Sådan surfer du sikkert på internettet

Hvordan surfer du sikkert på internettet?

• Hav et opdateret sikkerhedsprogram på din pc, og hold også styresystemet opdateret. Læs mere i BOLIUS Fakta: Basal sikkerhed på din computer.
• Brug din sunde fornuft. Lad f.eks. være med at acceptere eller downloade noget som helst, hvis du ikke præcis ved, hvad du gør. Klik f.eks. ikke på "suspekte" bannere eller vinduer, der fortæller, at du har vundet en million. Ser du store, blinkende advarsler på skærmen, der siger, at du har fået virus og skal klikke på et eller andet - så lad være. Det kan meget vel være et skadeligt program, der prøver at lokke dig til at installere det på din pc.
• Ring til en it-kyndig ven eller kollega og bed om råd, når du er i tvivl.

Selvom du tager dine forholdsregler, er det desværre ikke muligt at være helt sikker på internettet. Mange sikkerhedsprogrammer vil advare dig, hvis du er ved at besøge en hjemmeside, der er kendt for at installere "skadelig kode". Det vil typisk sige programstumper, der kan overtage kontrollen over din pc helt eller delvist, opsnappe adgangskoder el.lign.

Men sikkerhedstruslernes karakter udvikler sig hele tiden, så du kan godt risikere at få en skadelig kode på din maskine, selvom du udelukkende besøger kendte og professionelt administrerede sites som f.eks. dem, der udbydes af store danske nyhedsmedier.

Det er du beklageligvis nødt til at acceptere og så i øvrigt altid være forberedt på det værste, bl.a. ved at holde øje med mærkværdige bevægelser på din bankkonto. Du skal også jævnligt tage sikkerhedskopier (backup) af dine vigtige filer, så du har dem, hvis din pc bryder ned, eller du er nødt til at geninstallere den for at få has på en virkelig standhaftig virus.

Hvordan håndterer du mails og onlinebeskeder sikkert?

Her gælder reglerne for den fornuftige netsurfing også. Du bør aldrig åbne mails eller - navnlig - klikke på vedhæftede filer eller links, hvis du ikke kender mailens afsender, eller hvis mailen af en eller anden grund ser mistænkelig ud.

Mange vira og "orme" spreder sig ved at sende mails videre fra den inficerede pc til dem, pc-ejeren tidligere har været i kontakt med. Derfor kan du godt risikere at få en inficeret mail fra en person, du i øvrigt kender og stoler på. Ofte ser disse mails en smule mærkværdige ud, så kontakt vedkommende via telefonen og spørg, om han/hun selv har sendt den pågældende mail. På den måde kan du undgå mange "infektioner".

Det er svært at sætte fingeren på, hvad der karakteriserer en mistænkelig mail. Men brug din sunde fornuft, og vær navnlig på vagt over for beskeder, der er ude af trit med den måde, den pågældende person sædvanligvis udtrykker sig på. Sender et ældre familiemedlem f.eks. en mail, der opfordrer dig til at klikke på et link med ordlyden "Watch this amazing video!", bør alarmklokkerne begynde at ringe.

Ligeledes er skadelige programmer begyndt at sprede sig via sociale netværkstjenester som f.eks. Facebook eller beskedtjenester som Messenger ved at lokke modtagerne til at klikke på links, der lægger skadelig kode på deres pc. Her bør du tage præcis de samme forholdsregler som ved mails og være på vagt over for alt, der forekommer mærkværdigt.

Ingen bank vil nemlig nogensinde bede dig oplyse fortrolige adgangsdata. Ligeledes bør du aldrig oplyse følsomme informationer, hvis en person ringer "fra banken" og beder dig oplyse de pågældende data, fordi man f.eks. "prøver at løse et internt sikkerhedsproblem". Kommer du alligevel i tvivl, så ring til banken på det vanlige telefonnummer, og forklar dem situationen.

Tilsvarende bør du aldrig give oplysninger om dig selv, din bankkonto, adresse eller personlige forhold, blot fordi du bliver bedt om at gøre det i en mail. Heller ikke (eller navnlig ikke!), hvis mailen stammer fra "et stort udenlandsk lotteri", der vil sætte en stor gevinst ind til dig, men "blot lige skal have dit kontonummer først".

Hvilken type adgangskode bør du vælge?

Det giver sig selv, at du skal udvise omhu, når du vælger kodeord til onlinebanken. Men vær også på vagt i andre sammenhænge. Selvom du ikke bliver ruineret af, at naboens vanartede knægt gætter kodeordet til din Facebookprofil, kan det godt blive rigtig ubekvemt alligevel, hvis nogle uretmæssigt overtager hele eller dele af din digitale identitet.
Husk derfor:

• Skift kodeord fra tid til anden.
• Gør det svært at gætte dine kodeord. Lad f.eks. aldrig talrækker, navne på børn eller ægtefælle, populære film, eventyrpersoner eller sportspersoner stå alene som kodeord.
• Lad dine mest følsomme kodeord være en kombination af tal samt store og små bogstaver på en måde, så det er nemt at huske og umuligt at gætte. F.eks. 8atman4President - eller hvad du nu kan finde på.
• Du bør aldrig anvende identiske kodeord til alle formål. Navnlig bør bankkoder og koder til dine mest benyttede nettjenester adskille sig fra de kodeord, du bruger til mindre følsomme gøremål.

Er det sikkert at handle online?

Som udgangspunkt er det mindst lige så sikkert at handle online som at købe varer i en butik. Du er også godt beskyttet af såvel købelov som af banklovgivningen, hvis dit kort misbruges.

Du bør dog udelukkende betaler varer købt online via kontokort eller kreditkort. Så kan du nemlig få dine penge retur af din bank:

• Hvis varen ikke leveres.
• Hvis du ved at udnytte din fortrydelsesret nægter at modtage varen.
• Hvis der er hævet penge på din konto udelukkende ved brug af dit kortnummer, uden at du har givet lov.

Du bør du aldrig betale via simpel bankoverførsel, da du her ikke ikke er beskyttet på samme vis. Af samme årsag sammenligner e-handels-eksperter en bankoverførsel med, at du lægger pengene i vindueskarmen og håbe på det bedste …

Læs mere om nethandel på Forbrugerrådets hjemmeside.