Køb af fyringsolie til din bolig

Fakta | 

Fyringsolie er dyr. Den er endnu dyrere, hvis den er tilsat additiv, som kan sikre oden mod frost og holde fyret rent. Ifølge olieselskaberne forøger nogle additiver også brændværdien. Dette er der dog delte meninger om.

Olie er en forholdsvis dyr energikilde, så undersøg markedet, før du køber fyringsolie.
Olie er en forholdsvis dyr energikilde, så undersøg markedet, før du køber fyringsolie.

Er der forskel på fyringsolie?

Olie er en dyr energikilde, og det kan mærkes på budgettet. Et gennemsnitligt parcelhus i Danmark bruger skønsmæssigt omkring 2.500 liter olie om året. Er olie husets primære opvarmningskilde, betaler det sig at se efter det bedste tilbud, når tanken skal fyldes op.

Olieleverandørerne sælger generelt en olie med enkle betegnelser som almindelig, standard, traditionel eller basis. Det er den billigste olie, som man ikke gør større væsen af i annoncerne. Derudover sælger de også dyrere oliekvaliteter med tilsætningsstoffer, såkaldte additiver.

Skal du købe fyringsolie med eller uden frostsikring?

Prisen stiger en tak, når der kommes noget ekstra i olien i form af et tilsætningsstof, også kaldet additiv. Det mest basale additiv sikrer olien mod frost, hvis tanken er placeret udendørs, i udhuset eller garagen. Alle olieleverandører forhandler i vintermånederne en kvalitet, der er frostsikret ned til minus 20 grader. Har du en indendørstank, jordtank eller en særligt beskyttet udendørs tank, kan du nøjes med at købe den billigere kvalitet, der tåler kulde ned til minus 5 grader.

Giver nogle fyringsolier bedre forbrænding end andre?

Al fyringsolie har samme brændværdi, men en olie tilsat additiver, der holder dysen ren og kedlen fri for sod, kan forlænge kedlens levetid. En ren dyse forstøver olien bedre, og det mindsker olieforbruget. Omvendt kan sod, der aflejres på kedlens vægge, resultere i et højere olieforbrug. At anvende olie med rensende additiver er især vigtigt på ældre anlæg, der ikke er så fint justerede. Moderne, korrekt indstillede brændere danner derimod kun lidt sod. Får du din kedel efterset og renset en gang om året, vil soddannelsen normalt ikke volde problemer, og du burde ikke have brug for olie med additiver.

Der er ingen, der har konkret dokumentation for, hvor meget man egentlig kan spare ved at tilsætte additiver, dvs. hvor meget brændværdien evt. kan forøges. Nogle producenter hævder, at brændværdien kan forøges med 10-20 %, men deres additiv er ikke testet af uvildige forskningsinstitutter. Ifølge Teknologisk Institut kan additiver ikke gøre oliens brændværdi bedre.

Har olietypen betydning for driftssikkerheden?

Ifølge Teknologisk Institut ændrer additiver ikke ved oliens brændværdi.
Ifølge Teknologisk Institut ændrer additiver ikke ved oliens brændværdi.

Ud over at mindske sod og derved gøre det nemmere og billigere at vedligeholde fyret nedsætter et rensende additiv også risikoen for tæring. Det giver fyret længere levetid og mindsker risikoen for, at det gør knuder.

Driftssikkerheden kan yderligere forbedres ved hjælp af et stabiliserende additiv. Det nedsætter risikoen for, at urenheder og slam bundfælder sig og tilstopper filtrene, når olien bliver gammel i tanken.

Tag hensyn til miljøet, når du vælger fyringsolie

Er du i tvivl om tilsætningsstoffernes effektivitet, kan du lade valget af fyringsolie bero på hensynet til miljøet. Men her drejer det sig ikke så meget om, hvad der er i olien, som hvad den ikke indeholder. Nogle olieselskaber sælger en nærmest svovlfri fyringsolie (svovlindhold under 0,05 procent), mens anden fyringsolie har et svovlindhold på op til de 0,5 procent, der er lovens maksimumgrænse.

Ny lovgivning om oliefyr.

Folketinget vedtog i juni 2005 Lov om fremme af energibesparelser i bygninger, som indebærer nye regler for eftersyn af oliefyr. Efter 1. april 2006 skal kedler i oliefyrede anlæg renses mindst én gang om året, og oliefyr, der er over fem år gamle, skal efterses mindst hvert andet år af en godkendt teknisk ekspert.

Publiceret: torsdag 25. oktober 2007, ajourført: mandag 16. januar 2012

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Dea Lindegaard
bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
redaktionschef Kristine Virén

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen