Skal du vælge krukke eller højbed?
Tips & Råd | Svar: Krukkernes mobilitet gør dem praktiske til følsomme planter, mens højbed bliver varmere end resten af haven.
Kulde og træk er forsvundet fra parcelhuse. Det har stort set ikke kostet noget at energirenovere husene, da udgifter til lån har været det samme som besparelsen på varmeregningen.

Tidligere stod termostathovedet på radiatorerne på 3 eller 4. Men efter, at tre parcelhuse i Tilst ved Århus bl.a er blevet efterisoleret og har fået nye superlavenergiruder, har beboerne drejet termostathovedet ned på 1½. Og de føler, at der er lige så varmt.
- Faktisk kæmper beboerne med for høj varme, for de skal lige vænne sig til de nye forhold og lære at lufte ud to gange om dagen, fortæller Jørgen Søndermark.
Han er projektleder for Realeas projekt EnergiParcel, hvor fire typiske parcelhuse er blevet energirenoveret for henholdsvis 200.000, 2x400.000 og to millioner kr. De tre af husene er nu helt klar, mens det dyreste hus forventes at være helt færdigt om et par uger.
De fire huse, der ligger i Skjoldhøjparken i Tilst, kan ses på søndag den 22. november fra kl. 13-16. På Langøvænget 8, teltet ved vendepladsen, er der også en plancheudstilling om projektet. Læs mere om det åbne hus her.
Projektet er ikke helt færdigt endnu, da målinger præcist skal vise, hvad energirenoveringen har betydet for varmeregning, luftfugtighed og indeklima. Men de foreløbige undersøgelser tyder på, at varmeregningen er blevet reduceret med 30-50 procent. Besparelsen svarer til, hvad det koster at tage et afdragsfrit lån på henholdsvis 200.000 og 400.000 kr.
- Så man behøver ikke at tage penge op af lommen, siger Jørgen Søndermark.
Han fremhæver dog især den øgede livskvalitet, som beboerne får i et hus, hvor det f.eks. ikke trækker fra vinduerne, og hvor der ikke længere er iskolde rum.
- Beboerne kan nu udnytte pladsen langt bedre og behøver ikke at sidde langt væk fra utætte vinduer. I børneværelserne i alle fire huse har sengene stået længst væk fra vinduet, for at det ikke skulle trække ned på børnene – nu kan sengene placeres, som man vil, fremhæver Jørgen Søndermark.
Han mener, ejere af parcelhuse kan bruge erfaringerne fra de fire huse i Tilst til selv at gøre deres hus mere energivenligt og rart at opholde sig i.
- Man kan tage fat i sin tømrer og sige: Den løsning vil jeg gerne have. Hvis man har et hus, der er lidt anderledes, kan man tage fat i en arkitekt, der kan hjælpe med lignende løsninger og komme med gode forslag til, hvad man ellers kan gøre, siger Jørgen Søndermark.
Læs alt om de fire parcelhuse og hele Energiparcel-projektet på Realea.dk. Få gode råd til, hvordan du kan gøre din bolig mere energivenlig hos Videncenter for energibesparelser i bygninger.
Få et overblik over, hvor du finder den bedste information om at spare på energien i dit hjem på Bolius energisite.
Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen. Læs mere.
Tips & Råd | Svar: Krukkernes mobilitet gør dem praktiske til følsomme planter, mens højbed bliver varmere end resten af haven.

Inspiration | 1980’er-køkken af plast og gasbeton måtte lade livet for unikt, skræddersyet storkøkken med Quooker og affaldskværn. Se billeder før og nu.
Bolius rådgiver om alt om din bolig- f.eks. kontrol af nybyggede boliger, vurdering af alle typer bygningsskader, stormskader og råd- og svampeangreb
Du kan også forsøge dig med en række af vores gratis ydelser. Find en fakta artikel om dit emne, eller du kan spørge vores eksperter i brevkassen, eller deltage i debatten.
Kommentarer