10 gode råd om udendørs julelys
Sørger du for at tilslutte dine julelys en sikker og lovlig stikdåse? Og sikrer du, at ledninger og kabler er trukket korrekt, så de ikke forårsager brand?

- Træk aldrig ledninger og kabler ud mellem karme og vinduer/døre. Ledningerne kommer let i klemme, så strømførende dele blotlægges. Det kan give stød eller forårsage brand. Desuden er det ulovligt.
- Sæt kun udendørs julelys til en stikdåse, der er monteret udendørs af en autoriseret installatør. Du må ikke selv installere nye stikdåser.
- Kontrollér, at HFI/HPFI-afbryderen fungerer, før du slutter det udendørs julelys til. Kombinationen af en defekt afbryder og fugtig jord er dødsensfarlig, når du retter på lyskæden!
- Brug altid kun lyskæder, samlemuffer og kabler specifikt beregnet til udendørs brug. Der trænger let fugt ind i installationer og fordelerdåser beregnet til indendørs brug, også selv om det ikke regner direkte på dem. Læs på emballagen, hvis du er i tvivl om et produkt er beregnet til brug inde eller ude; her vil stå specifikt, hvis elproduktet er godkendt til udendørs brug.
- Smid dine gamle glødelyskæder ud og køb nye baseret på LED-lys. De bruger typisk 50-75 procent mindre strøm.
- Husk at se lyskæden tændt, før du køber den; der er meget stor forskel på lysenes farve og intensitet.
- Tag hensyn til naboerne og til dit energiforbrug med et tænd-sluk ur. Det gør det nemt kun at have lysene tændt i morgen/aftentimerne og når du selv kan nyde dem. Lad uret sørge for at slukke lysene om natten, så du ikke forstyrre naboernes nattesøvn – samt i dagtimerne, hvor man ikke ser lysene alligevel.
- En almindelig elgruppe trækker let 2.000 watt. Det er kun nødvendigt at montere en ekstra elgruppe, hvis din lysinstallation er virkelig ambitiøs og bruger mere end dét.
- Vil du vide, hvor mange kilowatt-timer din lysinstallation bruger, skal du dividere dens effekt (i watt) med tusind og gange med det antal timer, den er tændt.
Eksempel: Trækker dit julelys 200 watt og er tændt otte timer i døgnet en måned i træk, bruger du [200/1.000] x 8 x 30 = 48 kilowatt-timer. En kilowatttime koster omtrent to kroner, så denne installation koster altså cirka 100 kroner at have i drift gennem december måned. - Sæt en flytbar elmåler – det såkaldte ”SparOmeter” – til din installation, hvis du vil vide, hvor mange watt den trækker (og hvor meget du skal regne med at betale for fornøjelsen). Du kan låne apparatet gratis på mange biblioteker og energiselskaber eller købe et for 200-400 kroner.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer