Hvad gør de store mængder regn ved din have?
Nyhed | Oversvømmede haver er ikke det eneste, haveejere har fået ud af de store mængder regn. Regnen har også gjort gavn. Læs, hvad regnvandet gør ved din...
Netop nu kan du få tilskud til at skifte oliefyr. Her kan du se, hvordan du ser, om det trænger.

Men hvordan finder du ud af, om dit oliefyr trænger til at blive skrottet?
Ifølge Energistyrelsen er over 200.000 oliefyr i Danmark over 15 år gamle og vil kunne betale sig at udskifte.
En enkel måde at tjekke, om dit oliefyr er for gammelt og dårligt, er Teknologisk Instituts statusliste over oliekedler, som bør udskiftes på grund af for dårlig virkningsgrad. Alle oliefyr på listen er fra 1960’erne og 1970’erne.
- Der kan være mange årsager til en dårlig varmeøkonomi. Kedlen kan være slidt, og rørene kan være dårligt isoleret. Man kan få det tjekket via eftersynsordningen, men man kan også foretage en beregning af, hvor meget man vil spare med et mere effektivt oliefyr på sparolie.dk, siger civilingeniør i Energistyrelsen, Rikke Marie Hald.
|
Så meget kan du spare ved at skifte dit oliefyr Omkring 200.000 oliekedler i Danmark er mere end 15 år gamle, og mange af dem udnytter ikke varmen godt nok – typisk udnytter ældre oliefyr kun 65-70 procent af olien. Derfor skal du bruge langt mere olie for at opnå en rimelig temperatur i hjemmet. Et godt og nyt oliefyr bruger omkring 800 liter olie om året i et hus på 130-150 kvadratmeter, mens et dårligt og typisk gammelt oliefyr har et forbrug på ca. 1.000 liter.
I øjeblikket koster 1.000 liter fyringsolie omkring 8.900 kr., så udgiften til et gammelt og nyt oliefyr er på 7.000-8.900 kr. om året - altså en forskel på ca. 2.000 kr. Du vil kunne spare endnu mere ved f.eks. at skifte til jordvarme eller luft-vand varmepumpe. |
Jovan Jensen fra firmaet Oliefyrsmanden, der også installerer jordpumper, mener ikke, at man kan bruge et oliefyrs alder som en tommelfingerregel.
- Der er mange gamle oliefyr med en god varmeøkonomi. I nogle tilfælde behøver man ikke udskifte fyret, men kan nøjes med at modernisere det, siger Jovan Jensen.
Du kan selv få nogle indikationer på, om fyret fungerer dårligt. Hvis rummet, fyret står i, er meget varmt, er det tegn på, at fyret taber varme.
Du kan også se på, hvor stor din varmeregning er. Hvis det koster over 19.000 kr. at opvarme et almindeligt hus, er der grund til at få undersøgt fyrets varmeøkonomi. En stor varmeregning kan dog f.eks. også skyldes dårlig isolering.
Det bedste er dog at få en fagmand, som en oliefyrsmontør til at kigge på det. Priserne på en grundig gennemgang af fyret varierer fra ca. 400-1.200 kr. afhængig af, hvilket firma du vælger. En modernisering løber op i godt 10.000 kr. Et nyt oliefyr koster omkring 40.000 kr.
- Det sker, at vi er ude og pille velfungerende oliefyr ned hos folk, der skal have jordvarme eller et nyt oliefyr, hvor man tænker ’her har godt nok været en god sælger på spil’. Det er lidt synd, mener Jovan Jensen.
Oliefyr skal tjekkes en gang om året, og fyr over 15 år skal have et gennemgående eftersyn.
Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen. Læs mere.














Nyhed | Oversvømmede haver er ikke det eneste, haveejere har fået ud af de store mængder regn. Regnen har også gjort gavn. Læs, hvad regnvandet gør ved din...

Inspiration | Taget på et sommerhus i Odsherred ligner vingen på et fly. Læs mere og se billedserie af det energineutrale og utraditionelle sommerhus.
Bolius rådgiver om alt om din bolig- f.eks. kontrol af nybyggede boliger, vurdering af alle typer bygningsskader, stormskader og råd- og svampeangreb
Du kan også forsøge dig med en række af vores gratis ydelser. Find en fakta artikel om dit emne, eller du kan spørge vores eksperter i brevkassen, eller deltage i debatten.
Kommentarer