• Opvarmning
• Ventilation
• Nedkøling
• Varmt brugsvand.

Der er forskel på, hvor strenge kravene til energibehovet er, alt efter om du vil bygge et "almindeligt" hus eller ønsker et hus i lavenergiklasserne 1 eller 2. Et hus i lavenergiklasse 2 bruger 25 procent mindre energi end lovkravene til et almindeligt hus i bygningsreglementet. Et hus i lavenergiklasse 1 bruger hele 50 procent mindre.

De enkelte kommuner kan derudover gennem en lokalplan begrænse husets energiforbrug yderligere.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Energiklasser for nye enfamiliehuse

Hvad er formålet med en energiberegning for nye huse?

Energiberegningen er et redskab til at sikre, at et nyopført hus lever op til energirammen og dermed ikke bruger for meget energi.

Baggrunden for at indføre energiberegninger ved nybyggeri er, at hele Europa ønsker at bruge så få fossile brændstoffer (olie, kul, gas) som muligt. Og et af de steder, hvor det virkelig batter at sætte ind, er opvarmningen af vores huse. 40 procent af energiforbruget i Danmark går til opvarmningen af boliger.

Energiberegningen skal ligge klar, allerede når du ansøger om byggetilladelse til et nyt hus. Den er et bilag til din ansøgning, og hvis energiberegningen ikke overholder den gældende energiramme, er det omsonst at indsende en ansøgning. Du får nemlig ikke lov til at opføre huset, hvis energirammen ikke er opfyldt.

Hvem kan udføre en energiberegning?

Det kræver en del byggeteknisk indsigt at foretage en energiberegning, men du har i princippet lov til selv at gøre det. Beregningen skal laves i et computerprogram, som er godkendt til formålet. Det kræver et kursus i computerprogrammet at kunne bruge det, men har du fået det, og er du frisk på at hoppe ud i det, kan du prøve. Det vil sikkert tage dig lang tid, men du lærer en masse af processen.

Det vil dog uden tvivl være meget hurtigere at få en professionel, f.eks. en ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt, som er vant til at arbejde med energiberegninger, til at lave den.

Hvad koster en energiberegning?

Du kan få en energiberegning for ca. 9-10.000 kr. inkl. moms og opefter. Prisen afhænger selvfølgelig af:

• Hvor stort dit nye hus skal være
• Hvor kompliceret byggeriet er
• Hvor mange forskellige oplysninger, der skal samles sammen
• Hvor nemt det er at finde oplysningerne.

Hvordan udføres en energiberegning for nye huse?

Der er mange faktorer, som indgår i regnestykket ved en energiberegning. Man kommer hele huset rundt fra kælder til tag, inden alle de nødvendige oplysninger er samlet. Generelt kan man sige, at nogle forhold tæller positivt i beregningen, mens andre tæller negativt.

Hvis en væg er godt isoleret, tæller det selvfølgelig i den positive retning for en energiberegning. Det siger næsten sig selv, at det samme gælder for vinduer, hvor rude og karm isolerer godt.

Derimod tæller brugen af al elektricitet negativt. Energiforbrug i form af el tæller 2 ½ gang så meget i "regnskabet" som alle andre former for energiforbrug. Det skyldes, at hovedparten af elektriciteten i Danmark er baseret på kulkraftværker, som bruger fossile brændstoffer og forurener.

Vedvarende energiformer som solceller og forskellige typer varmepumper tæller til gengæld positivt, da de jo bidrager med at holde forbruget af fossile brændstoffer nede.

Kravene til et gasfyr eller oliefyr er, at de skal have så stor en virkningsgrad som muligt. Det vil sige, at varmeudbyttet skal være så højt som muligt.

Nedenfor kan du se alle de forskellige oplysninger, der skal til, for at lave en energiberegning.

Hoveddata

• BBR-nummer, adresse og husejerens navn.
• Husets opvarmede areal.
• Husets evne er til at oplagre og afgive varme. Det afhænger hovedsageligt af, hvilke materialer bagvægge i ydervægge, indervægge, lofter og gulve er udført af. Tunge materialer som f.eks. beton og mursten oplagrer og afgiver mere varme end lette materialer som gasbeton (porebeton) og gips.
• Energikilde til opvarmning.

Oplysninger om klimaskærmen

• Hvor godt husets klimaskærm er isoleret. Det vil sige, hvor meget isolering er der i husets ydervægge, evt. kælderydervægge, tagkonstruktion, terrændæk (gulv støbt mod jord på isolering), lofter og øvrige gulve.
• Hvor godt husets fundamenter er isoleret.
• Hvor godt samlinger omkring vinduer og døre er isoleret.
• Hvor godt husets vinduer og døre er isoleret, og hvor meget varme fra solindfald de lader slippe ind.
• Solafskærmning fra gardiner, markiser, persienner m.m.
• Skygger for vinduer fra f.eks. træer, vinkler på huset, udhæng el.lign.
• Uopvarmede rum, der er bygget sammen med huset, f.eks. garager, skure eller udestuer. Varmetabet i en ydervæg mod et uopvarmet rum er mindre end varmetabet i en ydervæg mod det fri.
• Solindfald via udestuer eller lignende tilbygninger.

Ventilation

• Hvor tit luften i huset skiftes ud, uanset om det sker naturligt ved at åbne vinduer eller mekanisk med et ventilationsanlæg.

Opvarmning og varmt brugsvand

• Varme afgivet af de personer, der opholder sig i huset, samt varme fra elektrisk lys og diverse elektriske apparater.
• Varmefordelingssystem, dvs. rør til radiatorer og pumper, der sørger for, at vandet cirkulerer.
• Husets varmeanlæg til varmt brugsvand.
• Husets varmeanlæg, f.eks. fjernvarme, gas- eller oliefyr eller halm- eller træpillefyr.
• Om huset har supplerende rumopvarmning fra f.eks. elvarme (også gulvvarme), brændeovn el.lign.
• Om huset har solvarmeanlæg, der kan supplere med varmt brugsvand og opvarmning.
• Om huset har varmepumper af en eller anden art til opvarmning af varmt brugsvand eller rumopvarmning.

Solcelleanlæg

• Om huset har et solcelleanlæg, som bidrager positivt med egen produktion af el.

Hvad betyder ændringer undervejs i byggeriet for energiberegningen?

Hvis der undervejs i byggeriet laves ændringer på huset, der ændrer på nogle af faktorerne i energiberegningen, skal energiberegningen laves om igen. Det gælder dog ikke, du f.eks. tilføjer mere isolering, så du er sikker på, at ændringen kun bidrager positivt til energiregnskabet.

Du bør give kommunen besked om alle ændringer. Men hvis ændringerne tæller positivt i energiberegningen, kan du vente med at give kommunen besked, til du er færdig med byggeriet og har de opdaterede tegninger.

Undervejs i byggeriet bør du dokumentere, at arbejdet bliver udført, som det skal, ifølge tegningerne. Det gøres lettest ved at tage fotografier af f.eks. isoleringen i vægge og gulve, mens der ligger en tommestok hen over isoleringen, så målet på tykkelsen fremgår tydeligt.

Når først væggen er lukket, og betongulvet er støbt, har du ikke længere adgang til isoleringen og kan derfor heller ikke bevise, at den er der.

Hvad betyder energiberegningen, når huset er færdigt?

Når huset er færdigt, skal det energimærkes. Til forskel fra en energiberegning må en energimærkning kun udføres af en beskikket konsulent, en såkaldt energikonsulent.

Energikonsulenten skal arbejde i et andet firma end den person, som har udført energiberegningen inden byggeriet. Energimærket skal bevise, at bygningen lever op til kravene i den valgte energiramme i bygningsreglementet. Altså at energiberegningen kan efterleves.

Det er altid en god idé at sørge for, at kommunen har et sæt tegninger liggende af dit nye hus. Det kan lette mangt og meget, hvis du en dag sælger, og den nye ejer ønsker at lave ændringer i huset.