Hvilke typer tv-apparater findes i dag?

I skrivende stund (februar 2012) findes reelt kun to typer tv-apparater på markedet, nemlig LCD- og plasma-tv. Desuden findes der apparater, som markedsføres under betegnelsen "LED-tv", men de er i det store og hele identiske med LCD-apparater (det kan du læse mere om i afsnittet "Hvad er et LED-tv?").

Derudover er en helt ny type teknologi på vej. Det kan du læse mere om allernederst i artiklen under afsnittet "Hvad er et OLED-tv?".

Men tilbage til LCD- og plasma-apparaterne, der er opbygget vidt forskelligt. Også i brug er der en række fordele og ulemper ved begge typer apparater, og det kan du læse mere om i afsnittene nedenfor.

Traditionelt har feinschmeckere foretrukket plasmaapparater på grund af deres flottere billedvisning, og mange gør det stadig den dag i dag. Men den teknologiske udvikling har gjort meget for at udjævne kvalitetsforskellen mellem plasma- og LCD-tv, og i dag skal man reelt være lidt af en specialist for at spore forskellen mellem et godt plasmaapparat og et kvalitets-tv af LCD-typen.

Forskel er der dog stadig, og navnlig vil de traditionelle svagheder fremtræde tydeligst på LCD-apparater i discountklassen. Der er derfor ingen vej uden om at bruge dine øjne grundigt, når du handler tv.

LÆS OGSÅ: Skal du have nyt tv?

Er der prisforskel på de forskellige typer tv?

Ja, men forskellen er ikke voldsom for de konventionelle typer fladskærme. Uanset om du vælger LCD eller plasma i størrelsen 37 eller 42 tommer (plasmaapparater fremstilles ikke i mindre formater), kan du få et rigtig udmærket apparat til 6-7.000 kr. I økonomiklassen er LCD-apparaterne dog alene på banen og fremstilles med diagonalmål på 26, 32, 37 og 42 tommer til priser fra 1.500 for de allerbilligste og mindste apparater.

Vil du have et LCD-apparat med diodebelysning - et LED-apparat - er prisen typisk en smule højere end for et tilsvarende "rent" LCD-apparat.

Endelig er der OLED-apparaterne (som du kan læse mere om i artiklens allersidste afsnit). De er stadig ekstremt kostbare og endnu kun på vej ind på markedet. De vil nok først være reelt interessante for almindelige forbrugere fra slutningen af 2013.

Hvad er et LCD-tv?

LCD står for Liquid Crystal Display, og tv-apparater baseret på denne teknologi er de mest solgte på det danske marked. Groft sagt fungerer både LCD-tv og flade computerskærme, ved at et lag flydende krystaller - et slags elektronisk "filter" - styrer, hvor meget lys i hvilke bølgelængder der slipper igennem fra lyskilden bagerst i apparatet og ud til dig, der ser på fjernsynet.

Hvad er et LED-tv?

De seneste 2-3 år er der kommet stadig flere apparater på markedet, som markedsføres under navnet "LED-tv", hvor LED står for "Light-emitting Diode".

Et LED-tv fungerer fuldstændig som et LCD-apparat, blot dannes lyset bag LCD-panelet af lysdioder. I de fleste apparater er dioderne monteret bag rammen langs LCD-panelets kant, hvorfra lyset distribueres til hele bagsiden af LCD-panelet med lysledende fibre. LED-apparaterne har fuldstændig de samme fordele og ulemper som LCD-apparaterne, dog kan de laves væsentligt tyndere og bruger typisk også lidt mindre strøm.

LED-tv skal ikke forveksles med OLED-tv, som er baseret på en fuldstændig anden type teknologi - læs mere i afsnittet "Hvad er et OLED-tv?"

Hvad er et plasma-tv?

Et plasma-tv er opbygget på en radikalt anderledes måde end LCD-apparaterne. Her er fx ingen bagvedliggende lyskilde. Derimod består hvert enkelt billedpunkt i panelet af en rød, grøn og blå celle fyldt med ioniseret ædelgas (plasma), der lyser op, når cellen tilføres strøm. På den måde kan man kontrollere, hvilken farve hvert enkelt billedpunkt skal have, hvor kraftigt det skal lyse og i hvilken farve. Foran plasmalaget findes - ligesom på LCD-apparaterne - en række forskellige lag og filtre, der forbedrer billedkvaliteten.

I et plasmaapparat dannes lys og farver i hver enkelt billedpunkt (pixel), ved at der sættes spænding til hvert billedpunkts tre røde, grønne og blå celler fyldt med ædelgas.

Hvad er fordelene ved LCD-tv?

• Lavere strømforbrug.
  LCD-apparater bruger mindre strøm end plasmabaserede apparater. Derfor er et LCD-tv det bedste valg, hvis du har apparatet tændt mange timer dagligt. 
• Godt til dagslys.
  LCD-apparater er generelt mindre følsomme over for solindfald end plasmaapparater (hvor bagfrakommende lys fra fx vinduer skaber generende reflekser på en del produkter).
• Fremstilles i små størrelser.
  LCD-apparater fremstilles i betydeligt mindre størrelser end plasmaapparater. Så skal du have et tv på mindre end 37 tommer, er der i skrivende stund (februar 2012) ingen reelle alternativer til LCD.

Hvad er ulempen ved LCD-tv?

• I et LCD-apparat er det sværere end i et plasma-tv at vise meget mørke nuancer. Ligeledes fremstår sort i varierende nuancer af grå, og på den måde opleves en ringere "dybde" i billedet. Det skyldes, at det rent teknisk er svært for LCD-apparaternes digitale lysfilter at blokere helt for det lys, der kommer fra den bagvedliggende lyskilde. 
• Tendens til skygger efter objekter. Billedpunkterne på LCD-apparater kan være en smule langsommere til at skifte tilstand end punkterne på plasmaapparaterne, hvilket man i nogle tilfælde bemærker som skygger efter hurtige objekter på skærmen, fx en fodbold. Det skyldes simpelthen, at de enkelte billedpunkter skal have et par millisekunder ekstra til at skifte fra lys til skygge og omvendt.

Hvad er fordelene ved plasma-tv?

• Bedre dybde i billedet.
  Både sort og mørke nuancer gør sig generelt en smule bedre på et plasma-tv end på et LCD-apparat. Det skyldes, at hver enkelt plasmacelle danner sit eget lys og tilsvarende er i stand til at slukke eller skrue meget langt ned for aktivitetsniveauet, når den ikke skal være aktiv. 
• Flotte farver.
  Mange plasmaapparater er mere lysstærke og en smule bedre end LCD-apparater, når det drejer sig om at vise kraftige farver. 
• Slip for "spøgelsesskygger".
  Plasmaceller reagerer en smule hurtigere end LCD-skærmens billedpunkter, og derfor oplever man sjældent, at hurtige bevægelser trækker skygger efter sig på et plasma-tv.

Hvad er ulempen ved plasma-tv?

• Højt strømforbrug.
  Det er angiveligt ikke en naturlov, at et plasma-tv skal bruge mere strøm end et LCD-tv. Men målinger viser, at det typisk er tilfældet alligevel, og i de mest grelle tilfælde kan et plasma-tv på fx 42 tommer bruge 100-150 watt mere end et LCD-tv af samme størrelse.
• Generende reflekser.
  Nogle plasmaproducenter gør sig ikke tilstrækkeligt store anstrengelser for at begrænse mængden af lys, der kastes tilbage fra lyskilder som lamper eller vinduer bag beskueren. Det kan skabe generende reflekser, hvis du skal se tv i dagslys. 
• Billeder kan "brænde" sig fast.
  Ser du fx samme kanal hver dag og mange timer dagligt, kan du som på de gamle billedrørs-tv opleve, at skyggen af kanallogoet vil stå permanent i apparatets hjørne. Fænomenet kaldes "burn in" og skyldes, at plasmacellerne slides uens. Problemet optræder ikke på LCD-apparater, men er dog også blevet begrænset betydeligt i nyere plasmagenerationer, bl.a. ved at elektronikken selv registrerer permanente objekter i billedet og sørger for hele tiden at flytte logoet en lille smule, så der ikke trækkes på de samme billedpunkter hele tiden. Ligeledes indeholder mange nyere plasmaapparater en slags rensefunktion, der kan sættes til at reparere burn ins, der måtte være opstået alligevel. 
• Skrøbelig teknologi.
  Plasmaapparaternes konstruktion er mere skrøbelig end LCD-apparaternes, og plasmaapparater tager lettere permanent skade af slag og stød under transport, hvilket typisk udmønter sig i "døde" billedpunkter. Desuden skal de altid transporteres i oprejst tilstand og må fx ikke lægges ned i bilen på vej hjem fra forretningen.

Hvad er et OLED-tv?

Det er en helt ny type tv-apparat, hvor billedpunkterne skabes af en diode - heraf betegnelsen "OLED", der står for "Organic light-emitting diode". Det er en særlig type lysdioder, der fylder meget lidt. OLED-tv må ikke forveksles med "LED-tv", hvor billedet dannes af et LCD-panel, mens kun selve baggrundsbelysningen leveres af lysdioder.

Der er mange fordele ved tv-apparater baseret på OLED-teknikken. Blandt andet kan man lave ekstremt tynde apparater, der reelt ikke behøver at fylde meget mere end nogle millimeter i dybden.

Samtidig deler OLED flere egenskaber med plasmateknologien, herunder mulighed for at vise meget mørke toner virkelig flot. Og vel at mærke, samtidig med at strømforbruget skulle være lavere end LCD-apparater af tilsvarende størrelse.

Her er dog også ulemper. Eksempelvis er OLED-apparater - ligesom plasma-tv - angiveligt udsat for, at stationære billedelementer som fx kanallogoer kan "brænde sig fast".

I tv-entusiastkredse knytter mange forhåbninger til OLED-teknologien som erstatning for LCD- og plasma-apparater. Men man må dog væbne sig med tålmodighed lidt endnu. I skrivende stund (februar 2012) er der nemlig så få, små og rasende kostbare OLED-tv i handelen, at de kun kan betegnes som et nicheprodukt helt uden interesse for det brede forbrugermarked.

På elektronikmessen CES i begyndelsen af 2012 annoncerede LG imidlertid, at man midt på året ville begynde at markedsføre et OLED-apparat på hele 55 tommer, når produktionsfaciliteterne for alvor kom i sving. Men til en forventet pris på 50-60.000 danske kr. er det stadig en overordentlig kostbar fornøjelse, så de fleste foretrækker nok alligevel at vente et års tid eller to, indtil apparaterne kommer ned i en mere overkommelig prisklasse.