Fjernvarme bliver dyrere
Finanslovforlig hæver afgiften på fjernvarme. Læs, hvad det koster en typisk forbruger, og se hvilke andre beslutninger om boliger, der er i forliget.

- Den gennemsnitlige fjernvarmepris for et standardhus steg fra 12.118 kr. i 2009 til 12.805 kr. i 2010. Det skyldes især omlægninger af afgifter for de store kraftvarmebyer, oplyser Dansk Fjernvarme.
Det bliver dyrere at varme boligen op med fjernvarme.
Som led i det nye finanslovforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne hæves afgifterne på kraftvarme fra 1. juli 2011. Ifølge Ritzau betyder det, at en almindelig husejer skal betale 200 kr. ekstra om året, mens lejlighedsbeboere typisk skal af med 65-100 kr. ekstra om året.
Øgede afgifter gør fjernvarme mindre attraktivt
Dansk Fjernvarme er langt fra tilfreds med de øgede afgifter. Organisationen mener, at prisstigningerne gør det mindre attraktivt for boligejere at omlægge til fjernvarme, og at det går ud over miljøet.
- Vi sætter kraftvarmefordelen over styr. Altså den fordel vi har ved at udnytte brændslet dobbelt. Det er et helt forkert skridt væk fra det klimavenlige, siger direktør Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme.
Større fradrag ved udlejning af sommerhus
Finanslovsforliget indeholder også andre beslutninger om boliger. Få et kort overblik her:
- Fra 2011 hæves bundfradraget fra 10.000 kr. til 20.000 kr. for sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus gennem et udlejningsbureau. Samtidig skal udlejningsbureauerne indberette udlejernes lejeindtægter.
- I 2011 sættes der yderligere 100 millioner kr. af til at ”styrke bosætningen i landdistrikterne”. Pengene kan kommunerne bl.a. bruge til at købe stærkt, misligholdte huse på landet, som kan rives ned eller renoveres.
- De almene boligområder skal løftes. Det skal bl.a. ske ved, at der bruges 5 milliarder kr. på at fremrykke renoveringsprojekter på venteliste, der sættes årligt 2,6 milliarder kr. til renoveringer fra 2013-2016, mens en halv milliard kr. skal bruges til at rive boligblokke i udsatte områder ned. Dette punkt er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer