Hvad gør du, hvis der ikke er varme i radiatoren?

Tips & Råd |  Publiceret: tirsdag 20. oktober 2009

Svar: Motionér termostaten, luft radiatoren ud og fyld evt. mere vand på anlægget

Hvis radiatoren ikke bliver ordentlig varm, skyldes det ofte, at ventilnålen inde i termostaten har sat sig fast. Det sker ofte, når radiatoren ikke har været i brug hele sommeren.

SE FILMEN: Sådan får du varme i radiatoren igen

Sådan løsner du ventilnålen

Prøv først at skrue helt op eller ned på grebet nogle gange. Måske er det nok til at løsne ventilnålen.

Hvis det ikke hjælper, skal du afmontere termostatgrebet for at kunne komme til ventilnålen:

  • Løsn grebet og træk det af.

  • Tryk ventilnålen i bund nogle gangen.

  • Lirk ventilnålen lidt frem og tilbage, indtil den kan bevæge sig frit.

  • Montér grebet igen.

Sådan lukker du luft ud af systemet

Kolde eller halvkolde radiatorer kan også skyldes, at der er luft i systemet. Du udlufter radiatoren sådan:

  • Løsn luftskruen forsigtigt med en tang.

  • Du kan tydeligt høre, når systemet presser luften ud.

  • Luk omgående, når der begynder at komme vand ud.

  • Hold en klud eller en balje under for at opfange vandet.

Sådan fylder du vand

Hvis der ikke kommer vand ud, er der for lidt vand på anlægget, og så skal du fylde noget mere på, for at radiatorerne kan fungere:

  • Fyld vand på anlægget gennem studsen på selve varmeanlægget. Den er typisk lukket med en prop, der kan skrues af.

  • Nu kan du koble en vandslange til.

  • Fyld vand på til anlæggets trykmåler viser det ønskede tryk. Det korrekte tryk er normalt markeret på måleren med rødt, mens det faktiske tryk vises af en bevægelig nål.

  • Luk for ventilen, og derefter for vandet.

Hvis disse 3 ting ikke hjælper, eller hvis alle radiatorer er kolde, skyldes det formodentlig, at dit varmeanlæg ikke fungerer, som det skal. I så fald bør du tilkalde en reparatør.

Kilde: Førstehjælp til dit hus, Bolius 2008

Du kan købe bogen "Førstehjælp til dit hus" her

Kommentarer

jeg har en radiator i stuen sum kun biliver lunken foroven... ventil virker.. er udluftet... andre radiatorer i huset virker.. hjælp???
knud johansen | 04 Feb 2012
Hejsa, efter at have læst det her, så har jeg endelig fået min radiator i soveværelset til at virke, det er virkelig dejligt da den anden i stuen (1½-værelses lejlighed) står bag en sofa og ikke varmer så effektivt.
Jeg vidste godt jeg skulle prøve med en hammer, men godt at jeg lige fandt den her så jeg var sikker igen.

Og til alle som prøver med hammer-tricket: Hvis ventilen hopper ud fra pladsen, så skal man ikke blive nervøs, det er meningen. Min hoppede omkring 4 mm ud og det ser ud af meget for så lille en pind, men det virker med det samme og termostaten skal bare sættes på igen :) .
Daniel Lentz | 18 Dec 2011
Erik du er simpelthen kanon nu virker alle vores radiator efter at have fået slag med en hammer
Bo | 06 Dec 2011
I må da snart have lært at problemet IKKE sidder i ventilnålen, men i ventilsædet INDE i ventilhuset.
Det er rigtigt at termostathovedet skal fjernes! Herefter kan man tage en lille gasbrænder og varme ventilen op. Så kan det være den løsner sig da huset udvider sig mere end ventilstemplet, der så ikke længere hænger fast i "aflejringerne". Man kan også tage en lille hammer og give ventilen en masse slag modsat termostatpositionen.
Det er en fejlkonstruktion Danfoss har begået ger! Fy skamme - Ommer men penge tilbage eller bytter - glem det! Køb evt. en ny ventil og håb den virker efter sommerperioden, hvor den har været lukket permanent.
Alternativet er at styoppe fyret eller cirkulationspumpen og så åbne ventilen helt (fjern termostathuse3t), så kan den arbejde når der genmonteres og fyres.
Erik Nørgaard | 28 Sep 2010
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen