Gem tv-antennen i flagstangen

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 12. februar 2008

Med en indbygget antenne i flagstangsknoppen kan du smide antennen på taget eller din bordantenne ud. Antennen i flagstangen kan også tage radiosignaler.

 

antenne i flagstangen Den er godt skjult, den kommer højere op end antennen på taget, og så giver den bedre radio i bonus.

En ny antenne, som kan indbygges i knoppen på din flagstang, kan gøre antenner på taget til en saga blot.

Antenne kan bruges på alle flagstænger af glasfiber

Ifølge producenten af Tertek, som antennen hedder, optimerer den digitale antenne i flagstangsknoppen modtagelsen af både radio og digitale tv-kanaler i områder med dårlig dækning. Modtageren er indbygget i det, der ligner en almindelig flagstangsknop og kan fås i hvid, rød og gul.

Antennen kan monteres på din nuværende flagstang, hvis bare den er af glasfiber og dermed hul, så den har plads til et kabel indvendigt.

Flagknopantennen er udviklet af montører

Det er montørerne Klaus Mulbjerg og Søren Knudsen, som har opfundet antennen til flagstangen. Idéen til antennen opstod i forbindelse med deres arbejde.

- Vi har begge kørt som montører af paraboler og antenner, og da hørte vi altid, at folk godt ville af med deres antenne. Mange har ledt efter en mulighed for at skjule antennen, siger Klaus Mulbjerg.

Digitalt tv fryser ved dårlige antenneforhold

Da flere og flere kanaler kan modtages digitalt, er det blevet endnu mere vigtigt at have en ordentlig antenne, mener Klaus Mulbjerg.

- Mange bruger 15.000-20.000 kr. på en fladskærm, og så bruger de 200-300 kr. på en antenne. Men det betyder altså noget, om antenneforholdene er i orden ved digitalt tv. Ved et analogt signal vil der komme sne på skærmen, hvis forholdene ikke er i orden, men du kan stadig se videre. Ved digitalt signal vil billedet hakke eller fryse, fortæller han.

Modtager svenske digitale kanaler på Bornholm

Antennen forhandles af adskillige tv/radio butikker landet over. Hos Sommer Radio og TV i Rønne har indehaver Steen Sommer foreløbig solgt tre antenner til flagstangen. To til parceller i byområde og en enkelt til en gård uden for byen.

- Vi har derfor ikke så mange erfaringer med dem, men de vi har, er gode. Den kan jo erstatte et stort tøjstativ på taget, og så kan den tage svenske signaler uden problemer, siger Sten Sommer.

Flagstangen skal være højere end huset

Hos en af byens antenneforhandlere i Odder, er der solgt endnu færre antenner til flagstangen.

- Vi har kun solgt en enkelt indtil videre, men den er jo dårligt kommet på markedet og det er jo rigtig smart, så vi håber da at kunne sælge nogle flere, siger Isabella Rogers, salgsassistent i 2tal Vagns Radio i Odder.

Det er heller ikke alle, som kan få glæde af antennen, mener man i Odder.

- Odder er et af de værste steder at modtage digitale signaler. Derfor fraråder vi antennen, hvis ikke din flagstang er højere end de omkringliggende huse, fortæller hun.

Modtagelsen af tyske tv-programmer populær i Sønderjylland

I Sønderborg har butikken "God tone" solgt omkring 10 antenner indtil videre, fortæller butikschef, Torben Jensen.

- Man kan både tage de tre danske kanaler og så kan man være heldig også at kunne tage tyske kanaler, og det kan sønderjyderne godt lide. De kanaler vi kalder Tyskland 1, 2 og 3 forsvandt fra det almindelige sendenet for et par år siden. Men dem kan man tage med antennen. De sender både fra Flensborg og Kiel, fortæller Torben Jensen.

Antennen er afprøvet af egen tekniker

Torben Jensen har ikke selv prøvet antennen.

- Men en af vores teknikere har sat den op hjemme hos sig selv. Derfor er jeg 100 procent sikker på, at den virker. Ellers ville han ikke selv bruge den, griner han.

Sådan virker Tertek antennen

Antennen i flagstangsknoppen forbindes til modtagerne i huset via et jordkabel. Du kan trække op til 100 meter kabel fra antennen og ind til modtageapparaterne i huset. For at få den bedste modtagelse, skal flagstangen være mindst otte meter lang.

Indtil videre kan du bruge antenne til de tv-kanaler, du normalt kan tage med en bordantenne (DR1, DR2 og TV2). Derudover kan du modtage radiosignaler i både FM og DAB. Hvis du bor i et grænseområde, kan du desuden modtage f.eks. tyske, svenske og norske programmer, alt efter hvor i landet du bor.

I løbet af 2008 kommer der tre nye digitale tv-kanaler fra DR. Fra 2009 kommer der en udbyder af digitalt betalings-tv via antenne med ca. 26 kanaler.



Det koster antennen

  • Hvis du køber antennen på nettet, kan den fås for 2.198 kr.
  • En 8 meter høj flagstang i glasfiber med vippebeslag, flagline, lineholder,Tertek antenne og 50 meter jordkabel kan fås for 5.055 kr.

 

Kolofon / Send feedback

Af Lisette Lykke Andersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen