Farvel til ledninger og cd-covers i den digitale bolig
Skil dig af med cd-covers, grimme ledninger på væggen og bliv fri for at lede efter tv-programmer, du alligevel aldrig kan finde. It-supporter Søren Kristensen har gennemført idéen om den digitale bolig i sin ejerlejlighed.

Tv-programmerne hentes ind direkte via nettet, her på fjernsynet i stuen .
Søren Kristensen havde længe været meget træt af ledninger, der kravlede op af væggene og samlede støv i store sammenfiltrede bunker under bordet eller i hjørnet af stuen. Samtidig var han som it-mand inspireret af den digitale boligs fordele med lettere adgang til musik, tv, film og spil - i alle lejlighedens rum.
Men det var et krav, at de nye muligheder, som bl.a. ekstra kabler, ikke måtte gå ud over boligens æstetik. Så da familiens lejlighed skulle renoveres for halvandet år siden, blev alle ledninger fræset ind i murbrokkerne, så malerierne i dag er eneste synlige udsmykning på de cremefarvede vægge.
Hvorfor har du valgt at have så meget teknik i dit hjem?
Det er en stor hjælp i min hverdag, for jeg synes, at jeg slipper for meget bøvl. F.eks. undgår vi, at vores cd-beholdning endevendes af feststemte gæster ved festlige lejligheder.
Hvilke fordele giver det dig?
Jeg slipper for at kigge på grimme reoler med cd´er, dvd´er og ledninger, som farer rundt i huset. Så det er i høj grad også en æstetisk nydelse.
Derudover giver det mig mulighed for at være mere selektiv i mit tv-forbrug, da computeren automatisk optager de programmer, jeg vil se samtidig med, at jeg kan se dem, når jeg vil.
|
|
|
|
|
Plasma-skærmen fungerer fint sammen med en XBOX 360. |
På "touchscreen" skærmen, kan du trykke dig frem til et tv-program. |
Harddisken til hoved-computeren står på hylden i garderobeskabet. |
Hvor har du hentet inspiration til det?
Fra bladet Alt om Data, der kørte nogle artikler om emnet for et par år tilbage. Og som it-mand er jeg selvfølgelig lidt miljøskadet.
Hvad siger din familie til det?
Min kone syntes, at jeg var rablende gal, da jeg fortalte hende om projektet. Det var mest fordi, hun var bange for, at det ville blive for besværligt at sætte en cd på.
Men hun har vænnet sig til det, og det har min femårige søn også. Man kan sige, at han har fået det ind med modermælken. I dag hjælper han de andre i børnehaven, hvis de har problemer med computeren.
Hvad er dit næste projekt?
At få lagt fiber ind i ejendommen. Det er gravet ned lige uden for ejendommen, men Dong kræver, at 40 procent af beboerne i ejendommen skal tilslutte sig, før de fører det ind til huset. Jeg krydser fingre.
Min nuværende forbindelse er - især om vinteren - ikke altid helt god nok. Hvis min søn f.eks. spiller computer, mens jeg ser film, kan der godt være nogle udfald på fjernsynet. Men det er kun om vinteren, hvor kobberledningerne, som vi har i dag, har en tendens til at trække sig sammen, og dermed overføre færre informationer end om sommeren.
Hvad drømmer du om at kunne få?
At opdatere mit styresystem til Microsofts nyeste version, Vista. Den har mere brugervenlige menuer end mit nuværende styresystem XP. F.eks. viser den menuerne horisontalt frem for vertikalt, hvilket er mere naturligt i de her widescreen-tider.
Og så drømmer jeg også om at få overtalt min kone til at få installeret et låsesystem til hoveddøren, der ikke inkluderer en nøgle - men et finger- eller håndaftryk. Det er mest af hensyn til min søn, som jeg ikke synes skal gå rundt med en nøgle, bare fordi han er i gården og lege - og da slet ikke i en snor om halsen.
Hvilke gode råd kan du give til andre, der vil i gang med lignende projekter?
Jeg vil anbefale, at de kombinerer det med en forestående renovering af deres bolig, så de får det æstetiske med. Jeg har trukket omkring 500 meter ledninger i lejligheden, og det ville ikke se pænt ud, hvis de hang på væggene.
Og derudover vil jeg sige, at man ikke skal lade sig skræmme af it-delen. Det er faktisk nemt at bruge.
Det har Søren Kristensen gjort
|
|
Det har det kostet Så meget har Søren Kristensen ofret på sit digitale hjem. Priserne er angivet på købstidspunktet og er cirkapriser. 1 PC, som styrer det hele - HP Pavilion: 10.000 kr. 5 Microsoft XBox 360 med disk: 2.800 kr. pr. stk. 1 LG Plasmaskærm (stuen): 25.000 kr. 1 LG Touchskærm til HP Pavilion (skab med computer): 3.000 kr. 4 Microsoft fjernbetjeninger (alle rum): 300 kr. pr. stk. 1 Samsung 19" Widescreen LCD skærm (køkken): 4.000 kr. 1 Switch, som skal sidde på netværket: 1.000 kr. 4 specialfremstillede hylder fra glarmester: 900 kr. pr. stk. Pris i alt: 73.800 kr. |
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus





























Kommentarer