Hvorfor købe et fladskærms-tv?

Den oplagte fordel ved et fladskærms-tv er, at det er, ja, fladt, og derfor ikke fylder nær så meget i dybden som et billedrørsbaseret apparat. Det gør det nemmere at placere på en måde, så det ikke skæmmer stuen, ligesom det nemt finder plads på væggen.

Dertil kommer, at fladskærme også fremstilles med langt større diagonalmål end billedrørsapparater, så du f.eks. kan få apparater med paneler på op til 42 eller 50 tommer. Dette kan være en fordel i store rum, men ikke nødvendigvis i små stuer, hvor du sidder tæt på apparatet. Endelig er opløsningen betydeligt højere på fladskærmsapparater end på billedrørs-tv, hvilket gør apparaterne i stand til at vise udsendelser og film i de superdetaljerede high definition-formater.

Hvad skal du betale for et fladskærms-tv?

Både de billigere og mere kostbare fladskærms-tv er blevet betydeligt bedre de senere år, men der er stadig tæt sammenhæng mellem kvalitet og pris. I de billigste apparater er der ikke blot sparet på panelkvaliteten, hvilket kan give udvaskede farver og "fartstriber" ved gengivelse af hurtige bevægelser. Også "usynlige" elektroniske komponenter er gerne af ringere kvalitet end i de dyrere apparater, hvilket kan give sig til kende i form af forringede modtageforhold (hvis tuneren måske ikke er særlig god) eller andre problemer såsom hakkende panoreringer m.v.

Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal give 15-20.000 kr. for dit nye fladskærms-tv. Men går du et enkelt eller to prisniveauer over de allerbilligste modeller og betaler eksempelvis 7-8.000 kr. for et fladskærms-tv på 32, 37 eller 42 tommer, undgår du ofte de problemer, der kendetegner mange discountmodeller. Husk også, at dette forhold bestemt ikke kun gælder ukendte "supermarkedsmærker", men også apparater fra anerkendte fabrikanter. De køber nemlig tit komponenter til deres billigste produktserier samme sted som discountfabrikanterne.

Kan du stole på specifikationerne?

Nej. Både producenter og sælgere gør meget ud af at oplyse om et givent apparats "kontrastforhold", "lystyrke" og "responstid" m.m. Ideelt set ville disse informationer kunne sammenlignes umiddelbart, så man ud fra tallene kunne bedømme, om et givent fladskærms-tv var bedre eller ringere end et andet. Reelt kan du imidlertid ikke anvende disse informationer til noget som helst, da producenterne angiver dem på grundlag af vidt forskellige måle- og opgørelsesmetoder. Så glem tallene og stol i stedet på dine egne øjne, når du står i butikken og skal vurdere om et apparat er godt eller skidt.

Hvad skal du se efter i forretningen?

I tv-butikken skal du som sagt glemme alt om opgivne specifikationer. I stedet skal du:

• Kræve at se samme materiale (film eller tv) på flere forskellige apparater samtidig. Så kan du lettere vurdere, hvilket fladskærms-tv der viser det flotteste billede.
• Sørge for både at se en almindelig dvd-film og et almindeligt tv-signal. Du bør aldrig lade dig nøje med kun at se klip fra tegnefilm eller med at se filmklip i superdetaljeret high definition. Begge dele tager sig nemlig flot ud på de fleste apparater.
• Lægge mærke til, om panoreringer og hurtige billedbevægelser hakker eller "trækker skygger", samt om farver, nuancer og skygger står flot og naturtro.
• Stille dig i nogenlunde samme afstand fra apparatet, som hvis du sad i din egen stue og så tv - det giver det mest retvisende indtryk.
• Alliere dig med en sælger, som kan hjælpe med at justere kontrast, farve og lysstyrke osv., så hvert apparat viser sig fra sin tilnærmelsesvis bedste side. Sædvanligvis er de udstillede apparater nemlig ikke indstillet optimalt.
• Altid kræve fuld returret inden for eksempelvis en uge eller 14 dage for det tilfælde, at apparatet ikke tager sig lige så godt ud hjemme i din stue. Her er lysforhold og modtageforhold sikkert radikalt anderledes end i butikken, og det kan påvirke billedoplevelsen. Men husk at give fjernsynet en chance ved selv at eksperimentere med billedindstillingerne hjemme, før du returnerer apparatet.

Hvor stort skal dit fladskærms-tv være?

Mange køber et fladskærms-tv, der ret beset er for stort i forhold til, hvor langt de sidder fra apparatet. Det giver en grumset billedoplevelse, fordi man kan se de enkelte billedpunkter. For at få den bedste billedoplevelse skal du som grov tommelfingerregel sidde mindst:

• 2 meter fra et fladskærms-tv på 32 tommer
• 2,5 meter fra et fladskærms-tv på 37 tommer
• 3 meter fra et fladskærms-tv på 42 tommer.

Modtager du digitale signaler, kan du dog sidde en smule tættere på. Abonnerer du (som en af de indtil videre ret få danskere) på tv i high definition, eller har du en blu-ray-afspiller og ser HD-film herfra, kan du i realiteten sidde med næsen næsten oppe i apparatet, før billedet fremtræder gnidret. Det skyldes ganske enkelt, at billedet består af mange flere billedpunkter end de "standard definition"-signaler, langt de fleste danskere modtager i dag.

Hvilken tuner skal der sidde i tv-apparatet?

Det kommer an på, hvordan du modtager tv.