Energirenovering og ombygning af parcelhus fra 1975

Fakta | 

Som led i Realdania Byg's projekt Energiparcel er et parcelhus på Farøvænget 4 i Tilst ved Århus blevet energirenoveret for 400.000 kr. Det har bl.a. fået mere isolering og superlavenergivinduer, og så er det blevet forsynet med solceller så det kan bidrage aktivt med egen elproduktion.

Hvad er projekt Energiparcel?

Energiparcel er et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som gennemføres af Realdania Byg A/S (Bolius' søsterselskab). Formålet er at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig.

Husene, der ligger i et fjernvarmeområde i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger. Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer:

  • Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med ringe isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet.
  • Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid.

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el er blevet målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Måleprogrammet vil fortsætte frem til slutningen af 2011, hvorefter de endelige resultater vil foreligge. Men det har allerede i 2010 været muligt at drage vigtige konklusioner angående de opnåede besparelser i de enkelte huse.

Prioritering af energisparende tiltag
For hvert af husene har de ansvarlige arkitekter og ingeniører lavet en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter er der regnet på, hvad hvert enkelt tiltag, f.eks. ekstra loftsisolering, vil koste, og hvor meget energi det vil spare. Baseret på listen har man så gennemført de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod.

Hvordan er huset energirenoveret?

Farøvænget 4 er et fuldmuret rødstenshus opført i 1975, der inden renoveringen var på 138 kvadratmeter. Huset er et af de populære Koch-typehuse og er lidt atypisk for perioden. Det er næsten lige så dybt, som det er langt. I stedet for den typiske fordelingsgang eller pistolgang har det en stor central stue, som giver adgang til de øvrige rum og opholdsarealer, som ligger hele vejen rundt om det centrale rum. Der er en forsænket pejsestue og separat børne- og forældreafdeling.

Kombineret energirenovering og boligforbedring
Renoveringen af huset har haft som hovedtema at kombinere de energibesparende tiltag med nødvendige reparationer og samtidig forbedre rum- og dagslysforhold.

Med udgangspunkt i de tiltrængte reparationer og udskiftninger lavede man en prioriteret liste over de energibesparende tiltag, som ville give den største gevinst. De er blevet gennemført, så langt budgettet rakte.

  • Efterisolering af loft.
  • Skorsten og pejs mod syd er fjernet og erstattet af 3-lags-lavenergivinduesparti.
  • Øvrige vinduer mod syd er erstattet af 3-lags-lavenergivinduer.
  • Overdækket terrasse mod øst er inddraget med nyt 3-lags-lavenergivinduesparti.
  • Isolering af vinduesfalse ved nye vinduer.
  • Automatisk styring af varmeanlæg.
  • Installation af solceller på sydvendt tagflade til elproduktion.

Problematisk pejs og skorsten
Pejsen og dens integrerede skorsten sad tidligere i pejsestuens facade og havde mindre vinduespartier på hver side. Området udgjorde et stort problem. For det første var det i tilstandsrapporten opført som en såkaldt K3, altså en skade, der straks bør udbedres. En utæthed omkring skorstenen havde forårsaget fugtskader og et loft i stuen, der hang i buler. Samtidig trak den åbne murede pejs en masse kulde ind udefra, og selve skorstenen fungerede som en stor, massiv kuldebro.

Løsningen blev helt at fjerne pejs og skorsten og udbedre skaderne. Skorstenen blev erstattet med et nyt højisolerende vinduesparti, som har elimineret kuldeproblemerne i pejsestuen, og som samtidig lukker meget mere dagslys ind. Resten af sydfacadens vinduer er også blevet udskiftet.

Inddraget terrasse
På østsiden af huset var der tidligere en lidt usædvanlig terrasse, som lå under gavlen foran et tilbagetrukket vinduesparti. Terrassen lå midt i husets akse, og der var værelser på begge sider af den. Vinduespartiet isolerede dårligt og var modent til udskiftning. Med hensyn til varmetab var den overdækkede terrasse også et problem, fordi rummene på begge sider af den havde tre ydervægge, som de tabte varme igennem.

Løsningen på problemet blev at rykke det nye lavenergivinduesparti helt frem i facaden og på den måde inddrage terrassen i boligarealet. Det har givet familien næsten 10 kvadratmeter ekstra stue og mindsket varmetabet, da ydervægge blev ændret til indervægge. Under det nye støbte gulv er der desuden gravet et tykt lag isolering ned, som har reduceret fodkulden et godt stykke ind i huset.

Tidligere havde huset en overdækket terrasse ved østfacaden.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Terrassen er nu sløjfet til fordel for et fremskudt lavenergivinduesparti.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Andre tiltag
I modsætning til husene på Mejløvænget 9 og Langøvænget 1 er der på Farøvænget 4 ikke alene tænkt i passive energibesparende tiltag, men også i, at huset aktivt skal levere energi. Det er sket, ved at der på den sydvendte del af taget er opsat 5 kvadratmeter solceller, som producerer elektricitet. Det mindsker behovet for strøm fra elværket, og det vil betyde, viser erfaringer, at beboerne bliver mere opmærksomme på deres elforbrug.

Samtidig med opsætningen af solceller blev der installeret et ovenlysvindue, som giver dagslys til det lidt mørke opholdsareal midt i huset. Ovenlysvinduet gør rummet lysere og venligere og reducerer behovet for kunstig belysning.

Hvad har energirenoveringen kostet?

Energirenovering og forbedringer på Farøvænget 4 har i alt kostet 400.000 kr. inklusive moms.

Man kan drage den vigtige lære af projektet, at når en bygningsdel er moden til reparation eller udskiftning, er det vigtigt samtidig at overveje, hvordan renoveringen kan give størst mulig besparelse på energiregningen og forbedre komfort og indeklima.

Ofte vil arbejdslønnen til reparationen, f.eks. en vinduesudskiftning, være den samme uanset vinduets kvalitet. Man får derfor mest ud af investeringen ved at vælge de bedste produkter.

Merprisen for et højisolerende kvalitetsprodukt udgør en relativt lille del af den samlede omkostning til indkøb og håndværkerlønninger, mens udbyttet og fordelene er langt større.

Kan tiltagene desuden med lidt kreativ tænkning give f.eks. større dagslysindfald eller en bedre udnyttelse af pladsen, er det endnu bedre.

Hvor meget har beboerne sparet i varmeudgifter efter renoveringen?

De endelige resultater fra projektet vil først foreligge i 2012, men de foreløbige resultater tyder på følgende: 

Det samlede energibehov før renovering er beregnet til 222,9 kWh pr. kvadratmeter pr. år, mens energibehovet efter renovering er beregnet til 105,9 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Det svarer til en besparelse på 52 procent.

Forskernes foreløbige bud på det reelle årlige forbrug før og efter renoveringen ligger et stykke under de beregnede værdier, fordi familiens faktiske energiforbrug er lavere end det, man havde regnet sig frem til på forhånd. Ikke desto mindre er den forholdsmæssige besparelse lige så stor som forventet, altså 52 procent, og det svarer til en årlig besparelse på 5.700 kr.

Finansieres udgiften på de 400.000 kr. med et afdragsfrit F1-lån, er den årlige renteudgift på lånet efter skat på 5.600 kr. (august 2010). Her er der tale om en finansiering, hvor der kun betales renter, men ikke afdrag på selve lånet på de 400.000 kr. Derudover skal du være opmærksom på, at renteudgiften til lånet vil stige, såfremt renten stiger.

Har energirenoveringen ændret huset på andre måder?

Den mest markante ændring på huset er, at den brede skorsten på sydsiden er fjernet og erstattet med et stort vinduesparti.

På østsiden har gavlen et lidt tungt udseende med træbeklædning med vinduesløse murede partier på hver side. Det har dog lettet det lidt dystre udtryk, at vinduespartiet ved den tidligere terrasse er skubbet helt frem i facaden. Flytningen af vinduespartiet har desuden givet mærkbart mere plads i stuen ved de små børneværelser, så nu kan børnene rykke legen ud i selskab med de voksne.

Tværsnit af huset efter energirenovering. Illustration: Jan Pasternak.
Tværsnit af huset efter energirenovering.
Illustration: Jan Pasternak.

Den store sydvendte tagflade er nu brudt af ovenlysvinduet, der har solcellepaneler på begge sider.

Hvordan er huset blevet efterisoleret?

Huset er blevet efterisoleret følgende steder:

  1. Loft.
  2. False ved nye vinduer.
  3. Gulv under tidligere terrasse.

Efterisolering af loftet
Husets loft, der tidligere kun var isoleret med 100 mm mineraluld, er blevet efterisoleret med 300 mm, så den samlede isoleringstykkelse nu er 400 mm. Det er det maksimale, Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler. Efterisolering af loftet er normalt forholdsvist nemt og billigt og har meget stor effekt.

Efterisoleringen er udført med indblæst granulat, som vil gøre det nemt på et senere tidspunkt at installere et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor installation og rørføring placeres på loftet.

Isolering af loft med gitterspær før energirenovering.
Isolering af loft med gitterspær før energirenovering.
Illustration: Jan Pasternak.
Illustration: Jan Pasternak.|Isolering af loft med gitterspær efter energirenovering.
Isolering af loft med gitterspær efter energirenovering.
Illustration: Jan Pasternak.

Isolering af nyt dæk ved tidligere terrasse
Den tidligere terrasse, som nu er inddraget til stue, ligger oven på 325 mm isolering, der blev gravet ned, inden der blev støbt gulv. Derudover er der 75 mm isolering mellem gulvbelægningen og betongulvet.

Hvordan er husets vinduer blevet energiforbedret?

På sydfacaden er skorstenen i pejsestuen, der var omgivet af to mindre vinduespartier, blevet erstattet af et nyt stort parti af energivinduer med 3-lags-ruder. De øvrige vinduer i sydfacaden (utidssvarende gamle termovinduer) er ligeledes udskiftet med 3-lags-lavenergivinduer. På østsiden består det nye fremrykkede vinduesparti ligeledes af 3-lags-lavenergivinduer.

Isolering af gulvkonstruktion under den tidligere terrasse. Illustration: Jan Pasternak.
Isolering af gulvkonstruktion under den tidligere terrasse.
Illustration: Jan Pasternak.

Der er anvendt nogle af markedets bedste lavenergivinduer, som har en markant bedre isoleringsevne end standardvinduer, der ofte kun lige akkurat overholder bygningsreglementets mindstekrav til nye vinduer. Vinduerne koster kun omkring 20 procent mere end standardvinduer.

De nye lavenergivinduer har en indre del af træ, mens den ydre ramme og karm er lavet af glasfiberarmeret polyester. Dette kompositmateriale isolerer særdeles godt, og det imødegår de problemer med kulde og indvendig kondens, der kan opstå på nogle typer træ/aluvinduer.

Isolering af vinduesfalse
Effekten af selv de bedst isolerende vinduer mindskes, hvis muren omkring dem fungerer som en kuldebro, der leder kulde fra formur ind til bagmur og videre ind i rummene.

Derfor er der skåret en rille på 30 mm i væggen omkring alle de nye vinduer, inden de blev monteret. Disse riller er fyldt ud med polystyren.

Isolering af vinduesfals før energirenovering.
Isolering af vinduesfals før energirenovering.
Illustration: Jan Pasternak.
Illustration: Jan Pasternak.|Isolering af vinduesfals efter energirenovering.
Isolering af vinduesfals efter energirenovering.
Illustration: Jan Pasternak.

Hvordan er husets varmesystem blevet forbedret?

Husets fjernvarmeanlæg er blevet forbedret med automatisk styring, som sikrer en bedre udnyttelse af fjernvarmevandet de dage i fyringssæsonen, hvor det er lidt lunere i vejret.

En føler registrerer den udvendige temperatur, og systemet blander om nødvendigt lidt af det køligere returvand i det vand, der sendes ud i radiatorerne. Herved opnås en lidt lavere fremløbstemperatur. Det betyder, at der bliver større temperaturforskel på det fjernvarmevand, som kommer ind i huset, og det, som sendes retur til fjernvarmeværket. Den højere udnyttelsesgrad giver bonus på varmeregningen.

Beboerne mærker ingen forskel, da gulvvarme og radiatorer er termostatstyrede, og der holdes dermed en konstant temperatur i rummene.

Publiceret: tirsdag 2. november 2010

Kolofon / Send feedback

Af 
arkitekt mdd Jan Pasternak
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen