• Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med ringe isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet.
• Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid.

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el er blevet målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Måleprogrammet vil fortsætte frem til slutningen af 2011, hvorefter de endelige resultater vil foreligge. Men det har allerede i 2010 været muligt at drage vigtige konklusioner angående de opnåede besparelser i de enkelte huse.

Prioritering af energisparende tiltag
For hvert af husene har de ansvarlige arkitekter og ingeniører lavet en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter er der regnet på, hvad hvert enkelt tiltag, f.eks. ekstra loftsisolering, vil koste, og hvor meget energi det vil spare. Baseret på listen har man så gennemført de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod.

Hvordan er huset energirenoveret?

Langøvænget 1 er et smalt længehus på 130 kvadratmeter fra 1973, hvor de lange facader vender mod henholdsvis øst og vest. Huset er i et plan. Opholdsrum og soveværelser vender mod haven mod vest, mens køkken-alrum, badeværelse og bryggers vender mod øst. Den integrerede garage er på et tidspunkt ombygget til to ekstra rum, som dog havde besværlig adgang gennem bryggerset.

Huset er grundlæggende en let konstruktion med ydervægge, hvor den bærende del er et indvendigt træskelet. Det har en udvendig skalmur af gule teglsten på facaderne mod nord, syd og øst og med en lav brystningsmur mod vest, tilføjet engang i 80'erne. Taget har lav hældning og er beklædt med eternitbølgeplader.

Tiltænkt børnefamilier
Med renoveringen af Langøvænget 1 er der især tænkt på den store gruppe af unge familier med børn, som i disse år flytter ud i parcelhuskvarterer.

I stedet for at udskifte køkken og bad og andre mere kosmetiske tiltag for at gøre op med den upopulære 70'er-stil peger projektet på, at det er en bedre idé at begynde med at energirenovere huset. Resultatet bliver ikke alene en mærkbart lavere varmeregning, men også langt større komfort, fordi fodkulde og træk fra dårlige vinduer fjernes.

Renoveringen har haft et større budget end "Seniorhuset", og der har derfor været råd til at gå grundigere til værks med renoveringen, men man er gået efter de forbedringer, som har givet de største gevinster i det aktuelle hus:

• Efterisolering af loft.
• Isolering af tagrem.
• Udskiftning til 3-lags-lavenergivinduer på vestfacade.
• Isolering af vinduesfalse på vestfacade.
• Isolering af krybekælder.
• Automatisk styring af varmeanlæg.

Totaludskiftning af vestfacade
Ud over efterisolering af loft og krybekælder samt forbedring af varmestyringen er der især brugt kræfter på vestfacaden, der havde en lav brystningsmur og store vinduespartier ud mod haven. Vinduerne var så utætte og dårligt isolerende, at det ikke var praktisk muligt at møblere op ad dem, hvilket var uheldigt, da både opholdsrum og børns og voksnes soverum er placeret her.

Det var klart, at de vestvendte vinduer skulle udskiftes. Men da den lave brystningsmur under det sammenhængende vinduesparti blev revet ned, dukkede et alvorligt problem op. Det viste sig, at det var vinduespartierne, der direkte bar taget. Det er en konstruktion, man aldrig ville lave i dag, men som ikke var helt ualmindelig tidligere.

Det var derfor nødvendigt at opsætte stålsøjler med en ny limtræsrem øverst til at bære taget. Søjlerne sidder mellem de nye højisolerende 3-lags-vinduespartier, som går fra gulv til loft.

Andre tiltag
Energiforbedringerne har gjort det muligt at fjerne brændeovnen i opholdsstuen, hvilket giver ikke bare bedre luft, men også bedre møbleringsmuligheder.

En mindre ombygning af bryggerset har desuden gjort det muligt at ændre den langsgående midtergang. Der er nu direkte adgang til rummene i den tidligere garage, og der kan lukkes af for støj fra vaske- og tørremaskinerne i bryggerset.

Hvad har energirenoveringen kostet?

Forbedringerne af Langøvænget 1 har haft et budget på 400.000 kr. inklusive moms. De uventede ekstra foranstaltninger på vestfacaden slugte en del penge i budgettet. Det er et godt eksempel på, at man altid skal afsætte midler til det uventede, når man renoverer og ombygger ældre huse. Man kan ikke med sikkerhed vide på forhånd, hvad der gemmer sig, når man begynder at pille konstruktionerne fra hinanden.

Hvor meget har beboerne sparet i varmeudgifter efter renoveringen?

De endelige resultater fra projektet vil først foreligge i 2012, men de foreløbige resultater tyder på følgende:

Det samlede energibehov før renovering er beregnet til 220,7 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Energibehovet efter renovering er beregnet til 125,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år svarende til en besparelse på 43 procent eller 7.950 kr. i årlig besparelse.

Forskernes foreløbige bud på den reelle besparelse er dog knap så høj. Energibehovet før renovering er målt til 118,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år og til 83,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år efter renovering, svarende til en årlig besparelse på 31 % eller 2.500 kr.

Den store forskel på det beregnede og det målte forbrug, både før og efter renovering, tilskrives beboernes meget energibevidste adfærd, bl.a. har de slukket for gulvvarmen i sommermånederne. Før renoveringen opvarmede de desuden ikke de to bagerste værelser, fordi de ikke blev brugt. Med den nemmere adgang og ændret behov på grund af en nyfødt søn, er disse værelser nu taget i brug og er derfor opvarmede.

Finansieres udgiften på de 400.000 kr. med et afdragsfrit F1-lån, er den årlige renteudgift på lånet efter skat på 5.600 kr. (august 2010). Her er der tale om en finansiering, hvor der kun betales renter, men ikke afdrag på selve lånet på de 400.000 kr. Derudover skal du være opmærksom på, at renteudgiften til lånet vil stige, såfremt renten stiger.

Har energirenoveringen ændret huset på andre måder?

Huset er efterisoleret følgende steder:

1. Loft
2. Tagrem
3. False ved nye vinduer
4. Krybekælder.

Efterisolering af loftet
Husets loft, der oprindelig havde 200 mm isolering, er blevet efterisoleret, så den samlede isoleringstykkelse nu er 400 mm. Det er det maksimale, som det under normale omstændigheder kan betale sig at isolere med.