Isolering og varmetab

Fakta |  Publiceret: tirsdag 8. december 2009

I moderne byggeri anvendes en lang række forskellige materialetyper, der med deres gode isoleringsevne kan være med til at holde på varmen i boligen og begrænse energiforbruget. Her kan du læse om de mest almindelige isoleringsmaterialer, hvor du må anvende dem, samt hvor de ikke er velegnede eller måske ligefrem ulovlige.

Glasuld som isoleringsmateriale fra Sankt Gobain.
Glasuld som isoleringsmateriale fra Sankt Gobain.

Hvorfor varmeisolere?

Helt basalt handler isolering af vores boliger om at holde på varmen. Det har vi mennesker sådan set altid gerne villet, da boligen jo ikke blot skal danne ramme for vores privatliv, men også beskytte os mod vind og vejr. Men navnlig siden 1970'ernes oliekriser har der været ekstra fokus på, hvordan vi i Danmark kan mindske varmetabet fra vore bygningskonstruktioner - bl.a. som følge af politiske ønsker om at spare på samfundets energiforbrug. Som følge heraf stilles der stadigt stigende krav til, hvor godt vore boliger skal være isoleret.

I Bygningsreglementet BR08, kapitel 7 Energiforbrug, er der således angivet helt specifikke krav til, hvor meget energi der maksimalt må bruges til vand, varme, ventilation og køling. Der stilles også krav om, hvordan du opnår tilfreds­stil­len­de sundhedsmæssige for­hold i din bolig og f.eks. undgår, at der dannes fugt og kondens.

Hvad er varmeisoleringsmateriale?

Et varmeisoleringsmateriale er kendetegnet ved, at det modsat metal, glas og sten leder varmen meget dårligt. Det er hovedsageligt den stillestående luft i isoleringsmaterialerne, der giver denne egenskab og desuden er med til at gøre de fleste isoleringsmaterialer meget lette. Bygger du isoleringsmateriale ind i en konstruktion, mister bygningen stadig varme, men det sker i betydeligt mindre grad, end hvis bygningen ikke var isoleret.

Det er helt afgørende, at isoleringsmaterialer holdes tørre. Eftersom vand leder varme langt bedre end luft, holder våde isoleringsmaterialer ikke særlig godt på varmen. Det er ofte nødvendigt at beskytte isoleringen med et vindtæt lag, så luften i isoleringen bliver ved med at være stillestående. Det vindtætte lag skal også være så åbent, at eventuel fugt kan trænge ud og ventileres væk.

Ligeledes er det vigtigt, at de enkelte stykker isoleringsmateriale placeres tæt op ad hinanden samt omkring konstruktioner og gennemføringer. På den måde undgår du såkaldte kuldebroer, dvs. steder på indvendige vægge eller lofter, hvor overfladetemperaturen er lavere end rumtemperaturen, og der derfor er risiko for kondens.

Hvordan foregår varmetab fra en bygning?

Vores bygninger taber varme på tre forskellige måder.

Varmeledning er, når varmen ledes fra den varme inderside af boligen til den kolde ydermur eller et ikke-isoleret loft. Varmen ledes af de materialer, huset er bygget af, f.eks. træ, mursten, stål og isoleringsmaterialer. Hvor meget varme der ledes ud af boligen, afhænger af materialerne. Metal er eksempelvis en ualmindelig god varmeleder, glas er mindre god, træ endnu mindre, og luft er dårlig. Derfor er termoruder og isoleringsmaterialer en god idé, og det er navnlig sidstnævnte, du kan læse mere om i denne artikel.

Varmestrømning (konvektion) er, når varmen siver med luftstrømme ud af vores boliger gennem utætheder, revner og sprækker, f.eks. utætte vinduer og døre. Da meget varme går tabt på grund af utætte huse, er der nu i bygningsreglementet stillet krav til boligens tæthed.

Varmestråling er, når et materiale udsender strålingsvarme - infrarød stråling - og hermed kan varme andre materialer op, uden at luften omkring dem opvarmes nævneværdigt. Strålevarme fra en brand kan endda antænde materialer på afstand. I princippet udsender alle materialer strålevarme, men solen, brændeovne og kogeplader er nok de mest kendte eksempler. En bygning udsender også strålevarme, dog mest, hvor overfladerne er varmest, altså hvor de er mindst isoleret. Det vil sige ved vinduer og døre.

Det største varmetab fra boliger skyldes dog varmestrømning og varmeledning. Du kan begrænse varmestrømning ved at tætne huset, mens varmetab på grund af varmeledning mindskes ved at isolere konstruktionerne.

Hvilke materialer varmeisolerer bedst?

For at kunne beregne, hvor meget varme der slipper ud af vores huse, er det nødvendigt at sætte tal på materialers og konstruktioners evne til at isolere. Man arbejder derfor med forskellige værdier.

λ-værdien (Lambda-værdien)

Denne værdi angiver, hvor godt et bestemt materiale leder varme. Varmeledningsevnen måles i W/mK (watt pr. meter Kelvin) efter devisen: jo højere λ-værdi, jo bedre er materialet til at lede varme. Og omvendt: jo lavere λ-værdi, jo bedre isolerer materialet. Derfor er deciderede isoleringsmaterialer bl.a. kendetegnet ved at have meget lave λ-værdier.

Der er - som du ser af nedenstående tabel - meget stor forskel på, hvor gode forskellige materialer er til at lede varme. Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt dårlige varmeledere, mens er metaller virkelig gode varmeledere.

Materiale

λ-værdi (W/mK)

Aluminium

220

Rustfrit stål

17

Beton

0,8-1,7

Glas

0,8

Mursten

0,49-0,74

Vand

0,55-0,58

Træ (fyr)

0,12

Isoleringsmaterialer

0,03-0,10

U-værdi

Ud fra de enkelte materialers varmeledningsevne og tykkelse, og hvordan de sættes sammen i bygningskonstruktioner, kan man beregne en konstruktions isoleringsevne - enten i sin helhed eller for enkelte dele af konstruktionen. Det kalder man u-værdien. Også her gælder det, at jo lavere u-værdi, jo bedre isoleringsevne har den samlede konstruktion - og desto mindre varme går tabt. U-værdier måles i W/m²K (watt pr. kvadratmeter Kelvin).

Bygningsreglementet stiller krav om, at de enkelte bygningsdele skal være isoleret, så den samlede konstruktion, ydervæg, tag og gulvkonstruktion ikke unødigt taber varme. Eksempelvis skal gulvkonstruktioner ved terræn i tilbygninger have en u-værdi på 0,15 W/m²K. Men hvis du vil have gulvvarme, skal gulvet isoleres endnu bedre, for da må u-værdien nemlig maksimalt være 0,12 W/m²K. De forskellige værdier kan ses i Bygningsreglementet BR08 Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Der findes flere forskellige former for isoleringsmateriale, og du kan læse mere om de mest almindelige typer herunder.

Hvad er mineraluld?

Mineraluld er en fællesbetegnelse for isoleringsmaterialer af enten glas- eller stenuld.

Rent isoleringsmæssigt er der ikke den store forskel på de to materialer. Men der er forskel på fibrenes struktur, ligesom de har forskellige smeltepunkter. Hvor glasuld smelter ved ca. 600 °C, kan stenuld holde formen indtil ca. 1000 °C. Begge typer klassificeres som brandklasse A1 (ubrændbart) og kan anvendes uden begrænsning, dvs. til alle konstruktioner og typer isoleringsopgaver.

Mineraluldsprodukter fås med forskellig isoleringsevne (λ-værdi 0,034-0,044). Ligeledes fås mineraluldsprodukter i mange forskellige udformninger. Ofte anvendes batts eller formstykker med tykkelser fra 45 mm til 245 mm, men mineraluld leveres også som ruller, granulat, plader, strimler og trekantstykker m.m.

Anvender du mineraluld som isoleringsmateriale, kræver Bygningsreglementet, at du skal sikre, at mineraluldsfibre ikke kan komme ud i indeklimaet. Kravet kan anses for opfyldt, hvis materialerne er overfladebehandlede, eller de på anden måde afdækkes, indkapsles eller forsegles.

Hvad er celleglas?

Celleglas produceres af "opskummet" genbrugsglas og kul. Celleglas findes som formstykker, du kan skære og fræse til blokke.

Celleglas er også klassificeret som et A1-materiale, dvs. ikke brændbart, og har tillige en række andre gode egenskaber. Det har bl.a. en høj trykstyrke, er formstabilt, diffusionstæt og sikret mod angreb fra råd, insekter og skadedyr. Desuden har det en meget lang levetid. Til gengæld er det temmelig dyrt sammenlignet med eksempelvis mineraluld. Celleglas fås med forskellig isoleringsevne (λ-værdi 0,042-0,050), hvilket i store træk svarer til isoleringsevnen for mineraluld.

Celleglas bruges typisk til isolering af flade tage, tagterrasser og P-dæk samt til ud- og indvendig isolering af facader, ydermure, terræn- og kælderdæk. Materialet anvendes sjældent i enfamiliehuse, men findes overvejende i store byggerier, hvor der stilles ekstraordinære høje krav til fugttekniske egenskaber og trykstyrke.

Celleglas nævnes her, fordi materialet på sit navn let kan forveksles med celleplast. Imidlertid har disse to isoleringsmaterialer meget forskellige egenskaber. Det kan du læse mere om nedenfor.

Hvad er celleplast (flamingo)?

Celleplast, ekspanderet polystyren, EPS, som også går under handelsnavnet "flamingo" (kært barn har mange navne), fremstilles af plasttypen polystyren. Det er et halvhårdt isoleringsmateriale og meget nemt at arbejde med. Den store ulempe ved celleplast er, at det er klassificeret i den dårligste og mest udsatte brandklasse, F. Derfor skal celleplastisolering beskyttes mod brand - modsat celleglas og mineraluld, og det kommer vi tilbage til.

Celleplast findes med isoleringsevne (λ-værdier) fra 0,034 til 0,044 og fås i mange forskellige størrelser og udformninger. De mest almindelige er plader med flademål på 600 x 1200 eller 1200 x 1200 mm i med tykkelser fra 10, 15 helt op til 275 mm.

Celleplast anvendes primært i terrændæk og krybekælderdæk (gulvkonstruktioner mod jord/krybekælder) samt som udvendig isolering af flade tage. Hvis du anvender celleplast til isolering af andre indvendige bygningsdele, skal du være opmærksom på, at du ifølge bygningsreglementets kapitel 5 skal opfylde en række krav, der gør det brandmæssigt forsvarligt.

På grund af brandrisikoen er det f.eks. ikke lovligt at isolere med celleplast på den indvendige side af vægge og lofter og derefter sætte træbeklædning på samt evt. tapetsere eller male direkte på beklædningen. I det tilfælde skal celleplasten have en beklædning af såkaldt "klasse K1 10 B-s1, d0" - f.eks. en 13 mm gipsplade direkte på isoleringen. Der må altså ikke være hulrum imellem celleplast og beklædning.

Celleplast kan i visse tilfælde også anvendes i etageadskillelser som efterisolering. Konstruktionen skal dog opfylde kravene til en klasse REI 60 A2-s1,d0, tidligere kendt som BS-bygningsdel 60. Det kan f.eks. være på en betonkonstruktion eller på konstruktioner af gips, træ og mineraluld. Er du i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt (og lovligt!) at anvende celleplast til bestemte formål, bør du kontakte en byggerådgiver.

Andre isoleringsmaterialer

Mineraluld og celleplast er de mest almindelige isoleringsmaterialer, men derudover findes en række andre lette byggematerialer, der har gode varmeisolerende egenskaber.

Ekspanderet stenmateriale fremstilles af perlit, en vulkansk sten. Under høj varme udvider perlitten sig 15-20 gange og indeholder derfor meget luft. Det resulterende produkt er et let og ubrandbart granulat med en god isoleringsevne (0,042 W/m K). Det anvendes typisk i hulrum, i terrændæk og etageadskillelser, hvor det let kan blæses ind.

Letklinker er ikke kun et isoleringsmateriale - de har også en fremragende kapilarbrydende effekt. Og med et transmissionstab på ca. 0,07-0,08 W/m K yder letklinkerne også en glimrende isolering.
Letklinker fremstilles af en speciel plastisk og kalkfattig lerart, som ved høj temperatur udvides og bliver til et let og lufttæt materiale. Letklinker fås i forskellige tykkelser fra 2-22 mm og anvendes til drænende lag under terrændækket. Letklinker er ikke brandbare.

Letklinkerblokke fremstilles af letklinker og beton. Blokkene anvendes til opmuring af fundamentblokke. Letklinkerblokke har en isoleringsevne på omkring 0,16 W/m K.

Porebetonblokke er som letklinker ikke kun et isoleringsmateriale, men har god isoleringsevne. De fremstilles af cement, kalk, sand og aluminiumspulver ved en kemisk proces, der får materialet til at udvide sig og "fyldes" med luft. Porebetonblokke har en isoleringsevne omkring 0,25 W/mK. Materialet anvendes til opmuring af inder- og ydervægge.

Der er således store forskelle på de nævnte typer isoleringsmateriale samt på, hvordan og hvor de kan anvendes. Men uanset hvilket materiale vi taler om, opnås den ønskede isoleringsevne ved hjælp af stillestående luft i materialet.

Kolofon / Send feedback

Af Kristine Virén kv@bolius.dk
Michael C. Svendsen
Lone F. Geyer

Kilder

Vurder [Der er 0 der har stemt. Hvad synes du?]

Sender din stemme...

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes


CAPTCHA billede for SPAM beskyttelseHvis du ikke kan læse ordet, tryk her.


Annonce

NETOP NU

Skal du vælge krukke eller højbed?
 
Tips & Råd | Svar: Krukkernes mobilitet gør dem praktiske til følsomme planter, mens højbed bliver varmere end resten af haven.

Nyhed | Hvor gør du af børnenes legetøj i haven?

Tips & Råd | Hvor meget kan du spare ved at dyrke dine blåbær selv?

Annonce
Annonce

Inspirerende billedserier

Køb bolig
Førstehjælp til dit hus
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2, 1
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os