Generelt om besparelser ved at efterisolere

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om det økonomisk kan betale sig at efterisolere sit hus. Men samlet set skal besparelsen være større end investeringen (de penge, du bruger på at efterisolere), før det kan betale sig.

Finansiering
Den måde, du finansierer dine omkostninger til efterisoleringen på, har stor betydning for, hvor meget du reelt kan spare om måneden.

Hvis du finansierer efterisoleringen af dit hus ved at tage et fast forrentet lån til en lav rente og med 30 års løbetid, skal du betale en lav månedlig ydelse, som skal sammenlignes med den månedlige besparelse på varmebudgettet, du opnår ved at efterisolere. Den lave ydelse betyder, at du skal betale mindre af på dit lån end det beløb, du sparer på dine varmeudgifter om måneden, og du vil allerede fra første dag spare penge.

Betaler du derimod efterisoleringen med din opsparing og regner med en tilbagebetalingstid på måske syv år (dvs. at der går syv år, før du har sparet samme beløb i varmeudgifter, som du har investeret), vil projektet først efter syv år begynde at give overskud. Det er de færreste, der kan forholde sig til først at få overskud af en investering efter syv år.

Eksempel: Du investerer 100.000 kr. i efterisoleringsprojektet og finansierer det med et realkreditlån, et obligationslån med en løbetid på 30 år og en fast rente på 5 procent. Din månedlige ydelse efter skat er 500 kr.

På grund af efterisoleringen reduceres din varmeregning med 1.500 kr. pr. måned. Din nettobesparelse bliver 1.500 - 500 = 1.000 kr. om måneden. Hvis lånetiden er kortere end 30 år, er den månedlige ydelse større og besparelsen dermed mindre, men investeringen skal også betragtes som en værdiforøgelse af huset, som vil kunne hæve salgsprisen.

Hvis du hæver de 100.000 kr. fra opsparingskontoen, vil der gå 5 ½ år, før du igen har sparet de 100.000 kr. sammen (100.000 kr. / 1.500 kr. / 12 måneder = 5,5). Først derefter begynder du at få den fulde besparelse på 1.000 kr. om måneden i hånden. Motivationen falder typisk, hvis der skal gå "så mange" år, før man konkret kan mærke en besparelse.

Så der er forskel på, om du tager af de måske "surt" opsparede penge på kontoen, eller om du låner pengene i banken eller allerede har lånt pengene til forbedringer på huset.

Dit hus' alder
Hvis dit hus er gammelt og uisoleret, vil der typisk være store besparelser at hente, hvorimod besparelserne er mindre, hvis det er et forholdsvis nyt hus, som allerede er isoleret. Det skyldes, at du opnår de største besparelser ved det første lag isolering, dvs. ved overhovedet at isolere. Lægger du dobbelt så meget isolering på, sparer du ikke dobbelt så meget i varmeomkostninger. Men er det muligt, vil det ofte være en god investering at lægge ekstra isolering i konstruktionen, når du alligevel er i gang.

Energikilder og priser
Det har også stor indflydelse, hvilken energikilde du får din varme fra. Er energikilden el, som er en meget dyr energiform, vil der være større besparelser at hente ved en efterisolering, end hvis du bor i et område med billig fjernvarme.

Hvor og hvornår bør du efterisolere?

Det kan altid betale sig at efterisolere der, hvor der ikke tidligere har været isolering i konstruktionen - vel at mærke de steder, hvor det er nemt at komme til, f.eks. en hulmur. Her er der virkelig gode besparelser at hente. Også tilgængelige lofter og skunkrum kan det som regel betale sig at efterisolere, men her er besparelsen typisk mindre, da arealet på loftet er mindre end f.eks. hulmurens areal. Det er arealet (omfanget) af de konstruktioner, der efterisoleres, der har betydning for, hvor det kan betale sig at gå i gang.

Derudover kan det bedst betale sig at efterisolere i de situationer, hvor du alligevel skal eller er i gang med en ombygning eller renovering af dit hus.

Er du gør det selv-typen?
Prisen for at efterisolere afhænger meget af, hvad du skal betale for arbejdskraften. Omkostningerne bliver selvfølgelig betydeligt mindre, hvis du selv kan udføre arbejdet, og dermed opnår du en større besparelse, end hvis du skal betale dig fra det. Materialepriserne udgør ofte kun 1/3 af omkostningerne i forbindelse med håndværkerarbejde i Danmark.

Rentabilitet i henhold til Bygningsreglementet 
Ifølge bygningsreglementet er du kun forpligtet til at efterisolere i forbindelse med en ombygning eller renovering og kun så meget, som det kan betale sig. Derfor er der i bygningsreglementet opstillet en beregning, så du selv kan regne ud, hvornår efterisolering i forbindelse med ombygning eller renovering kan betale sig.

Bygningsreglementets beregning ser således ud:
Det kan betale sig at efterisolere, hvis din besparelse (i kroner) gange efterisoleringens levetid delt med investeringen er større end 1,33.

Et eksempel ved opvarmning med fjernvarme:
Du efterisolerer dine uisolerede skråvægge, i alt 50 m2, med 225 mm isolering.

Det giver en årlig besparelse på 6.850 kWh, som med en fjernvarmepris på 0,71 kr. pr. kWh er lig med 4.863,50 kr.

Konstruktionens levetid er 40 år, og du har investeret 35.950 kr. i efterisolering.

Regnestykket kommer dermed til at se således ud:
(4.863,50 kr. x 40 år) / 35.950 kr. = 5,4

Tallet er større end 1,33, hvilket betyder, at efterisoleringen kan betale sig.

Hvor meget kan du spare ved at efterisolere?

Energimærkerapport

Hvis du er den heldige ejer af en energimærkerapport på dit hus, så brug den. Den fortæller dig nemlig, hvor det lige præcis i dit hus kan betale sig at sætte ind, hvis der skal spares penge. I rapporten er der ligeledes et overslag på, hvor meget det vil koste at få de enkelte tiltag udført, samt hvor meget du vil spare på varmebudgettet, efter at der er efterisoleret. Det er teoretiske beregninger, men de giver et meget godt overblik. Mangler du et sådant overblik, kan du overveje at få udarbejdet en energimærkerapport på dit hus, også selvom du ikke lige står over for at skulle sælge (ved salg er rapporten lovpligtig).

Spareberegner
En god måde at få en fornemmelse af besparelser ved at efterisolere på er ved at gå ind på isoleringsproducenternes hjemmesider. Der vil du flere steder kunne finde et spareprogram, der kan beregne, hvor meget du sparer ved at efterisolere. Du indtaster varmekilden, eksisterende isoleringstykkelse, ny isoleringstykkelse samt areal, og så får du en beregning på, hvor mange penge du kan spare på varmebudgettet. Programmerne tager typisk ikke højde for omkostningerne i forbindelse med efterisoleringen, da de vil svinge meget, alt efter om man selv udfører arbejdet eller betaler sig fra det.

Spareberegner fra Rockwool

Spareberegner fra Isover

Hvor kan det typisk betale sig at efterisolere?

I projektet "Energi Projekt EP villa", som Rockwool, Danfoss, Danmarks Tekniske Universitet og Sekretariatet for energimærkning står bag, har man gennemført en energirenovering af et murermesterhus på 160 m2 fra 1927. Her har man ved en investering på 157.000 kr. til efterisolering, energiruder m.m. fået en reel besparelse på 47 procent af det årlige olieforbrug. Efter det første år blev der sparet 1.150 kr. om måneden svarende til en årlig nettobesparelse på 13.800 kr.

Beregninger i projektets energimærkerapport viser, hvilke former for efterisolering der giver gode besparelser:

• Tætning af fuger og vinduer.
• Hulmursisolering med 90 mm.
• Isolering med 250 mm af gulv i skunkrum samt loft over bolig, hanebånd eller anden vandret loftkonstruktion.
• Montering af forsatsrammer med energiruder.

Det kan typisk ikke betale sig at efterisolere:

• Gulv mod uopvarmet kælder, da det er dyrt at udføre.
• Kælderydervægge med udvendig isolering samt terrændæk, da arbejdet er alt for dyrt i forhold til besparelsen, medmindre man alligevel skal grave ud.

Bedre indeklima og komfort

Ud over at begrænse varmeforbruget får du også et meget bedre indeklima, når du efterisolerer. Vægge, gulve og lofter bliver varmere, hvilket begrænser risikoen for vækst af skimmelsvamp på de indvendige overflader. Temperaturen indenfor svinger heller ikke så meget som i et uisoleret hus. En mere stabil varme sænker luftfugtigheden, fordi varm luft kan ventilere mere fugt bort end kold luft.