For at begrænse energispildet i den vestlige verden vil der jævnligt i de kommende år vedtages nye og strammere regler for bygningers energieffektivitet - dvs. krav til energiforbrug.

Det skyldes, at 31 procent af Danmarks energiforbrug bruges i private husstande, og at næsten 50 procent af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Det samme gælder i resten af Europa. EU udstedte i 2002 et bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Det har medført ændringer i de danske bygningsreglementer, der trådte i kraft 1. april 2006.

Hvad betyder de forskellige energiklasser?

På nuværende tidspunkt tales der i Danmark om følgende energiklasser for nye enfamiliehuse.

Krav i det gældende bygningsreglement

Som minimum skal et nyt enfamiliehus følge de krav til energiforbrug, som er beskrevet i Bygningsreglementetet. Reglerne har været gældende siden 1. april 2006. Som noget nyt ser man på boligens samlede energiforbrug. Ud over mindstekrav til isoleringstykkelser er der defineret mindstekrav til varmetab og luftskifte gennem klimaskærmen (tag og vægge). Det samlede energiforbrug i din bolig kommer fra opvarmning, ventilation, køling og varmt vand.

Denne energiklasse svarer til et årligt forbrug på:

• 5,5 liter olie pr. kvadratmeter.

En anden måde at gøre det op på er, at energiklassen svarer til en årlig udgift til opvarmning med naturgas af et hus på 180 kvadratmeter på:

• 9-10.000 kr.

Energirammen er for et hus på 150 kvadratmeter:

• 85 kWh/kvadratmeter pr. år

Energiklasse 2

Bygger du et hus i energiklasse 2, kan du spare 25 procent af husets energiforbrug i forhold til huse, der er bygget efter det gældende bygningsreglement. Det forventes, at kravet til nye huse fra år 2010 som et minimum vil være energiklasse 2.

Denne energiklasse svarer til et årligt forbrug på:

• 4 liter olie pr. kvadratmeter.

En anden måde at gøre det op på er, at energiklassen svarer til en årlig udgift til opvarmning med naturgas af et hus på 180 kvadratmeter på:

• 5-6.000 kr.

Energirammen er for et hus på 150 kvadratmeter:

• 61 kWh/kvadratmeter pr. år.

Det er relativt nemt at få et hus i energiklasse 2. Et velisoleret hus med en tæt klimaskærm kan komme i denne energiklasse, ved at varme, ventilation, køling og varmt vand f.eks. stammer fra jordvarme eller solceller.

Energiklasse 1

Hvis du bygger et hus i energiklasse 1, kan du spare 50 procent af husets energiforbrug i forhold til huse, der er bygget efter det gældende bygningsreglement. Det forventes, at kravet til nye huse fra år 2015 som et minimum vil være energiklasse 1.

Denne energiklasse svarer til et årligt forbrug på:

• 2,5 liter olie pr. kvadratmeter pr. år.

En anden måde at gøre det op på er, at energiklassen svarer til en årlig udgift til opvarmning med naturgas af et hus på 180 kvadratmeter på:

• 3-4.000 kr.

Energirammen er for et hus på 150 kvadratmeter:

• 42 kWh/kvadratmeter pr. år.

Det er svært at få et hus i energiklasse 1. Firmaet Trelleborg bygger f.eks. huse i energiklasse 1 ved at isolere huset rigtig godt og sørge for, at klimaskærmen er meget tæt. Huset orienteres optimalt i forhold til verdenshjørnerne, og vinduesarealet holdes under en vis procentdel af husets areal. Endvidere bruges der superlavenergivinduer, hvor ruden har en U-værdi på 0,6, og det samlede vindue har en U-værdi på 1,0. En varmepumpe og mekanisk ventilation sørger for varme og varmt vand. Begge dele er eldrevne.

Passivhus

Begrebet passivhus er ikke dansk, men tysk. Passivhuset bruger endnu mindre energi end et hus i energiklasse 1 og er dermed det mest energirigtige hus på markedet. Du kan spare omkring 75 procent af husets energiforbrug i forhold til huse, der er bygget efter det gældende bygningsreglement.

Der er på nuværende tidspunkt opført over 6.000 passivhuse i Tyskland, 1.600 i Østrig og 40 i Belgien, så konceptet er gennemprøvet. Vores nordiske naboer er også godt i gang. I Danmark er de første passivhuse under opførelse.

Man kan ikke tale om olieforbrug eller opvarmning med naturgas, da det i et passivhus ikke er nødvendigt med et konventionelt varmeanlæg som olie eller gasfyr.

Energirammen er for et hus på 150 kvadratmeter:

• 20-30 kWh/kvadratmeter pr. år.

Betegnelsen passivhus opnås, hvis huset opfylder følgende:

• Mindst muligt varmetab fra huset ved hjælp af god isolering og minimering af kuldebroer.
• Supereffektive vinduer med meget lav U-værdi, og som er placeret optimalt i forhold til verdenshjørnerne.
• Et hus, der er meget tæt.
• Mekanisk ventilation med højeffektiv varmegenvinding og lavenergiventilator.
• Kompakt bygning (så lille grundplan som muligt i forhold til facadens størrelse).
• Intet traditionelt opvarmningssystem.
• Ingen mekanisk køling.

Hvad skal du se efter?

De fleste mennesker forestiller sig, at et lavenergihus er et lille mørkt hus med små vinduer, solceller på taget og en vindmølle i baghaven. Det er overhovedet ikke tilfældet. Lavenergihuse findes i alle typer og udformninger - ligesom traditionelle huse.

Hvis du mangler inspiration til dit fremtidige lavenergihus, så besøg Fremtidens Parcelhuse i Herfølge ved Køge. Fremtidens parcelhuse er en udstykning med 76 boliger, hvor minimumskravet til husene har været, at de skulle være energiklasse 2. Flere af dem er endda energiklasse 1.

Eller du kan køre forbi Stenløse Syd, hvor Egedal Kommune har stillet krav, der er skrappere end energiklasse 2 til udstykningerne i etape 1 og 2.  Udstykningerne i etape 3-4 skal være minimum energiklasse 1. Når området er fuldt udbygget, vil der ligge ca. 100 parcelhuse og ca. 650 boliger i form af rækkehuse og halve dobbelthuse.

Der findes allerede (i 2007) en del danske byggefirmaer, der kan levere huse i energiklasse 2 eller 1. Den nemmeste måde at finde dem er at kontakte Fremtidens Parcelhuse.

Har du et hus i energiklasse 1, 2 eller et passivhus, kan du i mange tilfælde slippe for at tilslutte dig den kollektive varmeforsyning, dvs. fjernvarme og naturgas. Det er en økonomisk fordel.

Hvordan sikrer du dig, at huset lever op til energiklassen?

Alle nyopførte huse skal energimærkes for på den måde at kontrollere, at de også lever op til energiklassen. Når huset energimærkes, får det tildelt et mærke, som kan være følgende:

• A1: Bygninger, som opfylder kravene til lavenergiklasse 1.
• A2: Bygninger, som opfylder kravene til lavenergiklasse 2.
• B1: Bygninger, der opfylder kravene i det gældende bygningsreglement (2006).

Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer. De resterende trin på skalaen fra B2 og til G2 bruges til energimærkning af eksisterende bygninger.

Energimærkningen udføres af en beskikket energikonsulent, der er godkendt af Energistyrelsen. Energikonsulenten skal være uvildig og må derfor ikke have deltaget i projekteringen eller opførelsen af huset. Energimærkningen foregår efter en nøje fastlagt fremgangsmåde

Et nyt hus må ikke tages i brug, før der er lavet et energimærke. Hvis energimærkningen ikke lever op til kravene i bygningsreglementet, kan din kommune kræve fejlene udbedret. Hvis du vil være sikker på at købe et energirigtigt hus, så bed om at se energimærket, inden du skriver under på en købskontrakt.

Passivhusene certificeres i Danmark af Passivhus.dk efter tyske regler. Enhver kan kalde sit hus et passivhus, men certificeringen er din garanti for, at huset virkelig er et passivhus. Når huset certificeres, foregår det igennem hele byggeprocessen.