Flere boligprogrammer på tv

Nyhed |  Publiceret: søndag 7. oktober 2007

Mindst 25 forskellige boligprogrammer på dansk tv på få år. TV2 sender nyt boligprogram til foråret. Mere realityshow i boligprogrammer.

Det er ved at være svært at undgå at få øje på et boligprogram, når tv-oversigten over den kommende uges programmer studeres. I de senere år har der været mindst 25 forskellige boligprogrammer på dansk tv.

- Så længe vi bruger meget tid i og mange penge på vores bolig, lige så længe vil der være interesse for boligprogrammer, mener faktachef på TV 2, Sune Roland Jensen.

Nyt boligprogram på vej på TV2

Liebhaverne Foto: Michael Langhoff/TV 2

TV 2 fortsætter da også sin række af boligprogrammer. Til foråret kommer der både nye programmer af Liebhaverne og et helt nyt bud på et boligprogram. Sune Roland  Jensen ønsker dog endnu ikke at afsløre mere om det nye program.

Ifølge ekstern lektor og ph.d. på Medievidenskab på Aarhus Universitet, Pia Majbritt Jensen, er der kommet flere og flere boligprogrammer gennem årene.

Hammerslag siden 1994

Et af de mest succesfulde boligprogrammer i dansk tv-historie er Hammerslag. Det blev sendt første gang i 1994 med Frode Munksgaard som vært og sendes stadig. Også Fra skrot til slot på TV3 har en del år på bagen. Fra skrot til slot er i gang med sin syvende sæson.

- Den største ændring, der er sket med boligprogrammer er, at der er kommet lidt mere realityshow ind i dem - f.eks. konkurrencer, siger Pia Majbritt Jensen.

Informationschef: Boligprogrammer har toppet

Informationschef på SBS TV, Jesper Jürgensen, mener, at boligprogrammerne har toppet. SBS TV står bl.a. bag det tidligere TV Danmark, som har sendt de to boligprogrammer Boligblender og Strandvejsvillaen.

- Boligprogrammer er populære, for det er noget som folk går op i. Men det er også lidt på retur. Vi sender i hvert fald ikke flere af slagsen, siger han.

Boligprogrammer tiltrækker stadig seere

Sune Roland Jensen, TV 2, er uenig.

- Der er intet, der tyder på, at det er dødt. Spørgsmålet er ikke, om boligprogrammer fungerer som en genre. For det gør det på linje med genrer som comedy og sitcoms. Spørgsmålet er, hvordan det laves, siger Sune Roland Jensen.


Boligprogrammer i de senere år

Der har bl.a. været følgende boligprogrammer på dansk tv i de senere år:

 
DR:

  • Kender du typen
  • Hammerslag
  • Drømmehuse
  • Bedre bolig
  • SOS - Jeg har gjort det selv
  • Hjerterum 

TV2:

  • Hjem bedre hjem
  • Drømmeværelset
  • Helt solgt!
  • Rent hjem
  • Huset
  • Bo med Feng Shui
  • Roomservice
  • Husvild

TV2 Zulu:

  • Alene hjemme 

TV3:

  • Fra skrot til slot
  • Ekstrem hjemmeservice
  • Åbent hus
  • Åbent sommerhus
  • 2.g. til højre
  • Svigermekanikken flytter ind
  • Gift til Gods og Guld

TV Danmark :

  • Boligblender
  • Strandvejsvillaen

 




Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen