Der kan være mange gode grunde til at gå i gang med at energirenovere sit hus. Hjemme hos Kirsten og Willy Eliasen i Egedal handlede det i første omgang om at få det rart.

- Før vi gik i gang med at renovere, blafrede gardinerne, når det blæste kraftigt fra vest, og selv om vi skruede op for radiatorerne, havde vi rigtig svært ved at få en behagelig temperatur i stuen, fortæller Kirsten Eliasen, der er gift med Willy.

LÆS OGSÅ: Tjek huset for kuldebroer

Farvel til træk i huset

Hun er heldig, for han er gammel håndværker og synes, at det er hyggeligt at lave ting på huset – når han altså ikke lige har travlt som borgmester i Egedal Kommune.

Ægteparret har igennem de sidste 10 år været hele huset igennem og foretaget en række forbedringer, så huset i dag er helt anderledes at bo i.

- Nu er her lunt og rart. Det trækker ikke det mindste, og døre og vinduer lukker helt tæt, fortæller Kirsten Eliasen.

Energirenovering til 200.000 kroner

I alt har ægteparret i de sidste 10 år investeret omkring 200.000 kr. i diverse energiforbedringer. Men selv om anledningen til det omfattende renoveringsarbejde i første omgang handlede om at få det rarere indendøre, er de også begejstret for sidegevinsterne.

Hvert år sparer familien flere tusinde kroner på varmeregningen, og begge har det rigtig godt med, at energirenoveringen også er samfundsgavnlig.

Energirenovering i etaper

10 års energiforbedringer kan lyde som lidt af en mundfuld med rod, støv og håndværkere i en uendelighed. Men sådan har det ikke været.

- Vi har altså ikke levet i byggerod i 10 år – det ville jeg slet ikke kunne holde ud. Hvert projekt har kun taget fra nogle få dage op til et par uger, fortæller Kirsten Eliasen.

Farvel til elvarme, goddag til naturgas

Og hvad har familien så fået lavet? Tilbage i 2001 fik huset en ny hoveddør og havedør, og alle de gamle elradiatorer røg ud til fordel for et nyt gasfyr og radiatorer med vand. Hele arbejdet blev klaret på 8-10 dage. Men det var kun begyndelsen.

Willy Eliasen er gammel elektriker og ikke bange for nye udfordringer. Fra sin borgmestertid i den tidligere Stenløse Kommune havde han været engageret i udviklingen af lavenergibydelen Stenløse Syd, som havde givet ham indsigt i kravene til energirigtige boliger og et sundt indeklima.

Termografi afslørede kuldebroer

For at finde ud af, hvor det bedst kunne betale sig at forbedre sin egen bolig, lånte Willy Eliasen et varmefølsomt kamera, så han kunne ’termofotografere’ huset. Det ville give ham et præcist billede af, hvor familien fyrede for fuglene – hvor varmen trængte ud gennem utætheder eller kuldebroer.

LÆS OGSÅ: Brug termografi til at undersøge hvor varmen slipper ud af dit hus

Parcelhuset på 150 kvadratmeter er bygget i 1968 og udvidet engang i 1980’erne. Set med datidens briller var huset ret godt isoleret, men termofotografiet viste noget andet.

Ganske vist kunne der isoleringsmæssigt ikke sættes en finger på de 2 ydervægge af gule mursten, men fra ruderne og de store vinduespartier lyste det ildevarslende rødt på billederne. Et tegn på, at varmen fossede ud.

Også fra ydervæggen mod vest og taget var det tydeligt, at isoleringen var for dårlig.

Termovinduer udskiftet med energiruder

I 2006 blev alle husets oprindelige termovinduer udskiftet med nye energivinduer, og ruderne i de faste glaspartier blev erstattet med energiruder. På nær havedøren, der var blevet udskiftet 5 år tidligere, var alle vinduer nu udstyret med en såkaldt ’varm kant’.

Det betyder, at der mellem de 2 lag glas langs rudens kant er monteret et isolerende kunststofmateriale.

Varmetabet gennem de nye energiruder er kun en tredjedel af, hvad det var med de gamle termoruder. Det kunne mærkes. Ikke alene hvis man fører en hånd forbi vinduet. Det kunne også ses på varmeregningen. Udgiften til naturgas faldt med knap 3.000 kr.

Hullet dampspærre blev udskiftet

Den lette ydervæg mod vest var næste store mundfuld. Det var koldt i stuen om vinteren, og gardinerne blafrede, for der var ikke noget vindpap på den udvendige side af isoleringen, og dampspærren ind mod huset var hullet som en ost af elinstallationer. Også her tog Willy Eliasen selv fat.

Det kostede ganske vist 2-3 uger af hans sommerferie i 2008, men ’han vil jo helst lave det hele selv og hygger sig med det’, beroliger hans kone. Igen et stykke arbejde, der kræver, at man sætter sig lidt ind i tingene.

- Jeg fjernede den gamle eternitbeklædning og dampspærre. Monterede en ny dampspærre og satte 120 mm ‘Rockwool Super Flexi A-batts’ op, som isolerer 8 procent bedre end almindelig A-batts. Derfor kunne jeg isolere bedre med en tyndere isolering.

LÆS OGSÅ: Dampspærre

- Så beklædte jeg facaden med vindpap og uden på den 12 mm finerplade for at holde isolering og pap på plads. Yderst monterede jeg lodrette lister og brædder af fibercement, fortæller borgmesteren.