Når du er på boligjagt, giver energimærket dig mulighed for nemt at sammenligne forskellige huses energimæssige stand. Hvert hus bliver nemlig ranglistet efter en skala fra A1 til G, hvor A1 er det mest energieffektive prædikat, mens G er det mindst effektive.

Boligers energimærkning minder meget om de energimærker, vi kender fra vaskemaskiner, køleskabe og andre hårde hvidevarer.

Ud over selve karakteren bliver der også udarbejdet en energimærkningsrapport for huset. Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om husets energiforbrug. Det gør det muligt for køberen at få et godt indblik i, hvor energiøkonomisk huset er, og hvad det vil koste i varme-, el- og vandforbrug at bo i huset.

Energimærkningsrapporten indeholder også en energiplan med forslag til, hvad du som ny ejer kan gøre for at spare på energien, dvs. varme, el og vand. Forslagene kan fx beskrive, hvad du kan spare i energi ved at efterisolere taget, udskifte det gamle oliefyr med et nyt og mere effektivt, erstatte de gamle termoruder med lavenergiruder eller investere i et nyt køleskab i den mest energiøkonomiske klasse.

Alle forslagene skal være rentable. Det vil sige, at det, du kan spare på energiregningen i løbet af en relativt kort årrække, typisk 5-10 år, skal kunne dække det beløb, du har brugt på forbedringerne.

Energimærket giver også forslag til, hvilke energimæssige forbedringer der vil være fornuftige investeringer, hvis du på et tidspunkt skal i gang med en mere omfattende renovering af boligen.

Hvorfor skal boliger energimærkes?

Siden 1997 har det været lovpligtigt, at alle boliger i Danmark energimærkes i forbindelse med et salg. Siden er kravene til energimærket blevet skærpet, henholdsvis i 2006 og 2010.

Folketinget vedtog i 2005 Lov om fremme af energibesparelser i bygninger som konsekvens af EU’s direktiv om energiforbruget i bygninger fra 2002. Både EU-direktivet og den danske lov hang tæt sammen med Kyoto-aftalen, hvor en lang række lande havde aftalt at nedsætte udledningen af CO2 for at mindske drivhuseffekten og bremse overophedningen af kloden.

Ifølge denne lov skal både nye og ældre huse energimærkes for at gøre husets energimæssige tilstand synlig for køberen. Målet er at fremme husejernes motivation til at gennemføre energiforbedringer.

Med den seneste ændring i 2010 er loven blevet skærpet yderligere, så alle huse i dag skal have et gyldigt energimærke, før de annonceres til salg. Selvom energimærket i en årrække har været et lovmæssigt krav, har både sælgere og købere i et vist omfang set gennem fingre med det.

Sommerhuse er dog med virkning fra 26. oktober 2010 fritaget fra krav om energimærkning.

Skærpelsen i 2010 er en naturlig forlængelse af EU-kravet om, at Danmark skal reducere energiforbruget med 20 procent frem til 2020 i de såkaldt ikke-kvoteomfattede sektorer, populært betegnet som de tre B’er - bønder, boliger og biler.

Hvis Danmark skal nå det mål, er det afgørende, at energiforbruget i boliger bringes ned. Det vurderes, at boliger og byggeri står for ca. 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Loven betyder desuden, at nybyggede huse skal leve op til skrappe krav om, hvor meget energi de må bruge. Ældre huse skal også leve op til en række energimæssige krav i forbindelse med ombygninger og renoveringer.

Hvornår skal et hus energimærkes?

Alle huse skal energimærkes, inden de annonceres til salg. Det gælder både nye og gamle huse - villaer, rækkehuse, etageejendomme med ejerlejligheder m.m.

Nybyggede huse skal energimærkes, inden kommunen kan give ejeren lov til at flytte ind. Kommunen skal udstede en såkaldt ibrugtagningstilladelse, og den kan man kun få, hvis huset er energimærket. Det er energimærket, der dokumenterer, at bygningen opfylder energikravene i bygningsreglementet fra 2010.

Ejerlejligheder skal også energimærkes ved salg. Det er dog ikke den enkelte lejlighed, der skal energimærkes. I stedet laves en samlet energimærkning af hele den ejendom, som lejligheden ligger i.

I en række andre tilfælde skal huse også energimærkes. Det gælder, hvis:

•   Du skal udleje dit hus (gældende siden 1. januar 2007). 
• Du skal sælge din anpartslejlighed (gældende siden 1. januar 2007).

Det er Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, som opstiller retningslinjerne for, hvilke huse der kræver energimærkning, og hvornår de skal energimærkes.

Hvem skal sørge for energimærkningen?

Det er sælger, der er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet et energimærke. Energimærket er gyldigt i 5 år fra den dag, det er registreret.

Energimærket er obligatorisk og kan ikke fraviges til skade for køber. Sælger er forpligtet til at udlevere energimærket, inden boligen annonceres til salg.

Ved salg af ejerlejligheder er det ejerforeningen, der er ansvarlig for, at energimærkningen bliver foretaget.

Hvor finder du en energikonsulent, og hvad koster energimærket?

Energimærket skal udarbejdes af en beskikket energikonsulent. Energikonsulenten skal personligt gennemgå bygningen og derefter skrive energimærkningsrapporten og indberette energimærkningen til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (tidligere Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne).

Der findes to forskellige slags energikonsulenter. Den ene slags energimærker en- og flerfamiliehuse under 500 m2, mens den anden energimærker flerfamiliehuse over 500 m2 og andre typer bygninger.

Det koster typisk et sted mellem 3.000 og 6.000 kr. at få energimærket et hus. For huse over 300 m2 vil prisen dog være højere. Energikonsulenterne kan ikke selv bestemme prisen. Sekretariatet for Energieffektive Bygninger har fastsat maksimumpriser for forskellige bygningstyper.

Du kan finde en liste over godkendte energikonsulenter på Sekretariatet for Energieffektive Bygningers hjemmeside. 

Hvordan sikres energimærkets kvalitet?

Det er Energistyrelsen, der har fastlagt retningslinjerne for energimærkningsrapportens opbygning og de oplysninger, den skal indeholde. Det sikrer, at rapporterne er ensartede og lette at sammenligne, uanset hvilken energikonsulent der har foretaget energimærkningen.

For at sikre, at energimærkets kvalitet lever op til Energistyrelsens kvalitetskrav, får energimærket først gyldighed, når Sekretariatet for Energieffektive Bygninger har tildelt det et energimærkningsnummer. Energistyrelsen kan afvise at tildele energimærkningsnummeret, hvis energikonsulenten ikke har indberettet de krævede oplysninger, eller der er åbenlyse fejl i oplysningerne.