Vind 30.000 kroner med den bedste hjemmearbejdsplads
Nyhed | Deltag i Bolius Idépris’ konkurrence om ”hjemmearbejdspladser” og vind store præmier.
Glødepærer og halogen er bedst til at efterligne dagslysets farvegengivelse, mens andre lyskilder kan være bedre til at skabe stemning. Du skal vælge type efter formål.
Før 1900-tallet begrænsede belysning sig stort set til stearinlys. Senere kom belysning ved hjælp af gas, siden kom elektriciteten, og mulighederne for at skabe forskelligt lys blev flere. Nu kunne man i stigende grad regulere lyset i styrke og farve, og det at anvende lys for at skabe en bestemt stemning og decideret lysdesign vandt frem som begreb.
Hvad der er lyskvalitet, kan være individuelt. Nogle har brug for mere lys end andre, både i det daglige og til f.eks. læselys eller arbejdslys. Men vi har alle brug for belysning, som kan følgende:
Hjælpe til, at vi kan orientere os.
Give et godt og funktionelt arbejdslys.
Skabe stemning.
Tilsvarende kan man sige, at god lyskvalitet er, når belysningen ikke gør følgende:
Blænder
Distraherer
Forstyrrer
Er utilstrækkelig, så vi skal anstrenge øjnene.
For at ovennævnte kriterier skal opfyldes, skal belysningen være behagelig og passe til formålet. Derudover skal lyset også have en god farvegengivelse. En god farvegengivelse betyder, at det, vi ser i den kunstige belysning, gengives i samme farve, som hvis lyskilden var dagslys. Der er f.eks. tale om dårlig farvegengivelse, når vores ansigter fremstår i en sygelig grøn tone, når vi sidder om spisebordet. Omvendt er farvegengivelsen og dermed lyskvaliteten god, når kødet og grøntsagerne på køkkenbordet fremstår i naturtro, tiltalende farver.
Der er faktisk en klar måleenhed for, hvor god lysets farvegengivelse er i forhold til dagslyset. Det kaldes en lyskildes "Ra-værdi". Det er et udtryk for lyskildens evne til at gengive farver korrekt. Dagslysets farvegengivelse er 100 procent, og hvis lyskilden gengiver 80 procent af farverne i forhold til dagslyset, er Ra-værdien altså 80.
Der er også en måleenhed for lysets farve. Det kaldes lysets farvetemperatur. Man måler farvernes temperatur i Kelvin (K) fra 0 til 11.000 K. Varmt lys har en lavere temperatur end koldt lys. Dagslys varierer også i farve og dermed temperatur i løbet af dagen. Lyset sydpå har en anden temperatur end vores nordiske lys. Dagslyset om morgenen er varmt og ligger stort set på samme værdi som en glødepære, nemlig 3.000 K, mens nordisk himmellys ligger på 8.000-11.000 K. Midt på dagen har dagslyset en temperatur på 5.500 K.
Mulighederne for belysning er meget brede, men kan inddeles i fire lyskilder, som vi hovedsageligt anvender i boligen: glødepære, halogen, lysstofrør (neon) og sparepære. Lyskvaliteten for de fire lyskilder varierer en del, men kan i hovedtræk beskrives på følgende måde.
Glødelampen har egentlig en udmærket lyskvalitet, selvom lyset er meget varmt. De gule og røde toner er overeksponeret i glødelampens lys. Derimod er glødelampens evne til at angive kontraster kun middel. Glødelampers lysstyrke varierer, alt efter hvor mange watt pæren er på. Der er den fordel ved glødepæren, at den kan dæmpes med en lysdæmper. En glødepære afgiver varme.
Halogenlampens lys er næsten hvidt og ligger i farvetemperatur og sammensætning meget op ad dagslys. Lyset fra en halogenpære er meget klart og er derfor meget præcist i sin angivelse af lys og skygge. En halogenpære afgiver meget varme.
Lysstofrør er velkendte, og de er blevet brugt i rigtig mange år. Lysstofrør kan have et koldt, grønligt lys. Farvegengivelsen er blevet forbedret for de fleste lysstofrør i løbet af årene. Du kan aflæse, hvor god farvegengivelsen er bag på lysstofrøret. Her er der angivet et nummer, hvor det tredjesidste tal viser farvegengivelsen.
Eksempel: L18W/41- 8 27
Ottetallet betyder, at 80-90 procent af farverne bliver gengivet korrekt.
En sparepære er meget lig et lysstofrør, blot har pæren form som en glødepære. Sparepæren imponerer ikke med sin lyskvalitet, lyset kan virke lidt dystert og farveløst. Især er lyset lidt dunkelt, når man tænder en sparepære. Men faktisk giver en sparepære meget lys - ca. 4-5 gange så meget lys pr. tilført watt som en glødepære. Der bliver udviklet meget for at forbedre sparepærers lyskvalitet, allerede nu er lyskvaliteten bedre end hidtil og sparepærer med endnu bedre lyskvalitet vil komme på markedet i fremtiden.
Du kan i dette skema sammenligne de forskellige lyskilders lyskvalitet med dagslyset.
|
|
Kontrast-gengivelse |
Farve-gengivelse |
Farve-gengivelse i Ra-skala |
Farve-temperatur |
Samlet lyskvalitet |
|
Glødepære |
Middel |
God |
99 |
3000 |
God |
|
Halogenpære |
Rigtig god |
Rigtig god |
99 |
3500 |
Rigtig god |
|
Lysstofrør |
God |
Ringe |
50-97 |
6000 |
Ringe |
|
Sparepære |
Middel |
Mindre god |
80-89 |
6500 |
Mindre god |
|
Dagslys |
Rigtig god |
Rigtig god |
100 |
5500 |
Rigtig god |
Kilde: Elsparefonden og Osram.
Der kan være situationer og tidspunkter, hvor det ikke er dagslysets farve. du ønsker at ramme. Hvis du godt vil skabe en mere hyggelig stemning, er et mere varmt lys som f.eks. en glødepære og stearinlys at foretrække.
Asger BC Lys
Osram
Elsparefonden
Elselskaberne i Danmark
Energiguiden
Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen. Læs mere.














Nyhed | Deltag i Bolius Idépris’ konkurrence om ”hjemmearbejdspladser” og vind store præmier.

Inspiration | Efter en tur til Japan har Klaus Wettergren skabt sin egen japanske have med antik stenlygte, lanterne, bassin og et 100 år gammelt japansk løntræ....
Bolius rådgiver om alt om din bolig- f.eks. kontrol af nybyggede boliger, vurdering af alle typer bygningsskader, stormskader og råd- og svampeangreb
Du kan også forsøge dig med en række af vores gratis ydelser. Find en fakta artikel om dit emne, eller du kan spørge vores eksperter i brevkassen, eller deltage i debatten.
Kommentarer