Mens et køleskab eller en vaskemaskine med et dårligere energimærke end A eller B efterhånden hører til i historiebøgerne, ser det markant anderledes ud i forhold til boligernes energimærker.

Mindre end hver fjerde villa har opnået energimærket A, B eller C, mens næsten en tredjedel af villaerne må tage til takke med energimærket D. Hele 48 procent befinder sig i bunden med E, F eller G.

LÆS OGSÅ: Energimærket afgør boligkøb

Kun nye boliger har energimærke i top

Men det er der ifølge sekretariatsleder i Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB) Uffe Groes en god forklaring på.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at energimærket A1 til G i energimærkningen af boliger tager udgangspunkt i det gældende bygningsreglement. Derfor er det kun de nyeste boliger, der opnår de gode energimærker, og da det kun er en meget lille del af os, der bor i helt nyt, vil en stor del af boligerne kun opnå et middelgodt energimærke, forklarer Uffe Groes.

For gennemsnitshuset er D et OK energimærke

For mange danske familier er ”hjemme” enten et parcelhus opført i 1970’erne eller en murermestervilla opført i starten af 1900’tallet, og her er energimærket D eller E det mest almindelige.

- For disse huse vil et D være et gennemsnitligt energimærke. Da de blev opført, var bygningsreglementet mindre restriktivt, og det vil derfor være urealistisk at forestille sig, at de vil kunne opnå et A eller et B. Men der er typisk en del ting, man som boligejer alligevel kan gøre for at opnå et bedre energimærke og dermed også reducere energiudgifterne, siger Uffe Groes.

Gør dit parcelhus mere energivenligt

Hvis du bor i et parcelhus eller en murermestervilla og gerne vil gøre dit hus mere energivenligt, anbefaler Uffe Groes, at du overvejer følgende:

• Har du en energieffektiv varmekilde som fx et kondenserende fyr, fjernvarme eller vedvarende energi fra solvarme, solceller, jordvarme eller luftpumpe?
• Er huset isoleret på den bedst mulige måde – helst med 300 mm isolering?
• Kan vinduer og døre holde på varmen?
• Fungerer termostatventilerne optimalt, evt. med trådløs styring af natsænkning?

- Her vil der typisk være gode muligheder for at opnå besparelser, hvis huset ikke allerede er energirenoveret, siger Uffe Groes.

LÆS OGSÅ: Et godt energimærke betaler sommerferien

Energirenovering er ikke altid en god idé

Men selvom en energirenovering ofte vil være en god forretning både i forhold til klimaet og familiebudgettet, er der også en del tilfælde, hvor det ikke kan betale sig.

Ifølge Torben Kaas, direktør i brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, er mellem 140.000 og 280.000 af de danske huse så ringe, at en energirenovering vil være spild af penge.

- Det er typisk huse fra de store årgange, altså 1960’erne og 1970’erne. Her er selve skelettet så dårligt, at det let kan koste 1,5 mio. kr. at energirenovere boligen til en nogenlunde standard, og så kan det faktisk bedre betale sig at bygge nyt, siger han.

Læs energimærkerapport grundigt

Torben Kaas anbefaler derfor, at du som boligkøber nærlæser energimærkerapporten og ikke blot kigger på selve energimærket.

- Ved at læse rapporten får man som boligkøber et godt billede af, hvorfor boligen har opnået det aktuelle energimærke, og hvad man kan gøre for at forbedre boligens energiprofil og dermed opnå et bedre energimærke – og om det overhovedet kan betale sig, siger Torben Kaas.

Energirenovér murermestervillaer

Husene fra starten af 1900-tallet, de klassiske murermestervillaer, vil ofte opnå et dårligt energimærke, hvis de ikke løbende er blevet energirenoveret. Men her er der ifølge Torben Kaas stort renoveringspotentiale.

- Selve grundhuset er godt og solidt, og man vil derfor ved at efterisolere, gennemgå dør og vinduer samt tjekke varmekilden typisk kunne løfte huset markant, siger han.