Hvad er projekt Energiparcel?

Energiparcel er et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som gennemføres af Realdania Byg A/S (Bolius' søsterselskab). Formålet er at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig.

Husene, der ligger i et fjernvarmeområde i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger. Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer:

Hvordan er huset energirenoveret?

Parcelhuset på Mejløvænget 9 er på 157 kvadratmeter i en etage, og det er opført i 1973 med skalmur i gule mursten og en bærende bagmur i letbeton. Det er et længehus med en tidstypisk grundplan med pistolgang, vinkelstue og åbent køkken-alrum samt fire værelser.

Med renoveringen af huset er der tænkt på seniorer, altså ældre mennesker, som er gået på pension og derfor må formodes at tilbringe en del tid hjemme. Renoveringen har derfor haft det sigte at fremtidssikre huset for beboerne ved at nedsætte udgifterne til energi samt øge komforten og dermed husets brugsværdi.

Da renoveringen samtidig har haft et ret beskedent budget, er man gået efter de forbedringer, der kunne give de største gevinster i det aktuelle hus:

• Efterisolering af loft.
• Isolering af rem.
• Udskiftning til 3-lags-lavenergivinduer på vestfacade og dele af sydfacade.
• Udskiftning til lavenergihoveddør.
• Isolering af vinduernes false.
• Automatisk styring af varmeanlæg.

Vinkelstue med kulde og træk
Ud over den store gevinst ved at lægge væsentlig mere isolering på loftet samt isolere remmen øverst på muren, som bærer taget, er indsatsen blevet koncentreret om den store vinkelstue, hvor testfamilien opholder sig meget.

Stuen har et stort skydedørsparti af glas mod syd, som gav problemer med træk og kuldenedfald. Problemet blev forstærket af den store gamle brændeovn, der stod over for, og som både blev meget varm og samtidig sugede kold luft ind fra det gamle utætte vinduesparti og andre utætheder. Det gav trækgener. Resultatet var, at hele denne del af stuen var næsten uanvendelig i den kolde sæson.

Et nyt højisolerende vinduesparti har løst problemet og overflødiggjort både brændeovnen og den radiator, der stod foran vinduespartiet. Familien har dermed fået næsten 30 ekstra kvadratmeter, der kan møbleres og bruges i det daglige.

Også stuens to almindelige vinduer mod vest og syd er udskiftet til højisolerende energivinduer.

Andre tiltag
Den nordvendte hoveddør, der også har store glaspartier, er udskiftet med en ny, tæt og bredere lavenergidør uden dørtrin, som giver mere dagslys i entreen.

Dørtrinene inde i huset er blevet fjernet, hvilket på langt sigt gør huset anvendeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere, men også gør huset mere tilgængeligt for den småbørnsfamilie, som aktuelt bor der.

Hvad har energirenoveringen kostet?

Huset på Mejløvænget 9 er det af de fire huse, som har haft det mindste budget. I alt er der brugt 200.000 kr. inklusive moms på energiforbedringer og de andre tiltag, som fremtidssikrer huset for ældre beboere.

Hvor meget har beboerne sparet i varmeudgifter efter renoveringen?

De endelige resultater fra projektet vil først foreligge i 2012, men de foreløbige resultater tyder på følgende:

Det samlede energibehov før renovering er beregnet til 198,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Energibehovet efter renovering er beregnet til 135,6 kWh pr. kvadratmeter pr. år.

Forskernes foreløbige bud på det reelle årlige forbrug efter renoveringen er dog 107,6 kWh pr. kvadratmeter pr. år, men det reelle forbrug var også før renoveringen lavere end det beregnede.

Det vil sige, at selvom de beregnede værdier ikke passer helt med de målte, har man opnået den forholdsmæssige, forventede besparelse efter energirenoveringen. Besparelsen svarer til 32 procent eller 3.700 kr. på fjernvarmeregningen årligt.

Finansieres udgiften på de 200.000 kr. med et afdragsfrit F1-lån, er den årlige renteudgift på lånet efter skat på 2.800 kr. (august 2010). Her er der tale om en finansiering, hvor der kun betales renter, men ikke afdrag på selve lånet på de 400.000 kr. Derudover skal du være opmærksom på, at renteudgiften til lånet vil stige, såfremt renten stiger. Men eftersom besparelsen her er større end forrentningen, vil der være penge til også at kunne betale tilbage på hovedstolen.

Dertil kommer de mærkbare forbedringer af husets komfort og brug, som ikke umiddelbart kan opgøres i penge.

Det samlede energibehov dækker både varme, varmt brugsvand og el, men i det aktuelle hus er besparelsen hovedsageligt opnået i form af en lavere varmeregning.

Har energirenoveringen ændret huset på andre måder?

Energirenoveringen har ikke været gennemgribende, så der er stort set ikke ændret på det arkitekttegnede hus' ydre. Efterisolering af rem og loft er gennemført indefra.

I forhold til de nye vinduer (og den nye hoveddør) har man bevidst valgt en type, som ligner husets oprindelige vinduer, således at det ikke er påfaldende, at der sidder en blanding af gamle og nye vinduer på enkelte facader.