Eksemplet her er fra Københavns Energi, der opkræver acontobetaling hvert kvartal.

Årsopgørelsen indeholder også den første acontoopkrævning for det nye forbrugsår, hvilket er typisk for de opgørelser, som danske fjernvarmeselskaber udsender til deres kunder.

Varmeregningens side 1 - stamdata og årsopgørelse

1 Dine stamdata

Her angiver fjernvarmeselskabet de basale data: dit kundenummer, fakturaens nummer og dit betalingsservicenummer.

Dem skal du bruge, hvis du benytter dig af tast selv-service, eller hvis du har spørgsmål til eller vil klage over opgørelsen.

2 Årsopgørelsen i ét blik

Her får du det samlede overblik over, hvor meget dit fjernvarmeforbrug har kostet i kroner og øre i den forløbne fyringssæson.

I eksemplet her har acontobetalingen har været en del mindre, end hvad der er brugt varme for. Derfor skal brugeren betale et beløb, der svarer til forskellen.

Til sidst er der overført et mindre tilgodehavende fra en tidligere regning.

Varmeregningens side 2 - pris og næste års acontobetaling

3 Så meget har varmen kostet

Fjernvarmeenergi opgøres i MWh, kaldet megawatt-timer (h betyder hour, engelsk for timer).

Her sammenlignes prisen for 1 MWh i regningsperioden i forhold til samme periode året før.

De angivne beløb inkluderer ikke effektbetaling (abonnement på fjernvarmen) og afkøling (hvor effektivt du udnytter varmen - se længere nede).

4 Så store regninger får du næste år

Her kan du se, hvor stor din kvartalsmæssige acontobetaling bliver i næste regnskabsår.

Fjernvarmeselskabet baserer udregningen på dit forbrug i tidligere år og forventningerne til MWh-priser i det kommende års .

Hvis du mener, beløbet er for højt eller for lavt, kan du anmode om at få beløbet ændret. Du skal dog kunne dokumentere markante forbrugsændringer i det kommende år som fx en markant forbedring af husets isolering, eller at husets størrelse er ændret.

5 Værd at vide

De fleste fjernvarmeselskaber giver servicemeddelelser på både kvartals- og årsregninger. Det kan være telefonnummeret til selskabets kundeservice, men der kan også være tips til energibesparelser.

Varmeregningens side 3 - aflæsning, forbrug og betaling

6 Det viste din måler

Her ser du MWh-tallene fra din måler fra forrige og seneste aflæsning.

Det er differencen mellem de to MWh-aflæsninger, der fortæller fjernvarmeselskabet, hvor meget du skal betale for - og det uanset om sidste års MWh-tal er anslået af selskabet, eller du selv har aflæst det.

Her står også tal for den mængde vand, målt i kubikmeter (m3), du har modtaget fra fjernvarmenettet. Disse tal har dog ingen betydning for din regning.

7 Dit forbrug i detaljer

På den detaljerede opgørelse af dit forbrug kan du se, hvor stor en del af din betaling der går til statslige afgifter.

Effektbetalingen er en form for abonnementsbetaling for at være tilsluttet fjernvarmenettet.

8 Øvrige ydelser

I dette eksempel skal brugeren betale et gebyr, da aflæsningen ikke blev sendt til selskabet inden for tidsfristen.

Seneste aflæsningstidspunkt finder du på det aflæsningskort, som selskabet sender til dig i forbindelse med den årlige aflæsning.

9 Det har du betalt i løbet af året

Her ser du acontobetalingerne for det forløbne år, dvs. de beløb du hvert kvartal har betalt til fjernvarmeselskabet.

Tag dig ikke af, at beløbet står to gange, det nederste tal er en sammentælling af posterne i acontoregnskabet, og i dette eksempel er der blot en enkelt post.

10 Kommende acontobetaling

Her kan du se dine acontobetalinger for det kommende års første 3 måneder.

11 Momsen af beløbet

Beløbene ovenover er uden moms. Her står momsbeløbene. Alt i alt betaler du lige så meget i afgifter og moms, som du betaler i forbrugsafgift.

12 Gebyrer

Efter momsangivelsen står momsfri beløb. Det er fx gebyrer, der pålægges, hvis du ikke har betalt acontobeløb til tiden.

13 Justering af småbeløb

I dette eksempel har brugeren 250 kr. til gode.

Selskabet her overfører mindre beløb til den efterfølgende regning, hvis en tidligere regning samlet set var under 50 kr., eller der er et tilgodehavende på under 300 kr.

14 Så meget skal der betales

Her kan du se det endelige resultat af årsopgørelsen - det samme beløb som på side 1.

I eksemplet her skal der betales et ekstrabeløb, fordi acontobetalingerne ikke dækkede det reelle forbrug.

Der er angivet en dato for betaling af den ekstra varmeregning, og der vil være et indbetalingskort. Hvis du skal have penge tilbage, vil du få beløbet sendt på check eller overført via Nets (PBS).

Varmeregningens side 4 - forbrugsmønster

15 Få overblik over dit forbrugs udvikling

Bruger du mere og mere varme, eller har du kunnet begrænse dit varmeforbrug de seneste år? Det kan du se her, og du kan bruge opgørelsen som grundlag for at reducere dit energiforbrug.

16 Afkølingen – få bonus eller betal ekstra

Afkølingen er et udtryk for den forskel, der er på vandets temperatur, når det løber ind i din bolig, og når det løber ud igen, tilbage til fjernvarmeværket.

Ved effektiv udnyttelse af varmen skal denne forskel være så stor som muligt.

Fjernvarmeselskabet her opkræver ekstra betaling eller udbetaler bonus, afhængigt af hvor lille eller stor afkølingen er. I eksemplet her er afkølingskravet 34 grader.

God afkøling ligger over 39 grader, og det udbetales der bonus for. Til gengæld opkræves der ekstrabetaling, hvis afkølingen er under 29 grader.

Hvis afkølingen er op til 5 grader højere eller lavere end afkølingskravet, opkræves der ingen ekstra betaling eller udbetales bonus.

Hvis din afkøling ikke er optimal, kan du kontakte dit fjernvarmeselskab eller en vvs-fagmand for at søge en løsning.