Forstå din elregning

Fakta | 

Hvis du synes, din el-regning ligner en hemmelig kode, eller du er i tvivl om detaljer i den, så læs her. Bolius.dk gennemgår en el-regning trin for trin, så du kan forstå, hvad du betaler for, og hvad der ligger bag posterne, begreberne og beskrivelserne.

Det kan være svært at få overblik over, hvad de forskellige punkter i elregningen egentlig dækker over. Få vejledning i artiklen og illustrationerne nedenfor. Foto: Torben Klint.
Det kan være svært at få overblik over, hvad de forskellige punkter i elregningen egentlig dækker over. Få vejledning i artiklen og illustrationerne nedenfor. Foto: Torben Klint.

Hvor tit får du tilsendt elregning?

Som boligejer får du normalt en regning fire gange om året (en kvartalsregning). Beløbet på regningen er et såkaldt acontobeløb - det vil sige elselskabets estimering af dit forbrug per kvartal.

Når året er omme, får du besked på at aflæse din elmåler og sende aflæsningen til elselskabet.

Hvis du har betalt for meget i løbet af året, får du penge tilbage. Hvis du har betalt for lidt, får du en ekstraregning. 

LÆS OGSÅ: Forstå din vandregning

Hvad er acontobeløb?

Acontobeløbet er baseret på det foregående års forbrug. Derfor er det vigtigt, at du husker at aflæse og indsende tallene på din elmåler, når elselskabet beder om det.

Hvis du glemmer det, vil elselskabet selv anslå dit forbrug i det kommende år og beregne acontobetalingen herefter. 

Elregningens side 1 - stamdata, årsopgørelse og gode råd
Elregningens side 1 - stamdata, årsopgørelse og gode råd

Eksemplet her er fra det sjællandske elselskab SEAS-NVE, men den er typisk for de opgørelser, som danske elselskaber udsender til deres kunder.

Sideantallet på elregningen kan variere fra selskab til selskab.

LÆS OGSÅ: Forstå din varmeregning

Elregningens side 1 - stamdata, årsopgørelse og gode råd

1 Dine stamdata

Her angiver elselskabet de basale data: dit kundenummer, den periode årsopgørelsen dækker, målerens nummer osv. Desuden står der, hvornår du skal betale et eventuelt skyldigt beløb.

2 Årsopgørelsen i ét blik

Her får du det overordnede overblik over dit elforbrug i løbet af året - hvad det har kostet, og hvor meget der er opkrævet a conto.

Eksemplet her viser, at der er betalt for meget i a conto, så kunden skal have penge tilbage - her 821,41 kr., som automatisk overføres til kundens bankkonto.

3 Gode råd

Elselskaber er forpligtede til at give elspareråd. Nogle af dem vælger at gøre det direkte på regningen.

Hvad er en Kilowatt-time?

Dit forbruget gøres op i kWh, ”kilowatt-time”.

1 kWh er et elforbrug på 1.000 watt i en time - k betyder kilo, dvs. 1.000, og h betyder hour, dvs. time.

For eksempel bruger en 60 watts elpære 60 watt i timen. Med en kWh-pris på 1,80 kr. koster den tændte pære altså knap 11 øre i timen - 0,060 kWh x 1,80 kr.

Elregningens side 2 – forbrug, gennemsnitspris og betaling.
Elregningens side 2 – forbrug, gennemsnitspris og betaling.

Elregningens side 2 – forbrug, gennemsnitspris og betaling


4 Det aflæste forbrug

Øverst på årsopgørelsen kan du se, hvad din elmålers watt-tæller viser ved opgørelsesperiodens udløb, og hvad den viste på samme tidspunkt året før. Differencen mellem disse to tal er dit kWh-forbrug det seneste år.

Som regel registreres tallene, ved at forbrugeren selv foretager en aflæsning af elmåleren. SEAS-NVE og andre elselskaber har indført målere, som selskabet selv kan aflæse via en internetforbindelse. Det er tilfældet i dette eksempel.

5 Gennemsnitsprisen for 1 kWh

Her kan du se, hvad du i gennemsnit har betalt i løbet af året for 1 kWh.

Du betaler både til elleverandøren og til det netselskab, som transporterer strømmen frem til din bolig. Derfor er der angivet to kWh-priser - 1,44 kr. for elleverandøren alene og 1,80 kr. for begge tilsammen.

6 Betaling til elleverandøren

Her specificeres din betaling til elleverandøren. Du betaler for kWh-forbruget, men også et beløb for at have abonnement på ydelsen.

7 Betaling til netselskabet

Her specificeres din betaling til netselskabet, der er opdelt i en abonnementsdel og en kWh-del.

8 Dit samlede forbrug i kroner og øre

Den samlede pris fås ved at lægge betalingen til elleverandøren sammen med betalingen til netselskabet.

9 Gebyr ved for sen betaling

Hvis du betaler din elregning for sent, vil din regning blive pålagt gebyr og renter. I dette eksempel har der ikke været nogen overskridelse. Typisk betaler du ca. 90 kr. i gebyr og nationalbankens rentesats plus 7 procent i renter.

10 Udviklingen i dit elforbrug

Bruger du mere eller mindre strøm, end du plejer? Nogle selskaber giver et overblik over udviklingen over elforbruget i din bolig hen over flere år.

11 Næste års acontobetaling

Hvad anslås dit acontoforbrug i kWh til næste år, og hvor stor bliver din acontobetaling? Det får du overblik over her.

Elregningens side 3 - afgifter
Elregningens side 3 - afgifter

Elregningens side 3 - afgifter

Det meste er afgifter

Nogle elselskaber anskueliggør, hvor stor en del af din betaling der går til afgifter, bidrag og moms. Det står på regningens side 3 fra SEAS-NVE, hvis man beder om en specificeret regning.

Hvis du eksempelvis betaler 1,80 kr. pr. kWh, går den mindste del af beløbet til elleverandøren og netselskabet. Størstedelen af betalingen ender i statskassen. I det aktuelle eksempel er det samlede forbrug 4.425,26 kr., hvoraf de 2.529,80 kr. går til afgifter, bidrag og moms, dvs. i alt 57 procent.

Publiceret: fredag 14. januar 2011

Kolofon / Send feedback

Af 
redaktionschef Kristine Virén
journalist Aksel Brink

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen