Få rådgivning, inden du får solceller

Nyhed |  Publiceret: torsdag 1. september 2011

Der er meget at holde styr på, hvis du vil have solceller. Få derfor professionel hjælp, råder ekspert.

Få professionel hjælp til at vælge det rette solcelleanlæg til dit hus.

Boligejere er meget interesserede i solceller, men de ved ikke så meget om dem, viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut. Alligevel angiver hver tiende boligejer, at det er meget sandsynligt, at de vil investere i teknologien de kommende år.

Kirsten Sander, der er arkitekt og tilknyttet Bolius’ ekspertpanel, forstår godt, at det kan være vanskeligt for boligejerne at finde vej gennem solcellejunglen.

- Der er mange ting at overveje. Passer solcellerne til huset? Skal de yde et væsentligt bidrag til elforbruget eller blot supplere det? Det kan være overvældende, og der er mange forhandlere på markedet, som hver især siger, at deres produkt er det bedste.

LÆS OGSÅ: Solceller

Solceller er ikke gør-det-selv arbejde

Hun foreslår derfor boligejere at søge uvildig rådgivning hos fx Bolius eller Energitjenesten. Det frarådes at binde an med gør det selv-anlæg. Loven kræver alligevel, at tilslutningen til elnettet udføres af en autoriseret elinstallatør. Desuden skal der etableres en særlig måler, som leveres af det elselskab, husstanden sædvanligvis køber sin strøm fra.

Vælg erfarne leverandører af solceller

Chefkonsulent i elinstallatørernes organisation TEKNIQ, Søren Rise, råder boligejerne til at alliere sig med en af de virksomheder, der optræder på Teknologisk Instituts liste over godkendte installatører på ren1ergi.dk eller kso-ordning.dk.

LÆS OGSÅ: Solceller - kort og godt

- Ny teknologi trækker ofte en bunke lykkeriddere til, så jeg vil anbefale boligejerne at gå efter leverandører, der har været på markedet i mange år. Mange leverandører yder 25 års garanti på solcellerne, så man kan med fordel stille sig selv det spørgsmål, om man forventer, at leverandøren stadig er på markedet til den tid. Hvis ikke er garantien reelt værdiløs, siger Søren Rise.

Nye solceller fra Risø

Der forskes i stor stil i solceller verden over. På Risø DTU er danske forskere med helt fremme i udviklingen, og det er lykkedes at skabe ultratynde solceller, der trykkes direkte på lange baner af plast. Effektiviteten er fortsat for lav til, at cellerne har kommerciel interesse.

Indtil videre har cellerne været syet ind i en solhat, der bruges til at drive en fm-radio ligesom forskerne har lavet et pilotprojekt i Zambia, hvor cellerne bruges til at drive en simpel LED-lampe. Materialets fleksibilitet giver i princippet uanede muligheder.

Plastsolcellerne fungerer godt på steder, hvor der ikke er så meget lys, og kan i modsætning til siliciumbaserede solceller fungere indendørs og dermed bruges til f.eks.at drive motorer til hæve/sænkeborde, garageporte osv.

Kolofon / Send feedback

Af Karin Wain

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen