Hvad er A-pærer?

Alene belysningen står for 15 procent af energiforbruget i en gennemsnitlig, dansk husholdning, og der er derfor en betydelig (energi)økonomisk besparelse i at skifte til lyskilder, der bruger mindre strøm end traditionelle glødepærer eller halogenspots. I mange tilfælde vil et godt bud på en alternativ lyskilde være en sparepære, også kaldet en "A-pære".

Betegnelsen "A-pære" stammer fra EU's energiklassificering (såkaldte Quality Charter) af hårde hvidevarer og elpærer. Denne går fra klasse A (mest energieffektiv) til klasse G (mindst energieffektiv). På grund af sparepærens, A-pærens, gode forhold mellem energiforbrug og afgivet lysmængde tilhører den klasse A.

I forhold til den traditionelle glødelampe afgiver A-pæren fire gange så meget lys pr. anvendt kilowatttime og holder 15 gange længere. Du kan udskifte næsten enhver slags glødepære med en A-pære og dermed både spare CO2-udledning og penge.

Det er Elsparefonden, som tildeler A-mærket. En A-pære skal:

• Have en levetid på minimum 6.000 timer.
• Kunne tænde mindst 6.000 gange - eller mindst lige så mange gange som levetiden i timer.
• Have en god farvegengivelse (have en Ra-værdi på mindst 80, se afsnittet om lyskvalitet nedenfor).

Hvordan fungerer en A-pære?

I princippet fungerer en A-pære på samme måde som et lysstofrør. Et fluorescerende lyspulver på indersiden af pærens glaskolbe rammes af elektriske udladninger, hvilket får pulveret til at udsende synligt lys. A-pærer produceres i mange forskellige former. De mest almindelige har form som stave, pærer eller spiraler.

Der findes endvidere A-pærer, der har fået lagt en mælkehvid plast- eller glaskappe uden om minilysstofrøret for i videst muligt omfang at ligne en almindelig elpære.

Da A-pæren fungerer som et minilysstofrør, har den også behov for lysstofrørets elektronik for at tænde og afgive lys. I langt de fleste A-pærer er elektronik og lysstofrør indbygget i soklen.

En A-pære indeholder en smule kviksølv (1-5 milligram eller 0,001-0,005 gram) og må ikke smides væk sammen med almindeligt husholdningsaffald, men skal afleveres på genbrugsstationen eller i de kommunale indsamlingsordninger for miljøaffald. Op imod 98 procent af A-pærerne bliver genanvendt til produktion af nye A-pærer.

Selvom der ikke er kviksølv i almindelige glødetrådspærer, afgives der i det totale miljøregnskab faktisk mindre kviksølv ved at bruge A-pærer end ved at bruge glødetrådspærer. Det skyldes, at en stor del af elektriciteten i Danmark produceres på kulfyrede kraftværker, og kul indeholder små mængder af kviksølv.

Er sparepærens lyskvalitet lige så god som glødepærens?

A-pærer var i starten kendt for at give et dårligt og koldt lys, men sådan behøver det ikke længere at være. I dag fremstilles A-pærer med en farvetemperatur i området 2.600-3.000 grader Kelvin, hvor traditionelle glødetrådspærer ligger på 2.700 grader Kelvin. Jo højere Kelvin-temperaturen er, des koldere er lyset. Vi skal helt op på 4.500-5.000 grader Kelvin, før der er tale om "koldt" lys, så du kan derfor godt lade A-pærer stå for hyggebelysningen.

A-pærer anbefales ikke til steder, hvor det er vigtigt at kunne bedømme farver fuldstændig rigtigt, og det skyldes en helt anden faktor. Enhver lyskildes evne til at gengive farver korrekt måles i forhold til det såkaldte farvegengivelsesindeks, også kaldet for Ra-indekset, der går fra 0 til 100 (100 svarer til dagslys). Glødetrådspæren typisk har en Ra-værdi på 99-100, dvs. meget tæt på dagslysets, mens A-pæren sjældent når meget over 80. A-pæren gengiver derfor farver betydeligt mindre korrekt end glødepæren.

En anden ulempe ved A-pæren er, at den bruger lidt tid til at komme op på fuldt blus, hvorimod både halogenspottet og glødepæren lyser maksimalt med det samme.

Hvor meget kan du spare med A-pærer?

Målt i rent strømforbrug sparer du 50-100 kr. årligt (afhængigt af effekt), hvis pæren er tændt i tre timer hver dag. Så selvom en god A-pære koster 20-40 kr. mere end en almindelig glødepære, er merprisen hurtigt tjent hjem.

Skifter du syv glødetrådspærer ud med A-pærer, sparer du mindst 500 kr. årligt, og hvis alle danske husstande gjorde det, ville den samlede besparelse blive 1 mia. kr. Et sådant reduceret forbrug af elektricitet ville betyde en reduktion på 250.000 tons CO2 udledt i naturen.

I det privatøkonomiske regnestykke bør også indgå det faktum, at en A-pære holder seks-otte gange længere end en glødetrådspære. Du kan derfor regne med, at A-pæren sparer dig for 300-500 kr., alt iberegnet, samt at du slipper for at skifte pærerne ud i tide og utide.

Hvor kraftig A-pære skal du vælge?

På grund af de teknologiske forskelle findes der ikke A-pærer med præcis samme lysudbytte som en tilsvarende glødetrådspære. Derfor er det generelt en god idé at vælge en A-pære, som afgiver en lille smule mere lys end den glødetrådspære, den skal erstatte. Brug nedenstående tabel til at vælge.