Hvad er projekt Energiparcel?

Energiparcel er et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som gennemføres af Realdania Byg A/S (Bolius' søsterselskab). Formålet er at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig. Energirenoveringerne har haft budgetter på henholdsvis 200.000 kr., 400.000 kr. og 2 mio. kr.

Husene, der ligger i et fjernvarmeområde i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger. Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer:

• Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med ringe isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet.
• Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid.

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el er blevet målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Måleprogrammet vil fortsætte frem til slutningen af 2011, hvorefter de endelige resultater vil foreligge. Men det har allerede i 2010 været muligt at drage vigtige konklusioner angående de opnåede besparelser i de enkelte huse.

Prioritering af energisparende tiltag
For hvert af husene har de ansvarlige arkitekter og ingeniører lavet en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter er der regnet på, hvad hvert enkelt tiltag, f.eks. ekstra loftsisolering, vil koste, og hvor meget energi det vil spare. Baseret på listen har man så gennemført de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod.

Hvordan er huset energirenoveret?

Langøvænget 8 er et hus i to etager på 176 kvadratmeter fra 1974. Før ombygningen havde det en tagbeklædning af sort bølgeeternit og skalmure af hvide kalksandsten. Taget har høj rejsning, og de bærende bagmure er af letbeton. Huset var indrettet med en række mindre rum uden den store sammenhæng eller kontakt til hinanden.

Huset var i dårlig stand og havde stadig de oprindelige døre og vinduer. Med minimal isolering i ydervægge og tag var energimærket nede i den lave kategori "E".

Energirenovering med tre hovedtiltag
Langøvænget 8 er udnævnt som såkaldt prototypehus. Med Prototypehuset har målet været at se, hvor langt man kan komme ned i energiforbrug i et almindeligt 70'er-parcelhus med et budget for energirenoveringen, der ligger lige under, hvad det ville koste at rive huset ned og bygget et helt nyt, der lever op til lavenergiklasse 1.

Til forskel fra de tre andre huse i projektet Energiparcel var det ikke været meningen at lave et projekt, som er realistisk for den almindelige parcelhusejer at gennemføre, men tværtimod at gå helt til grænsen med forbedringerne.

Samtidig er der lagt stor vægt på, at boligforholdene for beboerne og det arkitektoniske udtryk skulle gå op i en højere enhed med det energimæssige. Huset fremstår nu med et opdateret arkitektonisk udtryk, bedre udnyttelse af rummene, mere dagslys og et væsentligt bedre indeklima uden gener fra træk.

De tre hovedtiltag i projektet er:

• Totalrenoveret klimaskærm
  For at minimere kuldebroer og sikre størst mulig tæthed er facaderne efterisoleret og beklædt udefra. Taget er efterisoleret og tætnet og har fået ny beklædning. Døre og vinduer er udskiftet med nye 3-lags-lavenergivinduer og -døre.
• Integreret ventilations- og varmeanlæg
  Der er installeret et automatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som giver alle rum i huset frisk luft og et stabilt og sundt indeklima.
• Forbedret dagslysudnyttelse
  Huset er åbnet op med bl.a. en række tagvinduer og større vinduespartier i sydgavlen. Dermed optimeres brugen af passiv solvarme, og det større dagslysindfald mindsker behovet for kunstig belysning.

Ombygningen har forandret huset både udvendigt og indvendigt, og det er gjort, så de nye energibesparende tiltag går hånd i hånd med arkitekturen og en forbedret rumoplevelse og funktionalitet i det daglige. Energirenoveringen er lykkedes så godt, at huset faktisk opfylder det gældende bygningsreglements krav til nye huse i lavenergiklasse 1.

Markante elementer er bl.a. solcellerne på taget og den nye "solskorsten" af orangefarvet glas, der bidrager til ventilation af huset og gør det muligt at lufte ud selv i regnvejr. Solens opvarmning af luften i "skorstenen" får den til at udvide sig, og der skabes derved et sug, der giver en mere effektiv udluftning.

Hvad har energirenoveringen kostet?

Energirenoveringen og ombygningen af Langøvænget 8 har haft et budget på 2.000.000 kr. inklusive moms. For det beløb har man ikke alene fået energiforbedret huset, men også fået en næsten komplet ombygning udvendig og indvendig.

Budgettet er beregnet til at ligge lige under det beløb, det ville koste at rive det gamle hus ned og bygge et nyt lavenergihus i samme størrelse.

Hvor meget har beboerne sparet i varmeudgifter efter renoveringen?

De endelige resultater fra projektet vil først foreligge i 2012, men de foreløbige resultater tyder på, at energirenoveringen af Langøvænget 8 har medført betydelige energibesparelser.

Det samlede energibehov før renovering var beregnet til 197,3 kWh pr. kvadratmeter pr. år, mens energibehovet efter renovering var beregnet til 40,9 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Det svarer til en forventet besparelse på 78 procent.

Forskernes foreløbige bud på det reelle årlige forbrug før og efter renoveringen ligger lidt under de beregnede værdier, formentlig fordi beboerne opfører sig lidt anderledes end forventet. Ikke desto mindre lander man på en energibesparelse på 69 procent svarende til 10.500 kr. pr. år.

Finansieres udgiften på de 2.000.000 kr. med et afdragsfrit F1-lån, er den årlige renteudgift på lånet efter skat på 27.800 kr. (august 2010).

Det ses altså, at en så omfattende energirenovering ikke isoleret set kan tjene sig ind, men også skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en totalrenovering af huset.

Hvordan har energirenoveringen ændret huset?