Er der forskel på forbindelsesteknologierne?

Praktisk taget alle danskere kan i dag få en bredbåndsforbindelse af acceptabel eller endda rigtig god kvalitet. Men der er flere forskellige teknologier på markedet, og nogle er markant hurtigere end andre. Tillige er der temmelig stor forskel på, hvor mange teknologier og hvor høj hastighed du kan vælge imellem, afhængigt af hvor du bor.

Som udgangspunkt kan du som beboer i eller nær de større byer vælge mellem flere forskellige udbydere og forbindelseshastigheder, end hvis du bor langt ude på landet. Imidlertid udbygges både det mobile bredbåndsnet og de meget hurtige fibernet i disse år, og det kommer også landdistrikterne til gode. Desuden medfører forbedret bredbåndsteknologi, at navnlig de populære ADSL-baserede netforbindelser rækker længere end for år tilbage, og derfor kan du få god forbindelse via telefonnettet, selvom du bor langt fra en digital telefoncentral.

Skal du betale efter forbrug?

Langt de fleste bredbåndstilbud baseres i dag på en såkaldt ikke-forbrugsafregnet model, hvor du kun betaler et basisabonnement og herefter kan anvende din forbindelse lige så meget, du lyster. Du kan imidlertid stadig vælge forbindelser, hvor du ud over et billigere basisabonnement betaler efter forbrug. Disse tilbud kan det dog sjældent betale sig at tage imod og slet ikke, hvis du lader din pc selv hente nødvendige sikkerhedsopdateringer til styresystem. antivirus m.m. (hvilket er en rigtig god idé).

Hvad koster oprettelsen, og hvor lang tid binder du dig?

Næsten alle netudbydere arbejder med et oprettelsesgebyr på typisk 300-500 kr. Men det kan svinge meget, og undertiden gør tilbudskampagner det muligt at få oprettelsen gratis.

Internetudbyderne må maksimalt binde privatpersoner til at betale abonnement for en periode på seks måneder. Herefter kan du frit opsige dit abonnement uden at skulle betale yderligere.

Hvad er ADSL?

Den mest udbredte bredbåndsteknologi er ADSL, som står for Asymmetric Digital Subscriber Line. Med ADSL overføres data via TDC's kobberledninger, og derfor betaler udbydere såsom Cybercity eller Fullrate et gebyr til TDC for at levere bredbånd til dig, hvis du tegner abonnement hos dem.

Bor du tilstrækkelig tæt på en af TDC's digitale telefoncentraler, kan du bestille en forbindelse med downloadhastigheder på helt op til 20 megabit (Mb) samt uploadhastigheder på op til 2 Mb. Den maksimale hastighed falder med afstanden til den digitale central, og din internetudbyder kan i sit system se, hvor høj hastighed de kan tilbyde dig.

Fordelen ved ADSL er, at du får høj downloadhastighed og tillige ofte ekstraydelser såsom IP-telefoni eller fri musikdownload osv. til en ret lav pris. Det skyldes ikke mindst en temmelig indædt konkurrence de mange udbydere imellem, især i byområderne. I skrivende stund (december 2008) tilbyder de billigste selskaber en ADSL-forbindelse med hastigheder på op til 20 Mb download og 1 Mb upload samt fri fastnettelefoni til alle danske fastnetnumre for knap 300 kr. om måneden, mens en 2 Mb/512 kb-internetforbindelse koster knap det halve.

Den primære ulempe ved ADSL er, at det kan tage op til en måned at oprette en forbindelse eller skifte udbyder, fordi alle netudbydere er afhængige af, at TDC foretager nogle ændringer i sit system. Desuden kan beboere langt fra de store byer ofte kun vælge de "sløveste" ADSL-forbindelser, fordi de bor langt fra en digital telefoncentral (og nogle kan slet ikke få en ADSL-forbindelse).

Hvad er kabelbaseret internet?

Med kabelbaseret internet overføres data via kabel-tv-nettet fra Stofa eller YouSee (tidligere TDC Kabel TV). Denne forbindelsestype kan du i sagens natur kun vælge, hvis din bolig er koblet op på et kabel-tv-net. I sin pris- og hastighedsstruktur minder kabelbaseret internet en del om ADSL, som den også konkurrerer med. Eksempelvis tilbyder Stofa (december 2008) forbindelser med down/uploadhastigheder på op til 25/1 Mb for 369 kr. om måneden, hvortil kommer eventuelt telefonabonnement.

Hvad er bredbånd via fællesantennen?

Nogle virksomheder tilbyder at oprette bredbåndsforbindelse for et stort antal kunder på en gang, typisk via antenneforeninger eller boligforeninger. Prismæssigt konkurrerer disse løsninger i al væsentlighed med tilsvarende forbindelseshastigheder baseret på ADSL. De har den fordel, at du i nogle tilfælde kan vælge en symmetrisk forbindelse, hvilket betyder at du kan uploade data lige så hurtigt, som du kan modtage dem (det kan du hverken med ADSL eller kabel, der er såkaldte asymmetriske forbindelser).

Blandt de primære ulemper er, at virksomhederne kræver, at en vis procentdel af den pågældende antenne/boligforening tilslutter sig bredbåndsløsningen, før de vil indgå en aftale.

Hvad er fiberforbindelse?

Med en fiberforbindelse transmitteres data via et optisk fibernetværk, og du skal derfor have et fibernetværk "til hoveddøren" for at kunne tilslutte dig. En primær fordel er, at du med en fiberforbindelse kan opnå meget høje forbindelseshastigheder, nogle firmaer tilbyder op til 100 megabit pr. sekund. Desuden er fiberforbindelsen "symmetrisk", så du kan modtage og sende data lige hurtigt.

Det er typisk det lokale elselskab, der står for at grave fiberkabler ned, og i den forbindelse gøres gerne et stort arbejde for at informere lokalområdet for at sikre størst mulig tilslutning. Det er typisk også elselskabet, der efterfølgende står som netudbyder og træffer aftaler med leverandører af indholdet (såsom internet- og teleudbydere, tv-selskaber osv.)

Tilslutnings- og abonnementspriser svinger voldsomt. Nogle steder er det praktisk taget gratis at få etableret en fiberforbindelse, når gravemaskinerne alligevel er i området, og det er uanset, om du tegner abonnement på internet, telefoni eller tv via fiberforbindelsen eller bare lader fiberboksen sidde uden i første omgang at gøre brug af den.

Hos andre selskaber koster det adskillige tusinde kroner at blive tilsluttet fibernettet, ligesom du måske også skal tegne dig for et eller flere basisabonnementer på eksempelvis internet eller telefoni. Ligeledes kommer der undertiden ikke ubetydelige tillæg, hvis selskabet skal grave fiberkablet fra fortovet og helt hen til din bolig. Her kan der være penge at spare ved selv at finde spaden frem.

Som udgangspunkt vil det altid være betydeligt billigere at tilslutte sig fibernettet, mens fiberselskabet alligevel graver i lokalområdet, end ved en senere lejlighed.

Fibernet kan "bære" internet (herunder også IP-telefoni) samt internetbårne tv-signaler og endda tv i de superskarpe high definition-formater. Nogle selskaber anvender en teknologi, der betyder, at hvert eneste tv i boligen skal have en særskilt - og temmelig kostbar - fiberboks. Andre løsninger gør det muligt at nøjes med én boks til alle tv-apparater i husstanden.

Vil du undgå overraskelser, er det derfor klogt at undersøge de eksakte vilkår helt ned i detaljen, før du beslutter dig for at sige ja eller nej til at få fibernet i din bolig.

Hvad er WiMAXX?

WiMAXX står for Worldwide Interoperability for Microwave Access og er en trådløs forbindelsesteknologi. Den fungerer, ved at du tilslutter en særlig forbindelsesboks til din pc, hvorefter du kan surfe løs med det samme. Desuden kan du "tage forbindelsen med dig", blot du har adgang til enten 220 eller 12 volt (f.eks. cigarettænderen i din bil).

Ud over nem og hurtig tilslutning er fordelen en meget lav pris sammenlignet med stort set alle andre teknologier. En forbindelse med 1 Mb/256 kb koster f.eks. 99 kr. om måneden via udbyderen Clearwire (juni 2008). Ulempen er, at den maksimale hastighed er 3 Mb/256 kb (pris december 2008: 199 kr. pr. måned), samt at der kun er dækning i de større danske byer (p.t. Aalborg, Randers, Århus, Esbjerg, Odense, Roskilde og København).

I både Danmark og udlandet har WiMAXX gennem flere år været hyldet som den ”næste store trådløse teknologi” i it-pressen, men udbredelsen og markedsandelen har ladet vente på sig – og i dag er det mobile bredbånd effektivt ved at sejle WiMAXX agterud.

Hvad er mobilt bredbånd?

Bredbånd over mobilnettet er en teknologi i rivende udvikling og giver én virkelig fordel i forhold til alle andre forbindelsestyper - fuld mobilitet. Du tilslutter din pc ved enten at aktivere HSDPA-modemmet i din bærbare computer (dette modem er ikke standardudstyr i dag, men ventes at blive det i 2009 - fuldstændig ligesom trådløs netforbindelse allerede er det i dag) eller ved at sætte et eksternt HSDPA-modem i USB-porten på din pc. Begge dele får strøm fra computeren, og du kan derfor få forbindelse overalt, hvor der er dækning - uanset om du er hjemme eller sidder i toget.

Der er i dag dækning via 3G-mobilnettet i dele af landet, og under optimale forhold kan du med dagens teknologi opnå en hastighed på op til 7,2 Mb/384 kb pr. sekund. Der er imidlertid stadig store regionale og lokale huller i dækningskortet, afhængigt af dels terræn, dels sendemasternes placering. Derfor vil du mange steder opleve en betydeligt lavere hastighed end den maksimale eller - i værste fald og med nogle leverandører - have svært ved at få forbindelse overhovedet.

Som udgangspunkt tilbyder udbyderne af mobilt bredbånd 14 dages fuld fortrydelsesret. Så har du god tid til at afprøve, om forbindelsen er god nok i de områder, hvor du gerne vil kunne være online, før du binder dig for de obligatoriske seks måneders abonnement.

Den typiske abonnementspris pr. måned svinger i dag mellem 150 og 300 kr. (december 2008), og forholdet mellem pris og båndbredde er således ringere i forhold til de fleste andre bredbåndsteknologier (men dem kan du heller ikke tage med på café eller i sommerhuset).  Derudover kræver det særligt netværksudstyr at dele forbindelsen trådløst mellem flere computere.

Du kan godt anvende din mobile bredbåndsforbindelse i udlandet, men det kan i nogle tilfælde blive rasende dyrt. Alene i 2008 var der adskillige historier i dagspressen om mobile bredbåndsbrugere, der måtte betale op mod 30.000 kroner, fordi de havde anvendt deres 3G-modem et par dage i udlandet. Så husk at undersøge den helt præcise prisstruktur i dit abonnement, før du giver dig til at se DR Update fra ødegården i Småland eller på vandreturen i Harzen …