Undgå stor regning – få tjekket dine elinstallationer

Nyhed |  Publiceret: mandag 30. januar 2012

Det kan blive rigtig dyrt, hvis en køber af dit hus finder ud af, at der er ulovlige elinstallationer i huset. Slip for at betale med et eleftersyn, der bliver obligatorisk, hvis der tegnes en ejerskifteforsikring.

Med et eltjek sikrer du, at husets elinstallationer er lovlige.
Med et eltjek sikrer du, at husets elinstallationer er lovlige.

Fejl i elinstallationer kan både give stød og forårsage brande, der i værste fald kan koste liv. Men nu skal der bedre styr på ulovlige elinstallationer.

Fra 1. maj 2012 bliver det nemlig obligatorisk, at der skal laves et eleftersyn, når der tegnes en ejerskifteskifteforsikring i forbindelse med en hushandel.

LÆS OGSÅ: Om tilstandsrapport og ejerskifteforsikring

Slip for at betale erstatning med eleftersyn

Hvis du som sælger vil fraskrive dig ansvaret for ulovligt elarbejde i dit hus – også hvis det er tidligere ejere, der har lavet arbejdet – skal der laves et eleftersyn i forbindelse med ejerskifteforsikringen. Uden eleftersynet og ejerskifteforsikringen risikerer du at skulle betale mange tusinde kroner, hvis den nye ejer finder ud af, at der er ulovlige elinstallationer i huset.

Så mange brande skyldes elinstallationer

  • Elektricitet er skyld i 3.900 brande om året (2009-tal). 
  • 40 procent af brandene skyldes fejl i elinstallationer.
  • 8 mennesker omkom i 2009 i dødsbrande forårsaget af el 
  • 2 dødsbrande skyldtes fejl i elinstallationer

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

- Når du køber hus, kan du ikke være sikker på, at elinstallationerne er lovlige. Der udføres meget gør det selv-arbejde, som ikke er godkendt. Ofte ved sælgeren ikke engang, hvad der er lavet i tidens løb af tidligere ejer. Et eleftersyn gennemført af en autoriseret installatør vil afsløre farlige og ulovlige installationer, siger Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen

Risiko for el-brand i 8 ud af 10 boliger

Elektriske installationer er farlige. Ifølge en undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen lavede i 2002, havde 8 ud af 10 boliger så graverende fejl, at de kunne starte en brand. Sikkerhedsstyrelsen fandt i gennemsnit 16 fejl pr. bolig, hvoraf halvdelen var i stand til at starte en brand.

LÆS OGSÅ: Tjek dine el-installationer

Tjek elinstallationer og undgå stød

Fra 1. maj kan du på boligejer.dk under ”Find konsulenter” nederst på forsiden søge dig frem til, hvilke elinstallatører fra din kommune, der er med i ordningen.

- Vi håber, at ordningen vil medføre, at vi opdager mange af de farlige installationer, som vi fra vores tilsynsaktiviteter ved, der findes i danske boliger. Det drejer sig ikke kun om elinstallationer, der kan medføre brand, men i høj grad også beskyttelse mod stød, hvis eksempelvis fejlstrømsafbryderen ikke virker.

LÆS OGSÅ: Fejl på el-installationer

Priser på eleftersyn

Sikkerhedsstyrelsen har fastsat maksimumpriser for eleftersyn. De oplyste priser er fastsat pr. 1. maj 2012 og indeholder udgifter til kørsel, forsikring m.v. Priserne er inklusive moms. ”Hovedhus” opført før 2001

  • Under 100 m2: 1.952 kr. 
  • 100-199 m2: 2.577 kr. 
  • 200-299 m2: 3.327 kr.

”Hovedhus” opført 2001 eller senere

  • Under 100 m2: 1.577 kr.
  • 100-199 m2: 2.077 kr.
  • 199-299 m2: 2.702 kr.

For større huse og andre bygninger, herunder fælleseje og fællesfaciliteter i ejerlejlighedskomplekser, aftales prisen separat.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Kolofon / Send feedback

Af journalist Kim Gregersen

Kommentarer

En elektriker fortalte mig, at disse eleftersyn mere eller mindre _altid_ vil finde fejl, da man ofte forpligter sig til at bruge selvsamme firma til at udbedre fejlene...
Cecilie | 20 Apr 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen