Hvorfor varmeisolere?

Helt basalt handler isolering af vores boliger om at holde på varmen. Det har vi mennesker sådan set altid gerne villet, da boligen jo ikke blot skal danne ramme for vores privatliv, men også beskytte os mod vind og vejr. Men navnlig siden 1970'ernes oliekriser har der været ekstra fokus på, hvordan vi i Danmark kan mindske varmetabet fra vore bygningskonstruktioner - bl.a. som følge af politiske ønsker om at spare på samfundets energiforbrug. Som følge heraf stilles der stadigt stigende krav til, hvor godt vore boliger skal være isoleret.

I Bygningsreglementet, kapitel 7 Energiforbrug, er der således angivet helt specifikke krav til, hvor meget energi der maksimalt må bruges til vand, varme, ventilation og køling. Der stilles også krav om, hvordan du opnår tilfreds­stil­len­de sundhedsmæssige for­hold i din bolig og f.eks. undgår, at der dannes fugt og kondens.

Hvad er varmeisoleringsmateriale?

Et varmeisoleringsmateriale er kendetegnet ved, at det modsat metal, glas og sten leder varmen meget dårligt. Det er hovedsageligt den stillestående luft i isoleringsmaterialerne, der giver denne egenskab og desuden er med til at gøre de fleste isoleringsmaterialer meget lette. Bygger du isoleringsmateriale ind i en konstruktion, mister bygningen stadig varme, men det sker i betydeligt mindre grad, end hvis bygningen ikke var isoleret.

Det er helt afgørende, at isoleringsmaterialer holdes tørre. Eftersom vand leder varme langt bedre end luft, holder våde isoleringsmaterialer ikke særlig godt på varmen. Det er ofte nødvendigt at beskytte isoleringen med et vindtæt lag, så luften i isoleringen bliver ved med at være stillestående. Det vindtætte lag skal også være så åbent, at eventuel fugt kan trænge ud og ventileres væk.

Ligeledes er det vigtigt, at de enkelte stykker isoleringsmateriale placeres tæt op ad hinanden samt omkring konstruktioner og gennemføringer. På den måde undgår du såkaldte kuldebroer, dvs. steder på indvendige vægge eller lofter, hvor overfladetemperaturen er lavere end rumtemperaturen, og der derfor er risiko for kondens.

Hvordan foregår varmetab fra en bygning?

Vores bygninger taber varme på tre forskellige måder.

Varmeledning er, når varmen ledes fra den varme inderside af boligen til den kolde ydermur eller et ikke-isoleret loft. Varmen ledes af de materialer, huset er bygget af, f.eks. træ, mursten, stål og isoleringsmaterialer. Hvor meget varme der ledes ud af boligen, afhænger af materialerne. Metal er eksempelvis en ualmindelig god varmeleder, glas er mindre god, træ endnu mindre, og luft er dårlig. Derfor er termoruder og isoleringsmaterialer en god idé, og det er navnlig sidstnævnte, du kan læse mere om i denne artikel.

Varmestrømning (konvektion) er, når varmen siver med luftstrømme ud af vores boliger gennem utætheder, revner og sprækker, f.eks. utætte vinduer og døre. Da meget varme går tabt på grund af utætte huse, er der nu i bygningsreglementet stillet krav til boligens tæthed.

Varmestråling er, når et materiale udsender strålingsvarme - infrarød stråling - og hermed kan varme andre materialer op, uden at luften omkring dem opvarmes nævneværdigt. Strålevarme fra en brand kan endda antænde materialer på afstand. I princippet udsender alle materialer strålevarme, men solen, brændeovne og kogeplader er nok de mest kendte eksempler. En bygning udsender også strålevarme, dog mest, hvor overfladerne er varmest, altså hvor de er mindst isoleret. Det vil sige ved vinduer og døre.

Det største varmetab fra boliger skyldes dog varmestrømning og varmeledning. Du kan begrænse varmestrømning ved at tætne huset, mens varmetab på grund af varmeledning mindskes ved at isolere konstruktionerne.

Hvilke materialer varmeisolerer bedst?

For at kunne beregne, hvor meget varme der slipper ud af vores huse, er det nødvendigt at sætte tal på materialers og konstruktioners evne til at isolere. Man arbejder derfor med forskellige værdier.

λ-værdien (Lambda-værdien)

Denne værdi angiver, hvor godt et bestemt materiale leder varme. Varmeledningsevnen måles i W/mK (watt pr. meter Kelvin) efter devisen: jo højere λ-værdi, jo bedre er materialet til at lede varme. Og omvendt: jo lavere λ-værdi, jo bedre isolerer materialet. Derfor er deciderede isoleringsmaterialer bl.a. kendetegnet ved at have meget lave λ-værdier.

Der er - som du ser af nedenstående tabel - meget stor forskel på, hvor gode forskellige materialer er til at lede varme. Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt dårlige varmeledere, mens er metaller virkelig gode varmeledere.

Andre isoleringsmaterialer

Mineraluld og celleplast er de mest almindelige isoleringsmaterialer, men derudover findes en række andre lette byggematerialer, der har gode varmeisolerende egenskaber.

Ekspanderet stenmateriale fremstilles af perlit, en vulkansk sten. Under høj varme udvider perlitten sig 15-20 gange og indeholder derfor meget luft. Det resulterende produkt er et let og ubrandbart granulat med en god isoleringsevne (0,042 W/m K). Det anvendes typisk i hulrum, i terrændæk og etageadskillelser, hvor det let kan blæses ind.

Letklinker er ikke kun et isoleringsmateriale - de har også en fremragende kapilarbrydende effekt. Og med et transmissionstab på ca. 0,07-0,08 W/m K yder letklinkerne også en glimrende isolering.
Letklinker fremstilles af en speciel plastisk og kalkfattig lerart, som ved høj temperatur udvides og bliver til et let og lufttæt materiale. Letklinker fås i forskellige tykkelser fra 2-22 mm og anvendes til drænende lag under terrændækket. Letklinker er ikke brandbare.

Letklinkerblokke fremstilles af letklinker og beton. Blokkene anvendes til opmuring af fundamentblokke. Letklinkerblokke har en isoleringsevne på omkring 0,16 W/m K.

Porebetonblokke er som letklinker ikke kun et isoleringsmateriale, men har god isoleringsevne. De fremstilles af cement, kalk, sand og aluminiumspulver ved en kemisk proces, der får materialet til at udvide sig og "fyldes" med luft. Porebetonblokke har en isoleringsevne omkring 0,25 W/mK. Materialet anvendes til opmuring af inder- og ydervægge.

Der er således store forskelle på de nævnte typer isoleringsmateriale samt på, hvordan og hvor de kan anvendes. Men uanset hvilket materiale vi taler om, opnås den ønskede isoleringsevne ved hjælp af stillestående luft i materialet.