Min far har altid elsket skumringstimen og det helt specielle blå lys - fordi han altid sad på sin mors skød som barn i denne stille stund og var helt tryg. Den fornemmelse og det lys gør ham stadig tryg. Jeg - derimod - har aldrig brudt mig om det lys - fordi mine forældre ofte kom sent hjem fra arbejde, og derfor blev jeg utryg, når skumringen satte ind. Derfor tænder jeg altid stearinlysene, lige før det skumrer. Lys og den stemning, det giver, er noget man husker - hele livet.

Mange kunder spørger mig til råds om lys - de fleste er frustrerede over aldrig rigtigt at have knækket den nød - hvilket lys hvor og hvordan? Hvad er forskellen på det ene og det andet armatur og hvad med vinduer, ovenlys og solafskærmning? Mange synes, at lys er noget meget svært og meget teknisk. Måske fordi det er vanskeligt at sætte ord på og regler op for, fordi lyskvalitet i høj grad drejer sig om stemninger og sindstilstande.

Naturligvis har lys også en praktisk funktion: uden lys er verden usynlig. Mange  forhold spiller ind ved valg af belysning, f.eks.:

• Rummets størrelse & funktion - skal det være intimt og hyggeligt eller skal der arbejdes?
• Materialer - er der lyst eller mørkt gulv? er der blanke eller matte overflader? Er møblerne mørke eller lyse?
• Har rummet en speciel kvalitet, der skal belyses - stuk, relieffer, karnapper, tapet eller loftsmalerier?
• Er der højt til loftet og skal det understreges eller skjules?
• Hvilken farve er der på væggene?

Derfor vil jeg i denne artikel forsøge at stille nogle - i sagens natur meget generelle - betragtninger op om lys, rum og funktion.

Udnyt naturens eget lys

Dagslys er en forudsætning for trivsel - også i vores boliger. Derfor skal der være meget af det. Men lys er intet uden mørke - og omvendt. Kontrasten mellem lys og skygge er vigtig. Vi trives godt med store lyskontraster, fordi det hjælper os med hurtigt at opfatte rummet og dets genstande. Denne opfattelse sker ubevidst og giver os tryghed og følelsen af ro.

En god idé er at lade sig inspirere af naturen, og hvordan den opfører sig. I naturen forekommer et meget varieret lys (stærkt solskin, gråvejr, tåge, mørke skyer osv.) Dette lægger vi alle meget mærke til, og det berører os dybt, når solen forsvinder, og mørke skyer samler sig. Vi kender også fornemmelsen af at vågne op, efter at det har sneet - vi ved det, førend vi har set ud ad vinduet, fordi lyset reflekteres helt specielt af sneen - langt ind i vores rum. Eller fornemmelsen af at en meget tynd sky passerer solen og filtrerer solens stråler anderledes end en gråvejrssky. Underligt nok bringer vi alt for sjældent denne dramatik ind i vores boliger i form af variation i lyset.

Der findes flere slags dagslys

Den direkte sol er naturens spotlight
Sollyset er den mest direkte form for dagslys - naturens 'spot-belysning' og det mest eftertragtede lys på vores breddegrader. Et stærkt rettet lys, der giver hårde, men smukke slagskygger, der fortæller om, hvor på dagen og året vi befinder os. Korte skygger er middag/sommer - lange skygger aften/forår/efterår.

Det diffuse himmellys kan også være skarpt
Himmellyset er et diffust lys, der giver bløde skygger og fremhæver strukturer og overflader. Næst efter sollys er dette lys det skarpeste, vi har - selv på en gråvejrsdag kan vi have brug for kasketskyggen. Derfor skal man tænke sig om, når man placerer ovenlys i sin bolig. Et ovenlys er ideelt til at fordele dagslys langt ind i boligen, men ikke rart at opholde sig lige under i længere tid ad gangen - det er for hårdt for øjnene, og man vil instinktivt søge væk. Derfor skal det ikke placeres lige over spisebordet eller lige over en sofagruppe. Derimod er det et smukt lys at se ud/ind på og at gå igennem - f.eks. ved en trappe eller gennemgang samt ved arbejdsfunktioner som køkkenbord, værksted og lign.

 

 

Det reflekterende lys afhænger af overfladerne
Det reflekterede lys - det vil sige det lys, der reflekteres videre ind i rummet. Som en tommelfingerregel kan siges, at en helt hvid, mat væg reflekterer 70 procent lys videre ind i rummet, en sort væg 5 procent. Det vil altså sige,

• at lyse/hvide vinduer, lysninger og vinduesplader udnytter lyset bedst og sender mest lys videre ind i rummet
• at hvide, plane lofter reflekterer lyset bedst rundt i rummet.

Kunstig belysning bør varieres som dagslys

Kunstig belysning (kunstlys) virker på mange måder anderledes end dagslys. Den væsentligste forskel er, at dagslys er langt mere varieret i styrke og retning end kunstlyset, der er mere stationært og dermed knapt så intenst og stimulerende.

Der skal som en hovedregel være nok kunstlys til, at man kan se ubesværet - hvilket kan variere alt efter funktionen. Mange detaljer og koncentration kræver ofte meget og skarpt lys. Generelt er det hensigtsmæssigt at skabe et varieret kunstlys igennem hele boligen og dermed forsøge at opnå dagslysets virkning.

Om de forskellige typer af armaturer (lampetyper) kan generelt siges:

• Lamper, der lyser opad (uplights), vil belyse loftet og dermed skabe højde. Dette vil give et diffust, generelt lys - som himmellys. Et funktionelt generelt lys, men ikke intimt.
• Lamper, der lyser nedad, vil skabe intimitet og mindre 'lysrum' omkring sig - kan bruges til at lyse mørke hjørner op med eller som læselys i form af standerlamper.
• Indbygningsspot m/halogen (downlights) vil give et stærkt rettet lys med meget hårde og markerede slagskygger - som sollyset. Det giver glans og fremhæver alle blanke overflader og sætter fokus på det belyste.

I det følgende vil jeg gennemgå de enkelte funktioners behov for belysning.

Stuens belysning skal være intim

I stuen vil man med fordel kunne holde belysningen nede i øjenhøjde eller derunder. Brug f.eks. bordlamper, væglamper og standerlamper, der alle lyser nedad. Rummet skal oplyses ved hjælp af 'lys-øer' - gerne mange små - således at der ikke er mørke hjørner. Ofte skal stuen også rumme et godt læselys, helst med lysdæmper på, så der hurtigt kan skabes en intim belysning, når dette kræves. En indirekte belysning kan med fordel opnås ved at belyse billeder, malerier og lign. og derved anslå en stemning og samtidig sætte fokus på kunsten.
   
Levende lys - enten i form af en pejs eller stearinlys - vil ofte være
en vigtig del af belysningen i en stue.

Køkkenet skal have godt arbejdslys og huggelys

 

Køkkenet er både en arbejdsplads og et opholdsrum. Derfor skal der være et godt arbejdslys ved køkkenbord, komfur og ovn - f.eks. lysstofrør, spotbelysning eller halogen samt dagslys. Ud over arbejdslyset i selve køkkenområdet vil der ofte være brug for belysning over spisebordet - både som hyggebelysning og arbejdslys. Her skal både kunne klippes julehjerter og hygges med æbleskiverne bagefter, læses lektier, laves perlekæder, kreeres kastanjedyr, spises julemiddag osv. Derfor vil det være en fordel at montere en lysdæmper her.

Hjemmekontoret har brug for to typer lys

 

I et selvstændigt kontor/arbejdsværelse skal der være et alment lys - dvs. et diffust lys i loftet - f.eks. fra en slebet glaspendel eller andet armatur, der blødgør lyset. Derudover skal der være et skarpt, koncentreret lys ved arbejdsbordet til at kunne se tastatur, læse og skrive i.

Vælg også en varieret belysning i badeværelset

Her er indbygningsspot m/halogen en fin generel belysning - dog ikke ved spejlet. Det giver for hårde slagskygger og er derfor ikke et anvendeligt lys til barbering, makeup og lign. Her skal anvendes et diffust lys, der giver bløde skygger - f.eks. en lampe med en matteret skærm.

Tre typer belysning til børneværelset

Her skal være et godt generelt loftslys, der ikke blænder. Ved et arbejdsbord skal der være et godt, skarpt arbejdslys, evt. fastmonteret på væg eller bord, så børnene har frit råderum. Er der reoler med legetøj og bøger, kan der monteres klemspots øverst, der lyser reolen og dens indhold op.

Generelt lys og hygge i soveværelset

I soveværelset skal der være et godt generelt lys, der ikke blænder. Det kan enten være en loftslampe eller - hvis der er skabe - en spotbelysning, der belyser skabene.

Og så kommer problematikken om lys ved sengen! Mest hensigtsmæssigt vil det være at anskaffe en lampe med en stærkt rettet lille spot, således at et meget lille område bliver belyst. På den måde vil man genere andre mindst muligt.

Skab oplevelser i gangen

Et gangareal er et gennemgangsrum, der leder os ud i de primære rum. Det er altså ikke et opholdsrum, men vi bruger det alligevel mange gange om dagen - som 'transit'. Derfor må det gerne være en oplevelse at gå igennem. Det kan bl.a. gøres ved belysningen. Hæng billeder op på væggen i gangen og belys disse - enten ved hjælp af kipbare indbygningsspots eller decideret billedbelysning. Dette vil give en 'galleri-fornemmelse', når billederne passeres, og samtidig være smukt at se ud på fra tilstødende rum.