Køb af el til din bolig
Du kan frit vælge, hvilken elleverandør der skal levere el til din bolig. Find leverandører og priser på Elpristavlen.dk.

- Du kan frit vælge, hvilken elleverandør der skal levere el til din bolig.
Kan du frit vælge, hos hvilket selskab du vil købe el?
Ja. Den 1. januar 2003 fik alle danske elforbrugere adgang til det frie elmarked, og du kan derfor frit vælge, hvor du vil købe el til din bolig.
Der vil dog altid være et bestemt selskab, der har forsyningspligt i lige netop dit område, dvs. skal levere el til dig, hvis du ønsker det, og vil gøre det automatisk, hvis du ikke vælger en anden leverandør.
Hvor mange elselskaber kan du vælge imellem?
Der er rigtig mange udbydere af el i Danmark, og det kan umiddelbart være svært at overskue markedet. Men på forbrugerportalen Elpristavlen.dk kan du få et overblik over elleverandørerne.
Energitilsynet holder øje med selskaberne og er med til at sikre, at du altid kan få den nødvendige energi (el) til rimelige og gennemsigtige priser og på rimelige vilkår. Energitilsynet regulerer selskabernes priser og leveringsbetingelser.
Hvad bør du overveje, når du køber el til din bolig?
Du ved måske, hvad du betaler for el pr. enhed, men hvordan kommer den til dit hus, på hvilke betingelser, og er der penge at spare ved at skifte elleverandør? Det er de færreste mennesker, der har sat sig ordentligt ind i, hvor de får deres el fra.
Normalt er der heller ikke de store penge at spare, men det kan alligevel være en god idé at undersøge forskellige udbyderes priser. Ved hjælp af Elpristavlens prisangivelser kan du se, hvad et skift af leverandør kan betyde for dig og dit elforbrug. Der kan være penge at spare, men det kræver lidt arbejde at undersøge markedet grundigt og sætte sig ind i leveringsbetingelser m.m.
Hvordan finder du det billigste elselskab?
Energitilsynet har pålagt elleverandørerne at offentliggøre standardpriser og betingelser på deres hjemmesider. Desuden skal elleverandørerne løbende melde standardpriser ind til Elpristavlen.dk, hvor du kan sammenligne priser på el fra forskellige leverandører.
Det er kun 20-25 procent af elregningen, der påvirkes af konkurrence på det frie elmarked. Det skyldes, at elforbruget er pålagt betydelige skatter og afgifter, som ikke ændres. Desuden går en betydelig del af eludgiften til drift og vedligeholdelse af elnettet.
Elprisen består af:
- Grundafgift (32,59 procent) - reduceres en smule, hvis huset opvarmes med el, og dette er registreret i BBR.
- Eldistributionsafgift (2,34 procent).
- Elsparebidrag (3,05 procent, inkl. udvikling af og forskning i vedvarende energi).
- CO2-afgift (5,22 procent).
- Moms (20 procent).
- Transportomkostninger (8,09 procent).
Hvordan skifter du elselskab?
Hvis du vil skifte elleverandør, skal du indgå en kontrakt med den nye leverandør om levering af en given mængde elektricitet over en bestemt tidsperiode med fastlagte betingelser.
Publiceret: mandag 3. august 2009
Kolofon / Send feedback
bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
journalist Dea Lindegaard
redaktionschef Kristine Virén
journalist Michael Fahlgren
Kilder
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
være lig med 100. Ellers er der noget der mangler, som el-prisen også består af.