gangen, som egner sig bedst til sparepærer. Det vil formentlig gælde for lidt under halvdelen af lamperne i din bolig. Sparepærer fylder ofte mere end en almindelig glødepære, så hvis du køber en lampe, som du godt vil sætte en sparepære i, skal du huske at undersøge, om der er plads til den.

Halogen

I en halogenpære udnyttes en kemisk reaktion mellem et halogen og metallet wolfram. Et halogen kan være et af stofferne fluor, klor, brom, jod eller astas. Halogen danner salte med metaller, når de kommer i kontakt med wolfram.

Glødetråden i en halogenpære er af wolfram, og når der sendes strøm gennem glødetråden, fordamper den langsomt og går i kemisk reaktion med halogenet, der er i glaskolben, og der opstår et stærkt, klart lys.

I starten var kun muligt at lave lavvolthalogen på typisk 12 V, som krævede en transformator. I dag findes der halogenpærer på 230 V, som ikke kræver transformer.

Halogen ligger i energiklasse C til E. En lavvolthalogenpære er mere energibesparende end en halogenpæren på 230 V. Derudover har halogenpæren den fordel, at den giver rigtig meget lys - cirka 15 procent mere end en glødepære.

Ulempen er, at man har tendens til at montere rigtig mange halogener, f.eks. indbygget i loftet. Det giver et mægtig flot og klart lys, men er dyrere i drift. En halogenpære afgiver desuden rigtig meget varme, og derfor er det meget vigtigt at holde sikkerhedsafstand til brandbart materiale, når du indbygger spots. Det kan gøres ved at montere spottene i en muffe, som er en lille "plasticbøtte", der skaber afstand til isoleringen.

Lysstofrør (neon)

Betegnelsen lysstofrør dækker over de lyskilder, som fungerer, ved at en gas i et glasrør udsender et ultraviolet (usynligt) lys, som bliver synligt, når det passerer et flourescerende stof på indersiden af glasrøret. Lysstyrken i et lysstofrør er seks til otte gange større end en standardglødepæres. Hvor god lyskvaliteten er, kan diskuteres. Lysstyrken i et lysstofrør er defineret ved længden af røret. Jo længere rør, jo flere watt og dermed større lysstyrke. Ulempen ved lysstofrør er, at de indeholder kviksølv og derfor altid skal afleveres på genbrugsstationer, i miljøbiler el.lign.

Lysdioder

Lysdioder er en teknologi, som kendes inden for signallys, men som også er ved at vinde frem som ny teknologi inden for lyskilder. En lysdiode fungerer lidt som en transistor, idet den udsender en elektromagnetisk stråling, når der tilføres strøm.

Strålingens bølgelængde er bestemmende for, hvilken farve lysdioden lyser med. Lysdioder kræver en anden elektronik end traditionelle lyskilder, men fordelen ved dioder er, at de er meget holdbare og har en meget lang levetid på 25.000 til 50.000 timer. Derudover er dioderne meget små og derfor meget nemmere at indbygge. Der mangler dog stadig udvikling på området for at forbedre lyskvaliteten, farvegengivelsen og få prisen på dioderne ned.

Hvilke elpærer er billigst på sigt?

Når du sammenligner prisen på de forskellige elpærer, er det vigtigt, at du ser på flre aspekter. Sparepærer og lysstofrør er mest økonomiske, særligt hvis den lampe, de sidder i, er tændt i længere tid. Så selvom lysstofrør, sparepærer og A-pærer er dyre i indkøb, tjener de sig ind på sigt, og det er også i kraft af, at de har en lang levetid.

I skemaet herunder kan du se og sammenligne de forskellige elpærer.

	Prisniveau i anskaffelsespris	Forventet levetid angivet i år	Pris-niveau i drift	Energi-klasse	Samlet vurdering af økonomi
Glødepære	Lav	1	Høj	E-G	Ikke god
Halogenpære	Lav-middel	2-4	Middel	C-E	Mindre god
Lysstofrør	Høj	6-20	Lav	A-B	Rigtig god
Sparepære	Høj	6-15	Lav	A-B	God

Kilde: Elsparefonden og Osram.

Både lysstofrør og de øvrige pærer kan opnå miljømærkerne Svanen og Blomsten. Kriterierne går primært på, at de skal være energibesparende i brug, ikke indeholde giftige stoffer eller tungmetaller og kunne klassificeres i energiklasse A eller B. En pære i energiklasse A skal minimum kunne lyse i 6.000 timer.